Internt brev afslører: Lægers oplæring var utilstrækkelig, da to spædbørn døde

Besparelser og travlhed presser afdeling for nyfødte på Hvidovre Hospital, der huser landets største fødeafdeling.

(Foto: Scanpix og grafik: Lærke Kromann)

De lægefaglige kompetencer manglede, da to forældrepar sidste år mistede deres nyfødte barn på Hvidovre Hospital.

Det fremgår af et internt nyhedsbrev til de ansatte på hospitalets neonatalafsnit - afsnittet for skrøbelige nyfødte børn - som DR er kommet i besiddelse af.

I nyhedsbrevet står der, at det ‘kan konstateres, at tilstedeværelsen af lægefaglige kompetencer ikke har været tilstrækkelig’ ved de to dødsfald samt ved en række andre meget kritiske situationer.

De to børn kom til verden både før og efter en normal graviditetsperiode på omkring 40 uger. Det ene barn i uge 42 og det andet i uge 34.

Det ene barn kom livløst til verden efter en ‘besværlig forløsning’, mens det andet fik et ‘pludselig uventet’ fald i iltmætningen, står der i nyhedsbrevet.

Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen, har læst brevet. For hende vækker indholdet dyb bekymring.

- Jeg synes, det er rystende læsning, fordi et nyfødt barn er så vigtigt et liv, siger hun.

Dødsfald medfører øget træning

Nyhedsbrevet med beskrivelsen af de to dødsfald er fra september sidste år og er udsendt af en overlæge og af afdelingssygeplejersken på neonatalafsnittet.

Det refererer konklusionerne på de såkaldte kerneårsagsanalyser, der skal undersøge dødsfaldene.

I nyhedsbrevet står der blandt andet, at ‘der generelt er behov for regelmæssig løbende oplæring af især de yngre læger, men også de 'faste' læger set i forhold til hvor sjældent, de oplever disse situationer’.

DR har henvendt sig til overlægen, der har været med til at sende brevet ud, men vedkommende ønsker ikke at medvirke i et interview.

Derfor har vi fremlagt sagen for Klaus Børch, der er ledende overlæge på børneafdelingen, som neonatalafsnittet hører under.

Han fortæller, at de to dødsfald har ført til, at lægerne, der tilkaldes til de mest kritiske situationer på neonatalafsnittet, fremover får mere oplæring og træning.

- Vi har drøftet, hvordan vi sikrer et endnu bedre beredskab. Vi har nu forbedret vores samarbejde med anæstesiologisk afdeling, og ikke mindst træner vi sammen, siger Klaus Børch.

- Hvorfor sker den træning først nu, efter børnene er døde?

- Den måde, man bliver bedre på, er ved at træne og træne og træne. Vi har trænet tidligere. Vi gør det mere nu, siger han.

- Nu spørger jeg lige igen: Hvorfor sker den træning først efter, at børnene er døde?

- Vi har haft trænet før. Vi sætter det mere i system nu. Det her er en af de ting, der måske kunne forbedre beredskabet, men vi ved ikke, om de her børn havde overlevet, hvis det, vi har indført nu, havde været iværksat på det tidspunkt (da børnene døde, red.).

- Tager overlægen fejl, når hun skriver i nyhedsbrevet, at de lægefaglige kompetencer manglede?

- Der er ikke tale om at tage fejl. Der er tale om, at det var en af de ting, vi vurderede, var den hjælp, som barnet skulle have, siger Klaus Børch.

Han oplyser, at beredskabet på neonatalafsnittet - også før de to dødsfald - har fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Selvom den ansvarlige leder for neonatalafsnittet slår fast, at Sundhedsstyrelsens plan for beredskabet er fulgt, så chokerer det Ninna Thomsen, at en manglende tilstedeværelse af lægefaglige kompetencer kan knyttes til to spædbørns død.

- Der er ingen tvivl om, at når man som forældre er indlagt på den neonatale afdeling og har et helt lille barn, som kan være i risiko for at dø, så er det meget bekymrende, hvis ikke den rigtige lægefaglige kompetence er til stede, siger Ninna Thomsen.

‘Behov for løbende træning i brug af udstyr’

Det er ikke kun i forbindelse med de to tragiske dødsfald, at der har været problemer med manglende kompetencerneonatalafdelingen på Hvidovre Hospital.

Tilstedeværelsen af lægefaglige kompetencer har også manglet i ‘andre lignende, sjældne, men meget kritiske situationer’, står der i det interne nyhedsbrev.

For når de 900 nyfødte børn, der årligt bliver indlagt på afdelingen, bliver kritisk syge, er der ikke altid en erfaren læge - en såkaldt bagvagt med neonatale kompetencer - på selve neonatalafsnittet.

