It's not you, it's me: Kommuner kapper båndene til venskabsbyer

Flere kommuner er begyndt at spare på de officielle venskaber med udenlandske byer.

Blandt kommunerne er der uenig om, hvad man får ud af at have venskabsbyer. (Foto: Grafik: Signe Heiredal)

Hvis du i folkeskolen blev sendt til et af vores nabolande på skoleudflugt, så var det måske til din kommunes venskabsby.

De fleste kommuner har i mange år haft officielle samarbejder med udenlandske byer, som de kan hente inspiration fra, sende politikere på studieture til eller hjælpe virksomheder internationalt.

Men konceptet 'venskabsby' er under pres.

En gennemgang, DR har lavet, viser, at hver tredje kommune i hovedstadsområdet ikke har nogen officiel venskabsby, og flere er i gang med at spare på området.

Venskabsbyer hører nemlig fortiden til.

Det vurderer de i hvert fald i Glostrup Kommune, fortæller kommunaldirektør Morten Winge.

- Man har haft begejstring for det blandt andet omkring murens fald og inkludering af de baltiske lande i 'det frie samfund'. Men nogle af de dagsordener, der var vigtige dengang, føles ikke så vigtige længere. Den måde, man har dyrket venskabsbyer på, er nok gået lidt af mode.

Morten Winge mener også, at det kan være svært direkte at overføre idéer fra venskabsbyer i andre lande, fordi deres kommuner og regler og love er anderledes.

Derfor vurderede Glostrup Kommune, at det ikke kunne forsvares at bruge penge på at sende politikere afsted på venskabsrejser.

Især når der mangler penge andre steder i kommunen.

- Det har også gjort, at der er en større bevidsthed om, at man skal være meget skarp på, om man kan forsvare især udlandsrejser, siger Morten Winge.

Ballerup Kommune bruger omkring 700.000-800.000 kroner om året på de her venskabsbyer.

Holder fast i venskaberne

Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan venskabsbyer også nemt kritiseres, når der mangler penge andre steder i kommunekassen.

- Der er nogen, der betragter det her som en luksus, man ikke har råd til, når man i øvrigt har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Og så slipper man jo også under alle omstændigheder for kritikken fra borgere eller offentligheden om, at man bruger penge på det, siger Roger Buch.

Men selvom effekten af venskabsbyerne ikke er dokumenteret, holder nogle kommuner fast i konceptet.

Eksempelvis bruger Fredensborg og Gladsaxe kommuner omkring 350.000 kroner om året. Det er ikke mange penge i et kommunalt budget, men alligevel en prioritering, forklarer Roger Buch.

- Det svarer i runde tal til en sosu-assistent eller en skolelærers stilling, som man har råd til at have én mindre af, når man bruger de her penge på venskabsbyer. Det er en politisk diskussion, om man synes, det er pengene værd, siger han.

Ballerup, Wuxi, East Kilbride, Ystad og Brandenburger an der Havel

Ballerup Kommune bruger ifølge kommunaldirektør Eik Møller omkring 700.000-800.000 kroner om året på venskabsbyerne Ystad, Brandenburger an der Havel, den kinesiske storby Wuxi og skotske East Kilbride.

Men ud af et budget på omkring to milliarder kroner er de penge godt givet ud, mener Eik Møller.

- Vi kan se et behov for at vise vores børn og unge, at der er en verden uden for Danmark, som vi med fordel kan introducere dem til og give dem mulighed for at opleve.

Ballerup Kommune sender hvert år elever til for eksempel Tyskland, så de kan lære kultur, sprog og skolegang i et andet land at kende. Derudover har de skabt kontakt til myndighederne i Kina for en virksomhed fra kommunen, der gerne ville ind på det kinesiske marked.

Kommunalforsker Roger Buch er ikke så sikker på, at venskabsbyer som sådan har en effekt.

- Der er ikke lavet nogen ordentlige undersøgelser, som kan dokumentere, at der er klare erhvervsmæssige og økonomiske gevinster ved at have venskabsbyer. Man kan i vore dage knytte den samme type forbindelser uden at være venskabsbyer, siger han.

Moderne tilgang til venskabsbyer

I Ballerup Kommune opdaterer man hvert tredje år, hvad kommunen skal have ud af deres samarbejder, forklarer Eik Møller.

- Det handler dybest set ikke alene om at besøge hinanden. Det handler om, at der på en eller anden måde skal komme noget ud af det, siger han og fortsætter:

- Ikke nødvendigvis fra mandag til tirsdag men på den lange bane. Og der er rigtig, rigtig mange eksempler på, hvor langt vi kommer for en relativt beskeden investering.

Roger Buch tror dog ikke, at internationalt samarbejde som venskabsbyer vil dø med konceptet, men:

- Der er meget lang tradition for det nordiske samarbejde. Det tror jeg nok vil overleve mange steder. Men omvendt tror jeg også, at nogle kommuner skruer ned for antallet af venskabsbyer, afslutter han.

Facebook
Twitter