Kæmpe ø ud for København har vokseværk: Skov og strand skal sikre mod stormflod i fremtiden

Det stort anlagte byggeprojekt Lynetteholmen får et kæmpe rekreativt område med skov og strand.

Den vilde natur kommer til at ligge ud mod Øresund, hvis projektet endeligt godkendes. (Foto: COWI TREDJE NATUR og Arkitema)

Når de første spadestik til den kunstige ø Lynetteholmen efter planen tages næste år, kan det blive starten på et endnu vildere projekt end først planlagt.

Den enorme udvidelse af København står nemlig til at blive markant større og få mere vild natur. Samtidig rykkes det rekreative område væk fra siden mod København og skal i stedet være et stort naturbælte rettet mod Øresund.

Det er i hvert fald en del af planerne i et nyt forslag fra parterne bag projektet, der skal forbinde Refshaleøen med Nordhavn og føre trafik uden om København.

Det nye forslag lægger op til, at øen skal blive 282 hektar stort mod de oprindelige 190 hektar. Det gør det muligt at anlægge det store vilde kystlandskab mod Øresund på 78 hektar.

Her skal der være et bredt bælte af blandt andet skov og sletter, mens laguner af sand- og stenstrande udgør det yderste stykke mod havet.

I det oprindelige forslag stod øen til at slutte med en dige tæt ved bebyggelse, men idéen er, at et større naturlandskab bedre vil kunne håndtere voldsommere vejr - som eksempelvis stormfloder og bølger - i fremtiden.

  • København bliver en hel del større de kommende år. (Foto: COWI TREDJE NATUR og Arkitema)
  • Naturområdet skal være med til at sikre København mod stormflod i fremtiden. (Foto: COWI TREDJE NATUR og Arkitema)
1 / 2

Skal give mere mening i forhold til Københavns historie

Samtidig bliver det et nyt attraktivt grønt område i København, der kan sammenlignes med Amager Strandpark, fortæller Anne Skovbro, der er direktør i By og Havn, som er bygherre på Lynetteholmen.

- Politikerne på Københavns Rådhus så i efteråret muligheden for at lave en ny stor strand og parkområde, så man bruger stormflodssikring til at give noget til byens indbyggere.

- En dige som i Københavns kommunes stormflodsplan fra 2017 kan ikke bruges til så meget, men det her har et enormt stort rekreativt potentiale, hvor beskyttende havvand giver noget nyt til byen.

Hun fortæller, at udvidelsen af Lynetteholmen er blevet til, fordi arkitekterne på projektet skulle lave en tegning, der gav mere mening i forhold til byens historie. Derfor bliver der også mere plads omkring det gamle fort Trekroner i Øresund, der ses som vigtig kultur.

- Så nu skal vi fra at have en forsvarsring omkring København til at have en klimaring, siger Anne Skovbro.

  • Det nye naturområde skal være med til at beskytte hovedstaden mod stormflod. Man har blandt andet set på, hvordan København ville se ud i 2100, hvis en storm som Bodil i 2013 ramte. Her er København med stormflodssikring. (Foto: COWI TREDJE NATUR og Arkitema)
  • Og her er København uden stormflodssikring. (Foto: COWI TREDJE NATUR og Arkitema)
1 / 2

Miljørapport 'ser rigtig godt ud'

Projektet er ikke endeligt vedtaget endnu, selvom det har bred politisk opbakning og begynder at se mere og mere realistisk ud.

Et skridt på vejen er en miljøkonsekvensrapport, formelt en VVM-redegørelse, der skal kortlægge byggeprojekters konsekvenser for natur, klima og lignende.

Rapporten for Lynetteholmen landede i dag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og ifølge Anne Skovbro indeholder den ingen alvorlige følger, der kan ende med at spænde ben for projektet.

- Det ser rigtig godt ud, faktisk bedre end vi havde håbet på, siger hun.

Blandt borgere og organisationer har der været bekymringer over konsekvenserne ved så stort et byggeprojekt. Blandt andet for havmiljøet i Øresund og vandkvaliteten i Københavns havn. Men miljøkonsekvensrapporten vurderer, at projektet på de fleste områder kun vil have lille påvirking på miljøet.

- Det gælder havmiljø, vandmiljø i inderhavnen eller badevandskvaliteten, og der vil være god gennemstrømning gennem Københavns havn, siger Anne Skovbro.

Nu skal rapporten i offentlig høring frem til 25. januar, derefter skal en anlægslov for projektet i høring i fire uger, hvorefter Folketinget skal stemme om den. Bliver anlægsloven vedtaget, kan byggeriet gå i gang.

Lynetteholmen set fra oven. (Foto: COWI TREDJE NATUR og Arkitema © COWI)

Kommer ikke til at koste skatteborgerne

Projektet Lynetteholmen blev første gang præsenteret i 2018 af den blå regering ledet af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Københavns daværende overborgmester, Frank Jensen (S).

Øen skulle både hjælpe på boligmanglen i hovedstaden, fungere som en sikring mod fremtidige klimaforandringer og lede trafik ud af det indre København ved at etablere en ny “Østlig Ringvej”.

Siden er der kommet mere konkrete bud på, hvordan øen kan hjælpe på den kollektive trafik.

Forventningen til Lynetteholmen har hele tiden været, at selve byggeriet af øen ville gå i nul, så det ikke ville koste skatteborgerne noget. Og sådan vil det fortsat være med den nye udvidelse, oplyser Anne Skovbro.

FacebookTwitter