Endelig bliver der kastet lys over problemerne i Københavns Kommunes tilgang til borgere, der søger førtidspension og fleksjob.

Sådan lyder det fra sagsbehandlerne og en af de borgere, der har fået afslag på fleksjob.

Efter store protester af Københavns Kommunes jobcenters tildeling af førtidspension og fleksjob nedsatte kommunen en taskforce af eksperter i august, der skulle undersøge området.

I deres rapport lyder konklusionen, at høje krav til dokumentation, for mange sager per sagsbehandler og generelt arbejdspres, er årsagen til, at der bliver tilkendt rekordfå førtidspensioner i kommunen.

Det er netop, hvad Dansk Socialrådgiverforening har forsøgt at gøre opmærksom på, lyder det fra fagforeningen.

- Konklusionerne og anbefalingerne ligger fuldstændig i tråd med det, vi har forsøgt at påpege igennem mange år, siger Rasmus Hangaard Balslev, formand for Dansk Socialrådgiverforening i Region Øst.

Både sagsbehandlerne på Københavns Jobcenter på Lærkevej og Dansk Socialrådgiverforening har i flere år forsøgt at råbe kommunen op. Derfor betyder rapporten meget for socialrådgiverne, lyder det.

- Det betyder, at vi kan se lys for enden af tunnelen, at der er udsigt til, at der bliver afsat flere ressourcer fra politisk side, der gør, at vi kan gøre det meget bedre for de borgere, vi er sat i verden for at hjælpe, siger Rasmus Hangaard Balslev.

Rapporten kritiserer også i stærke vendinger, at borgere, der søger om førtidspension og fleksjob, bliver mødt med for strenge krav til dokumentation og ligegyldige beskæftigelsesforløb.

Borger efterlyser empati

En af dem, der genkender den kritik er Lene Romer Halby, der efter et falduheld i 2010 og 11 operationer anmodede Københavns Kommune om fleksjob i 2016, men fik afslag med begrundelsen om, at hun skulle i yderligere arbejdsprøvning.

- Jeg synes, det er fantastisk. Vi har prøvet at råbe politikerne og forvaltningen op, men vi bliver affejet hver gang med, at der er ikke noget om snakken, siger hun

Hun er glad for rapporten, som også påpeger, at borgerne i højere grad skal inddrages i deres sager og mødes med større empati.

- Jeg blev mødt af dyb arrogance og mistillid. Tænk, hvis jeg havde mødt et menneske i Københavns Kommune, der havde kigget mig i øjnene og sagt 'Lene, sikke en møgtur du har været igennem, hvad kan vi gøre for dig.'

Rapporten peger samtidig på, at sagsbehandlerne i København har mange sager per sagsbehandler og i høj grad føler, at de har for lidt tid til borgerne.

Lene Romer Halby håber, at rapporten bliver en øjenåbner for politikerne og beskæftigelsesforvaltningen i København. Dels i forhold til at lytte til borgerne, men også i forhold til at lade lægefaglige vurderinger veje tungere.

- Man er nødt til at lytte til lægerne, der har fulgt borgerne igennem deres sygdomsforløb. I beskæftigelsessystemet i København virker det som om, man ved bedre end dem.

Borgmester lover handling

På Københavns rådhus har den kritiske rapport også vakt genlyd.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning Skovgaard (V) er glad for, at rapporten så klart slår fast, hvad der er brug for, og hun ser især to steder, hvor hun vil mene forvaltningen skal sætte ind.

- På den korte bane skal vi kigge på, hvordan vi kan møde borgerne med en større grad af empati og professionalisme. På den lange bane, frem mod vedtagelsen af næste års budget, skal vi kigge på økonomien, og hvordan vi kan få råd til at ansætte nogle flere sagsbehandlere, siger Cecilia Lonning Skovgaard.