Hver sjette underviser i folkeskolen er ikke uddannet lærer: Claus er kandidat i engelsk og underviser 7. klasse

Det er et stort problem, at underviserne ikke er læreruddannet, mener både elever, lærere, forældre og ekspert.

Claus Bjerregård underviser 7.I på Hundested Skole. Selv er han uddannet cand. mag. i engelsk og matematik. (Foto: Ida Zander © (c) DR)

I 7.I på Hundested Skole er matematiktimen godt i gang, og det er Claus Bjerregård, der står for dagens undervisning, selvom han ikke er uddannet lærer.

- Jeg tror ikke, jeg bliver set på den måde: Årh, det er ham, der ikke har det rigtige diplom, siger Claus Bjerregård, der har en uddannelse som cand.mag. i engelsk med et sidefag i matematik.

Han er en af flere undervisere på Hundested Skole, der har en anden baggrund end læreruddannelsen, og de udgør cirka 18 procent på skolen. Han føler dog selv, at han fagligt er klædt godt på til opgaven som folkeskolelærer.

-Erfaring kan opnås på forskellig vis. Jeg mener, at det i høj grad handler om menneskelige relationer, siger Claus Bjerregård.

En undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Danmarks Lærerforening, viser, at andelen af undervisere i folkeskolen uden en læreruddannelse er stigende. Hvor det i 2013 var 10,8 procent af lærerne, der var uden relevant uddannelse, var det i 2016 16,2 procent.

Det er et stort problem, at eleverne i folkeskolen så ofte får undervisning af en lærer, der ikke har en læreruddannelse. Det mener både børn og forældre.

-I hverdagen betyder det mere larm og mere støj og en undervisning, som man ikke får lige så meget ud af, som hvis den kom fra en med en læreruddannelse. Og det går i sidste ende ud over vores læring, siger formanden for Dansk Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen.

Størstedelen af underviserne har højst en studentereksamen, men der også eksempelvis pædagoger eller akademikere blandt de ansatte på skolerne.

Og ifølge foreningen Skole og Forældre bliver problemet ikke taget alvorligt nok i kommunerne.

-Der bør findes en løsning. Det ville man have gjort, hvis det var på sygeplejeområdet. Så havde man straks fundet et korps af sygeplejersker til at gå ind og overtage. Men når det er vores børns undervisning, det handler om, lader man stå til og lader sidste års studenter undervise dem, siger formand Mette With Hagensen. Ifølge Danmarks Lærerforening er der flere årsager til, at skolerne har svært ved at tiltrække uddannede lærere. Foreningen nævner faktorer som lærernes arbejdstid og nye vilkår efter folkeskolereformen, som har fået mange uddannede lærere til at søge væk fra folkeskolen.

Artiklen fortsætter under kortet.

Kort: Andel af ikke-læreruddannede undervisere

Tal fra 2016. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lærerne tilbage i folkeskolen

Andreas Rasch-Christensen er en af landets førende folkeskoleeksperter og forsker på VIA University College. Han understreger, at der faktisk ikke mangler uddannede lærere i Danmark. Problemet er, at omkring 17.000 lærere i de seneste år har forladt folkeskolen.

- Hvis alle uddannede lærere blev ansat i folkeskolen, så var der nok af dem, men der er en vis procentdel af dem, der søger mod privatskolerne og mod andre job end lærerjobbet, siger han.

Så hvis man vil have uddannede lærere tilbage i folkeskolen, så gælder det ifølge Andreas Rasch-Christensen om at skabe gode vilkår for lærerne, så de har tid til forberedelse, til at rette opgaver og tid til at indgå i et godt forældresamarbejde.

I Danmarks Lærerforening er man enig. Det drejer sig ifølge Anders Bondo Christensen om at få lærerne tilbage.

- Det er alle de 17.000 lærere, vi skal have til at ønske sig tilbage til det fantastiske job, det er at være lærer i folkeskolen, siger han.