I 93 ud af landets 98 kommuner er fraværet blandt indvandrere til danskundervisning steget

Mere fokus på praktik og job flytter fokus fra sproget, lyder forklaringen.

Sprogskolernes stole er tomme, når der står dansk på skemaet. Fraværet blandt flygtninge og familiesammenførte fra danskundervisning er nemlig stigende i 93 ud af 98 kommuner. (Foto: Simon Knudsen © Scanpix)

Når der skal læres nye gloser og bøjes ord på landets sprogcentre, er der stadig oftere tomme pladser på skolebænkene.

For fraværet fra danskundervisning blandt flygtninge og familiesammenførte er nemlig stigende i 93 ud af landets 98 kommuner. I 2014 var fraværsprocenten 24,8 procent for hele landet, men de nyeste tal fra 2017 lyder på en fraværsprocent på 36,4 procent. Det viser fra Økonomi - og Indenrigsministeriet.

Job og praktik er forklaringen

En af de kommuner, hvor fraværet er højt er i Lejre. Her ligger fraværsprocenten på 44,6 - et stykke over landsgennemsnittet på 36,4 procent.

Det skyldes blandt andet, at kommunen er god til at få flygtninge i job, og derfor har mange flygtninge til sprogundervisning om aftenen, forklarer Carsten Madsen, direktør på NSI - Sprog og integrationscenter i Lejre.

- Det har en betydning for, hvor meget folk er til stede i undervisningen, når de kommer om aftenen, mener Carsten Madsen.

Han bliver bakket op af kommunens borgmester Carsten Rasmussen (A):

- Det er endnu sværere at finde tiden og overskuddet til at komme på sprogskolen, når der også er fuldtidsjob, siger borgmesteren.

Når flygtninge og familiesammenførte er i job og selv tjener penge, så mister kommunerne også sanktionsmuligheden ved at trække dem i integrationsydelsen, hvis de ikke dukker op til undervisningen.

Derfor forsøger man i Lejre nu at indføre lørdagsundervisning for at lokke flere til.

- Vi er bevidste om, at når du har et job og ovenikøbet skal på sprogskole ved siden af, så kan det godt være det, der gør, at du har et høj fravær, siger Carsten Rasmussen.

Fravær har konsekvenser

Hos Sprogcenter Nordsjælland, som ti nordsjællandske kommuner bruger til sprogundervisning, genkender centerleder Hanne Lohmann godt forklaringen om, at der er kommet mere fokus på job og praktik fra kommunernes side. Hun mener samtidig, at for mange flygtninge ligger fokuset også andre steder end på verber og skolebænk.

- Man skal ordne en masse ting og har måske også en masse ting, der fylder rent mentalt, siger Hanne Lohmann.

I Hovedstadsområdet har ti af kommunerne en fraværsprocent, der er højere end landsgennemsnittet på 36,4 procent - det gælder blandt andre Halsnæs, Gribskov, Frederiksberg, Ishøj, Lejre og Roskilde. Og det har konsekvenser for både underviserne og kursisterne, når fraværet er højt.

- Det ødelægger et flow, der måtte være i undervisningen, og det er langt fra alle, der formår at lære godt dansk uden at komme regelmæssigt i skole, forklarer Hanne Lohmann.

Alarmerende og skuffende

På Christiansborg mener flere ordførere på området, at det er for dårligt, at fraværsprocenten ligger så højt i landets kommuner.

Konservatives integrations – og udlændingeordfører Naser Khader kalder det chokerende og alarmerende.

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi er så højt oppe, og det undrer mig, at man har accepteret, at niveauet er så højt uden, at det får konsekvenser, siger Naser Khader.

Han mener, at kommunerne gør flygtninge en bjørnetjeneste, hvis der ikke bliver ændret på fraværsprocenten.

Også udlændingeordfører hos Socialdemokratiet Mattias Tesfaye er utilfreds med niveauet.

- Jeg bliver vred, for vi vil gerne tage ordentligt imod folk, der kommer til vores samfund, og derfor stiller vi noget ret dyr danskundervisning til rådighed, og så skal folk også dukke op, understreger han.

Naser Khader mener, at kommunerne skal være bedre til at trække flygtninge i integrationsydelsen, hvis de bliver væk. Og i de tilfælde, hvor kommunerne ikke kan straffe økonomisk, fordi flygtningene er selvforsørgende, så er det vigtigt at understrege de andre argumenter for at lære dansk, mener Mattias Tesfaye.

- Hvis man skal have permanent ophold, hvis man skal have statsborgerskab og opnå en masse forskellige rettigheder, skal man opnå visse danskniveauer, så det er et ret kraftigt argument for at få lært dansk, siger udlændingeordføreren.