I flere akutte situationer må neonatalafsnittet trække på læger fra børneafdelingen og anæstesien, som står for smertelindring og behandlingen af kritisk syge patienter.

Det er nogle af disse læger, der ønsker træning i de akutte situationer.

Det fremgår i et referat fra møde, som i august sidste år blev holdt mellem hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv, Klaus Børch og en række læger på børneafdelingen.

DR har fået aktindsigt i referatet, hvor lægerne gør det klart overfor deres chefer, at de ønsker ‘opdatering af neonatale kompetencer til bagvagterne.’

Og i et afsnit af det interne nyhedsbrev står der, hvad denne træning blandt andet består af:

‘At der generelt er behov for løbende træning i brug af udstyr, her tænkes især på os selv (neonatalafsnittet, red.), anæstesiologer og pædiatrisk bagvagt, da nogle læger kun sjældent oplever disse situationer – og fordi udstyret skifter over tid.’

Færre hænder - men samme antal børn

DR har talt med flere nuværende og tidligere ansatte på neonatalafsnittet, som også er bekymrede over den store travlhed på afdelingen.

De ansatte ønsker ikke at stå frem, men deres oplevelser understøttes af et bekymringsbrev fra sygeplejerskerne på afsnittet fra februar sidste år, som DR har fået aktindsigt i.

‘Bekymringen beror på, at vi er alt for lidt personale til den mængde og type børn, vi skal passe. Dette betyder, at vi står i situationer, hvor vi har måtte prioritere hvilke/hvilket børn, der har været dårligst og dermed fraprioritere andre. Dette gør også, at vi er bange for at overse noget, som kan være fatalt.’

Arbejdspresset har konsekvenser, forklarer Signe Hagel Andersen, kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden.

- Det har både konsekvenser for sygeplejerskernes arbejdsmiljø, men det kan også gå ud over patienternes sikkerhed, siger hun og fortsætter:

- Det gør den enkelte sygeplejerske bekymret og stresset, for de har en kæmpe bekymring for, om patienterne får den rigtige pleje.

Et svar fra november 2020, som DR har modtaget, viser, at antallet af varme hænder på afdelingen er reduceret siden 2015, mens antallet af indlagte spædbørn er uændret. Det øger presset på den enkelte sygeplejerske, mener Signe Hagel Andersen.

- Det har både konsekvenser for sygeplejerskernes arbejdsmiljø, men det kan også gå ud over patienternes sikkerhed. Sygeplejerskerne har prøvet over en lang årrække at få flere opgaver. Det starter sådan, at man får lidt mere travlt, så har man endnu mere travlt, og til sidst har man så travlt, at man har en risiko for at miste overblikket, når man er i vagt, siger Signe Hagel Andersen.

Ledende overlæge Klaus Børch vurderer, at arbejdspresset ikke længere udgør et problem.

- Neonatalafsnittet har været presset, men det er ikke presset på nuværende tidspunkt, siger han.

Millionbesparelse

I 2017 blev budgettet for hele børneafdelingen reduceret med otte procent svarende til 8,54 millioner kroner, da hospitalet ændrede optageområde - altså det geografiske område, et hospitals patienter kommer fra. Det betød en besparelse på neonatalafdelingen på mindst 1,15 millioner kroner.

Ændringen i optageområdet betød dog ikke, at opgaverne blev mindre. Både før og efter ændringen i optageområdet lå antallet af indlagte spædbørn på lidt over 900 om året, viser tal, som DR har modtaget fra Hvidovre Hospital.

Ifølge ledende overlæge Klaus Børch var million-besparelsen, der fulgte i kølvandet på det ændrede optageområde, uproblematisk.

- Det var sådan, at reduktionen (i budgettet, red) svarede til det antal patienter, vi fik færre. Det er den fuldstændigt almindelige procedure, når man lægger opgaver om, siger Klaus Børch.

- Men var antallet af patienter ikke det samme efter omlægningen?

- Det var sådan, at optageområderne var blevet lagt om fire år før i 2013, og dengang havde man ikke reduceret budgettet. Det valgte man så at tilpasse i 2017, så man kan sige, der har været en skævhed, og det var det, man rettede op i 2017, siger Klaus Børch.

Hos Mødrehjælpen har man hidtil haft et stort fokus på at løfte kvaliteten på selve fødegangene i hovedstaden.

Men efter sagen om neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital fortæller Ninna Thomsen, at hun nu vil opfordre politikerne i regionsrådet til også at se på forholdene for de mest skrøbelige nyfødte børn.

- Med den viden, jeg har nu, vil jeg give politikerne i regionens sundhedsudvalg den opfordring, at de ikke kun kigger på de almindelige fødeafdelinger, men også ser på, om der er brug for at højne kvaliteten på de neonatale afdelinger, siger hun.