Da den 17-årige Hans Graham Petersen fra Farum døde af meningitis den 1. januar, var det en jordemoder, der tog imod opkaldet til Region Hovedstadens akuttelefon 1813.

Her blev der overset en række klare symptomer, vurderer to lægefaglige eksperter, som har set udskrifter af telefonsamtalen, og nu sætter de spørgsmålstegn ved, om andre end læger bør kunne besvare akuttelefonen.

- Hvis man ikke har den lægefaglige baggrund og kender de muligheder, der er, når patienter henvender sig med symptomer af denne type, så er der en vis risiko for, at man ikke tager den korrekte beslutning, siger Lars Bjerrum, som er professor ved Københavns Universitet og speciallæge i almen medicin.

Samme opfattelse har også Carsten Schade Larsen, der er speciallæge i infektionssygdomme og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- En hvilken som helst rutineret vagtlæge ville sige, at her er mistanke om meningokok-sygdom – eller i hvert fald burde tænke det, siger han.

Politikerne er også kritiske over for de nye oplysninger.

Det er uholdbart, at der sidder jordmødre bag telefonerne hos 1813, mener velfærdsordfører Kirsten Normann Andersen (SF).

- Vi bliver nødt til at sikre, at de mennesker der skal tage sig af borgere i en akut situation har forstand på at vurdere situationen. Man er nødt til både at have erfaring og uddannelse, der matcher den situation, siger hun.

Også sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt er kritisk over for konstruktionen, hvor det både kan være læger, sygeplejersker og jordemødre, der svarer, når man ringer til Akuttelefonen 1813.

Jordemoderforeningen ønsker ikke at kommentere sagen.

Region Hovedstaden har indtil nu ikke ønsket at stille op til interview, men DR P4 København arbejder fortsat på at få en kommentar fra dem.

Rettet kl. 14.05: Kirsten Normann Andersen understreger over for DR, at hun mener, at der både kan sidde sygeplejsker og læger ved akuttelefonen – og ikke kun læger, som det tidligere fremgik.