Knap 100.000 unge har kun gået i folkeskole

Aissa Al-Tamimi er en af dem. Men det skal nyt projekt ændre på.

18-årige Aissa Al-Tamimi er en af de unge i Rudersdal, der ikke har en ungdomsuddannelse, og som skal 8 uger i praktik som hjælpetræner i den lokale fodboldklub. (Foto: Dr © dr)

Sidste år havde 96.000 unge i alderen 18 til 25 år ikke en ungdomsuddannelse - enten fordi de aldrig var kommet i gang, eller fordi de havde afbrudt den undervejs.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

For mange unge får det konsekvenser senere i livet, hvis deres formelle skolegang stopper efter folkeskolen, siger Anne Görlich, der er adjunkt ved Center for Ungdomsstudier ved Aalborg Universitet i København.

- De får problemer med at etablere det, vi ser som et reelt voksenliv med et stabilt arbejde og en indkomst, hvor de kan etablere sig på boligmarkedet.

- De seneste tyve år har arbejdsmarkedet forandret sig, og kravene til uddannelse er blevet skærpet. Det gør det svært at finde arbejde uden en studentereksamen eller et eksamensbevis fra en erhvervsuddannelse, siger Anne Görlich.

- Tidligere kunne man sagtens være skoletræt og tage nogle år, hvor man tog noget ufaglært arbejde som arbejdsdreng eller i produktionen på en fabrik. Men den slags arbejdspladser er blevet halveret, og der er faktisk ret stor konkurrence om dem.

Kommuner satser på målspark og dribleøvelser

I flere kommuner prøver man at skubbe de unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse efter folkeskolen, et skridt nærmere skolebænken.

Aktuelt er Rudersdal, Gentofte og Furesø kommuner gået sammen med DBU om et projekt, hvor udvalgte unge får et kursus som fodboldtræner, og efterfølgende bliver sendt otte uger i praktik som hjælpetræner i en lokal idrætsforening.

- De får nogle ledelsesmæssige erfaringer og opdager, at der er nogle, der har brug for dem. Anerkendelsen fra andre giver noget selvværd, som er utrolig vigtig, hvis man skal træffe nogle gode valg, siger Benny Würtz, der står bag projektet.

En af deltagerne i Rudersdal er 18-årige Aissa Al-Tamimi. Han tror, at praktikopholdet kan være et skridt i retning af en uddannelse.

- Jeg går ikke rundt og laver så meget, så jeg synes det er en spændende oplevelse at få lov at være hjælpetræner, og man lærer at tage ansvar. Jeg tror godt, at det kan få mig til at søge ind på en uddannelse.

Forsker: Kan ikke stå alene

Det er positivt, at kommunerne tager hånd om de unge, der flere år efter folkeskolen ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, mener Anne Görlich.

Men projektet i de nordsjællandske kommuner kan ikke stå alene, siger hun.

- For rigtig mange af de her unge er der brug for noget mere længevarende end et quick fix. Der er brug for, at der bliver lavet en bro til et længevarende projekt, hvor de kan finde ud af, hvordan de kan bruge de kompetencer, de har lært.

I værste fald kan det ende som en dårlig oplevelse for de unge, hvis der ikke bliver fulgt op på forløbet, siger hun.

- Hvis de har otte uger, hvor de finder ud af rigtig mange positive ting om sig selv, og bagefter har oplevelsen af, at de ikke kan bruge det til noget videre, så forsvinder meningen med det.

På boldbanen i Birkerød er projektets tovholder Benny Würtz overbevist om, at erfaringen som hjælpetræner kan åbne nogle døre for de unge, efter de otte uger.

- De kan skrive ud i sponsornetværket og sige 'Hey, vi har otte friske, unge mænd, der har valgt at tage en træneruddannelse og arbejde frivilligt som trænere, er der nogen af jer der kunne tænkes at have en læreplads til en af dem'.

Også fra kommunal side er der taget højde for, at projektet skal føre noget med sig på længere sigt, siger Hussein Al-Saadi, der er pædagog i Rudersdal Kommune, og har udvalgt de unge, der deltager i projektet.

- De unge, der deltager her, elsker fodbold, og det er derfor vi sender dem i praktik i en fodboldklub. Vi tror på, at det er noget, som de vil holde fast i bagefter.

Facebook
Twitter