Isak går mod strømmen og tager en uddannelse efter fængselsdom på otte år: 'Jeg vidste i hvert fald, at jeg ikke skulle ud og være kriminel'

To ud af tre løsladte begår ny kriminalitet, efter at de har forladt fængslet.

Isak Morten Jiman er kommet ud af kriminaliteten og i gang med en uddannelse efter sin fængselsstraf. (Foto: Mette Marie Twisttmann Wraa Tiegel)

Langt de fleste indsatte begår ny kriminalitet, inden der er gået to år, efter at de er kommet ud i friheden. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Selv om mange indsatte hellere vil leve som lovlydige borgere efter fængselsopholdet, så lykkes det bare ikke.

Men en af dem, det er lykkedes for, er 38-årige Isak Morten Jiman.

Han fik en ubetinget fængselsdom på otte år, fordi han havde smuglet hash fra Marokko ind i Danmark.

Mens han sad i fængslet, fik han tid til at revurdere sit liv.

- Jeg vidste i hvert fald, at jeg ikke skulle ud og være kriminel, men jeg havde ikke de helt store fremtidsplaner, fortæller han til det konstruktive journalistiske magasin Public Service på P1.

Isak Morten Jiman står med en af sine egne studiebøger og en af hans fars fra dengang, da han studerede teknikumingeniør. (Foto: Mette Marie Twisttmann Wraa Tiegel)

Han havde ingen uddannelse, men havde dog en svag drøm om at blive bygningskonstruktør, og så havde han en vision om, at hans eftermæle ikke skulle være en kriminel løbebane.

- Jeg kunne godt tænke mig at have opnået noget i livet, siger Isak Morten Jiman.

Som lille dreng var han med sin far, der var uddannet teknikumingeniør, på byggepladser.

- Jeg har siddet på kontoret og lært at tegne af nogle af hans ansatte, så det lå egentlig lige til højrebenet.

Med hjælp fra en studiestøtte fra Ungdommens Røde Kors fik Isak taget en HF-uddannelse, imens han afsonede sin straf.

Det blev adgangsbilletten til ingeniøruddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet, som han nu er i gang med.

Det er halvandet år siden, Isak Morten Jiman blev løsladt, og i dag bor han på Nørrebro i Købehavn med sin kæreste og sin datter.

Selv om studielivet til tider er hårdt, er han glad for sin nye vej i livet.

- Jeg synes, det fungerer rigtig godt. Nu er jeg nået så langt i processen, så jeg kan se lys for enden i tunnellen, siger han.

Isak Morten Jiman modtager onlineundervisning på sit studie. Her sidder han i sin lejlighed på Nørrebro. (Foto: Mette Marie Twisttmann Wraa Tiegel (Public Service P1))

Mere uddannelse til de kriminelle

Der skal gøres noget ved den statistik, som viser, at to ud af tre løsladte begår ny kriminalitet, efter at de har forladt fængslet.

Det mener retsordfører for Socialistisk Folkeparti Karina Lorenzen.

- Jeg synes, det er en falliterklæring, siger hun.

Karina Lorenzen ønsker mere fokus på resocialisering, når politikerne på Christiansborg i efteråret skal forhandle en ny kriminalforsorgsaftale på plads for de danske fængsler.

- Vi kan jo se på Kriminalforsorgens årsrapporter, at de dumper på deres egne mål om resocialisering, så der er helt klart en masse, som vi kan gøre bedre, siger hun til Public Service på P1.

'Man skal ikke sammenligne med livet udenfor'

Men det skal være en straf, når man er indsat som kriminel, mener retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen.

- Dét at sidde i fængsel skal være en straf. Man skal ikke sammenligne med livet udenfor. Men det skal heller ikke være mere ødelæggende og ydmygende, end at der stadig er mulighed for resocialisering, siger han.

Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, pointerer, at så længe hjælpen til de kriminelle ikke går ud over ofrene for kriminalitet eller andre udsatte i samfundet, så er det en god idé at fokusere på at få resocialiseret de indsatte i fængslerne.

- Det er vigtigt, at vi ikke belønner nogen for at sidde i fængsel. Der er masser af mennesker ude i vores samfund, som ikke er kriminelle, der også har brug for hjælp til at komme videre i et uddannelsessystem eller i et job. Så det må ikke være sådan, at vi kommer til at favorisere dem, der sidder i fængsel, siger Peter Skaarup (DF).

