København siger nej til nedrivning af ghettoer

Udsatte områder skal løftes med genhusning og byggeri af private boliger i ghettoer.

Blandt andet i Mjølnerparken på Nørrebro, som overborgmester Frank Jensen her besøger, vil Københavns Kommune bede beboere om at flytte for at reducere antallet af almene boliger. (arkivfoto) (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

I Aarhus har kommunen allerede revet boligblokke ned i Gellerupparken.

Odense Kommune har valgt at gå samme vej i Volsmose i et forsøg på at efterleve regeringens krav om at komme ghettoernes dårlige ry til livs og nedbringe antallet af almene boliger.

Men nedrivning af boliger kommer ikke til at ske i København, siger byens overborgmester, Frank Jensen (S), der har bred politisk opbakning til løsningen i hovedstaden.

- Det er nødvendigt at lave en særlig københavnermodel for at indfri regeringens og Folketingets ghettoplan. Vi har et meget stort pres på vores boligmarked, så vi kan ikke rive boliger ned, siger Frank Jensen til DR Nyheder.

København vil ligesom den jyske og fynske storby gøre op med boligområdernes dårlige ry, men vil i stedet for bede folk fra belastede boligområder om at flytte til andre almene boliger i byen.

Samtidig vil København bygge private boliger ved siden af ghettoerne i et forsøg på at løfte kvartererne.

Der kommer private boliger i Mjølnerparken

København har de to boligområder Tingbjerg og Mjølnerparken, der er på regeringens ghettoliste over såkaldte hårde områder. Det vil sige, at de har været på listen i mindst fire år. På grund af den nyligt vedtaget ghettolov er kommunen forpligtet til maksimalt 40 procent almene boliger i de områder.

I Mjølnerparken er der blandt andet planer om at frasælge en række af boligerne til private. Ifølge kommunens plan bliver hver bolig erstattet med en ny almen bolig i områder, hvor der ikke ligger så mange almennyttige boliger.

Kommunen forventer frem mod 2030 at måtte genhuse mellem 200 og 400 personer. Det gælder især i boligområdet Mjølnerparken på Nørrebro. Frank Jensen siger, at alle bliver sikret genhusning.

- Vi har et kæmpe ansvar for de mennesker, som nu skal flytte fra den almene boligafdeling, for at vi kommer ned på de 40 procent almene boliger. Men vi har over 60.000 almene boliger, så der kommer nogle ledige boliger. Den store opgave er at finde nogle ledige boliger, som de har råd til. Det ansvar skal vi nu løse sammen på rådhuset og sammen med den almene boligsektor, siger overborgmesteren til DR Nyheder.

Ingen ghettoer i 2030?

Løsningen i København bliver desuden 1.000 nye private boliger i bydelen Tingbjerg, og så vil kommunen omdanne flere familieboliger til ungdomsboliger for at kunne leve op til kravet fra regeringen.

Etableringen af nye boliger i hovedstadens ghettoområder er ét blandt i alt fem punkter, som Københavns Kommune er klar med for at give de udsatte boligområder et nødvendigt ansigtsløft.

Et andet af punkterne lyder, at kommunen i 2030 ikke længere skal have boligområder, der bliver betegnet som en ghetto eller som et udsat boligområde.

Hvor sandsynligt er det, at vi ser et ghettofrit København i 2030?

- Med de redskaber, vi nu har, er det i hvertfald meget mere sandsynligt, at der ikke kommer nogen nye ghettoer i København, men det forudsætter, at vi bygger rigtig mange almene boliger i de kommende år, siger Frank Jensen.

Ifølge Hans Skifter Andersen, der er adjungeret professor ved Aalborg Universitet, er Københavns Kommune dog noget optimistisk ved at tro på et København helt uden ghettoer. Problemerne flyttes bare nye steder hen.

- Et eller andet sted skal de mennesker jo bo. Med mindre det lykkes kommunen at eksportere dem til omegnskommunerne eller udkantsområder, vil de her mennesker bosætte sig i andre dele af det almene boligområde. Man ved fra Holland, at når man gør sådan noget som det her, er der andre områder i byen, som lige pludselig får en masse sociale problemer, forklarer han.

Kommunens fem principper:

  • Der skal ikke være områder i København i 2030, som kan karakteriseres som ’ghettoer’ eller udsatte områder.

  • Antallet af almene boliger må ikke falde. Kommunen skal derfor medfinansiere almene erstatningsboliger andre steder i byen, hvis man er nødt til at frasælge almene familieboliger.

  • Der skal fortsat være daginstitutioner i udsatte boligområder.

  • Der skal investeres massivt i de i alt syv områder, der enten karakteriseres som ’hård ghetto’ eller ’ghetto’ af regeringen.

  • Muligheden for social anvisning skal fastholdes gennem nybyggeri af små boliger til udsatte.Kilde: Københavns Kommune.