Klimaknuden er forsvundet: Kærestepar revolutionerer dansk landbrug sammen med 1.000 fremmede

Forening gør det muligt, at unge, klimavenlige landmænd kan drive landbrug uden at drukne i gæld.

I en faldefærdig lade står Nanna og Christopher og piller hvidløg.

De er 27 og 23 år gamle, og i august gik deres største drøm i opfyldelse:

De overtog en gård og en fem hektar stor kartoffelmark. Nu er de i gang med at forvandle den til et klimavenligt landbrug med grøntsager, træer og naturpleje.

Parrets nøgleord er bæredygtighed, biodiversitet og binding af CO2. (Foto: Tanya Fick © P1 Public Service)

- Vi vil gerne vise, at man kan drive landbrug på en anden måde, hvor vi i højere grad samarbejder med naturen, siger Christopher Lundgren, som er forpagter af Lerbjerggård i Melby i Nordsjælland.

Her er jorden ikke brun - men grøn

Olieræddike, honningurt, boghvede og gul sennep ligger som en grøn dug henover den efterårsvåde jord.

Mellem ukrudt og efterafgrøder afslører små runkne knolde mange års intensiv kartoffelavl på grunden. I dag skal den store variation af planter være med til at genoprette et rigt liv i og omkring jorden.

- Vi vil gerne fodre en masse forskellige mikroorganismer i jorden, så derfor vil vi også gerne have en masse forskellige plantearter. Jorden er blevet dyrket konventionelt med kartofler i mange år. Kartofler hvert år, forklarer Christopher Lundgren og siger:

- Nu prøver vi at lave lidt om på det og få en diversitet, der cirkulerer rundt hvert år.

Hvide snore inddeler grøntsagsmarken i otte lige store dele.

Der er således gjort plads til, at otte forskellige grøntsagsfamilier hvert år kan cirkulere i såkaldte sædskifter.

På den måde skånes jorden, risikoen for sygdom og udpining af jorden mindskes samtidig med, at der opbygges et større muldlag.

Og så bliver jorden mere modstandsdygtig over for ekstremt vejr som tørke eller lange regnvejrsperioder.

- Vi går ind i en tid, hvor vejrskifte og et ændret klima gør det sværere at være landmænd. Dét skal vi forberede os på, siger Christopher Lundgren og forklarer, at de blandt andet arbejder på at få jorden til holde på mere vandet og samle det, når det regner meget.

- Det handler om, at vi skal have et landbrug, der er i stand til at optage CO2 og ikke kun udlede CO2, og det gør vi jo, når vi sår efterafgrøder eller planter træer, siger Nanna Thomsen.

Flere af de metoder, parret anvender for at optage CO2, bruges i dag i mange danske landbrug.

  • Christopher og Nanna sætter i fællesskab hvidløg ned i jorden. (Foto: Tanya Fick © P1 Public Service)
  • De sidste fed kommer i jorden. (Foto: Tanya Fick © P1 Public Service)
  • Feddene dækkes med jord. (Foto: Tanya Fick © P1 Public Service)
  • Og jorden stampes inden fyraften. (Foto: Tanya Fick © P1 Public Service)
1 / 4

Parret har hele tiden fokus på, at landbruget skal optage mere CO2, end det afgiver.

- Men hvordan skal fem hektar nordsjællandsk skovlandbrug gøre en forskel i det store klimaregnskab?

- Hvis vi kan inspirere andre unge landmænd ved at vise, at de faktisk kan gøre det på en anden og mere klimavenlig måde, så er vi nået langt, siger Christopher, og Nanna supplerer:

- Vi vil gerne vise, at man kan dyrke klimavenlige grøntsager. I stedet for, at vi bruger alt vores landbrugsjord på at lave monokulturer og dyrke dyrefoder, så dyrker vi menneskemad og passer på jorden samtidig. På den måde kan vi også sælge vores afgrøder dyrere.

Kom med en tur til Melby og hør reportagen fra Public Service på P1:

Over 1.000 danskere betaler til gården

Nanna og Christopher er ikke alene om projektet. Der er 1.000 danskere, der hver måned betaler for, at parret kan passe en gård og drive et bæredygtigt landbrug.

- Det, vi har gjort, det har været at prøve at gentænke andelstanken. Vi har set ud i landskabet og konstateret, at gælden er så stor, at det er meget svært at producere et reelt overskud, hvis det skal være bæredygtigt, siger medstifter og formand for foreningen Andelsgaarde, Rasmus Willig.

- Derfor har vi fundet en model, hvor vi holder omkostningerne nede, og hvor vi går sammen om ansvaret, siger han.

Som medlem af Andelsgaarde er du medejer af foreningens gårde og kan deltage i arrangementer og arbejdsweekender.

En af dem, som har valgt at bruge 150 kroner hver måned, er Hjalte Hestbæk Betak fra København.

- Vi betaler jo også alle sammen skat, som går til rent drikkevand, infrastruktur og sundhedsvæsen. Som jeg ser det, så er det bare et lille bidrag til en udvikling, som jeg gerne vil støtte, forklarer han og uddyber:

- Jeg er blevet en del af et fællesskab, hvor vi sammen kommer med konkrete svar på store problematikker.

Gården i Melby er foreningens første, men formanden håber, at de har gårde rundt om i hele landet om fem år.

Kærlighed ved første spadestik

For Nanna og Christopher blev drømmen om at skabe et alternativt landbrug skabt flere år, før de hørte om foreningen.

- Vi gik på grundforløbet på Kalø Økologiske Landbrugsskole, siger Nanna og kigger over på sin kæreste.

- Og du spurgte mig: 'Øh Nanna, kunne du tænke dig at revolutionere det danske landbrug sammen med mig?'

- Og det kunne jeg altså ikke lade være med at synes var lidt for cute, fniser hun.

Christoffer og Nanna foran deres nye gård i Melby. (Foto: Tanya Fick © P1 Public Service)

Da Nanna og Christopher fik mulighed for at komme med ombord på selveste moderskibet i Andelsgaarde, som forpagtere af deres første gård, var der ingen tvivl.

- Vi blev enormt rørte og overvældede, da vi hørte Andelsgaardes visioner om at gentænke landbruget og give unge klimabevidste landmænd som os mulighed for at vise, at man kan drive landbrug på en anden måde, fortæller Nanna.

Foreningens formand er overbevist om, at det unge par er helt rigtige til opgaven.

- De er jo den første generation, som virkelig er klar over, hvor voldsom klima- og biodiversitetskrisen er, men de har hverken jord eller kapital til at komme i gang, og dér er det vigtigt, vi alle sammen træder til, forklarer han.

Knuden, der giver klimaangst

Nanna og Christopher håber, at den slidte gård i Melby fremover vil blive et samlingspunkt for foreningens medlemmer.

Et sted, hvor arrangementer, arbejdsweekender og undervisning om bæredygtigt landbrug, vil danne rammen om en ny type bæredygtigt landbrug, der udligner skellet mellem land og by.

- Vi kan alle sammen sidde med ondt i maven og tænke: 'Åh nej, det er også forfærdeligt med det her klima. Jeg prøver at skære ned på mit kødforbrug, og jeg prøver også at tage cyklen, men jeg føler ikke, det rykker'.

Den følelse, som Nanna og Christopher får, når de planter træer og bygger med de andre medlemmer på gården. Den er vild.

- Det er, som om den her knude inde i maven af klimaangst, den forløses i kraft af, at vi handler sammen. Det er virkelig en fantastisk følelse, forklarer Nanna.