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, er enig med Karina Lorenzen (SF) i, at der i en ny kriminalforsorgsaftale skal sættes ind på uddannelse af de indsatte, for at de ikke falder tilbage i kriminalitet.

- Langt hovedparten af dem, der sidder i de danske fængsler har meget lidt uddannelse, hvis overhovedet nogen, så forudsætningen for at kunne flytte sig, kræver uddannelse.

Troels Boldt Rømer har som studiestøtte mødt mange forskellige typer indsatte med både korte og lange domme. Studierne var i vidt forskellige retninger fra litteratur til tandlæge og ingeniør, men de drømte alle om at komme ud og bidrage til samfundet. (Foto: PRIVATFOTO)

Frivillige på venteliste

På trods af at størstedelen af de kriminelle, der har afsonet deres straf i fængsel, ikke kommer væk fra kriminaliteten, så har de faktisk et ønske om det, fortæller forperson for Ungdommens Røde Kors, Troels Boldt Rømer.

- Rigtig mange vil gerne ud på den anden side og tage en uddannelse og bidrage til samfundet. Men det er rigtig, rigtig svært for dem.

I Ungdommens Røde Kors hjælper en række frivillige med studiestøtte, så de indsatte kan få hjælp til at studere.

Troels Boldt Rømer har også været studiestøtte, og noget af det, han fik at vide af de indsatte, var, at de var bange for, at de ikke kunne tjene penge nok, når de kom ud.

- Frygten for ikke at kunne forsørge sin familie, og at man ikke kan komme tilbage til den livsstil, som man havde før, er noget af det, der gør, at man begynder at begå kriminalitet, siger Troels Boldt Rømer og fortsætter:

- Men hvis du kommer ud med en uddannelse i hånden, og du faktisk kan komme ud og få dig et velbetalt job, og du ikke skal begå kriminalitet for at kunne forsørge din familie, så er det nøglen til, at du ikke falder tilbage.

Interessen for at være studiestøtte i Ungdommens Røde Kors er for øjeblikket så stor, at de har frivillige på venteliste.

'Vi dobbeltstraffer faktisk lige nu'

Men kan det egentlig blive lidt for hyggeligt at være i fængsel?

- Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at straffe, når mennesker begår kriminalitet, men grundlæggende er det jo et spørgsmål om, hvorvidt vi synes, at fængsler kun skal straffe og sætte folk på vand og brød, eller om vi skal bygge mennesker op igen, siger Karina Lorenzen (SF).

Peter Skaarup (DF) ønsker også en bedre resocialisering af de indsatte, men understreger, at de kriminelle skal straffes.

- Jeg synes, vi skal straffe markant og hårdt, og det gør vi for ofrenes skyld og ikke så meget for de kriminelle, siger han.

Men udfordringerne står nærmest i kø for de indsatte, når de kommer ud af fængslet efter længere tids afsoning, mener Karina Lorenzen (SF).

- De har ingen bolig, de skal til at søge forsørgelse, de flytter ind på sofaen hos en kammerat, der er ikke rigtig sørget for noget, som de kan lave i forhold til uddannelse og job. Og så falder mange tilbage, fordi det bliver for svært. Mange har også en kæmpe gæld, siger hun.

Forperson for Ungdommens Rød Kors Troels Boldt Rømer er enig.

- Alle de indsatte, som jeg har været studiestøtte for, har taget fængselsstraffen med oprejst pande. Men det, vi også gør lige nu, er, at vi også straffer dem, når de kommer ud, fordi hvis vi ikke giver dem mulighed for at få en uddannelse og et arbejde, så får de aldrig mulighed for at få et normalt liv. Så vi dobbeltstraffer faktisk folk lige nu.

Flere af politikerne fremhæver, at de i efterårets forhandlinger gerne vil gøre noget for at flest mulige af de kriminelle, der ønsker det, kan få studiestøtte. Samtidig er der bred enighed om, at der skal fokus på at få ansat flere fængselsbetjente i de danske fængsler for at skabe bedre vilkår i fængslerne.

    Facebook
    Twitter