Gebyrsager i Københavns Kommune

Københavnere vil selv gøre fortovene rene - men føler sig bremset af kommunal ordning

I år og sidste år har 318 boligforeninger eller grundejere søgt om lov til selv at holde fortovene fri for skrald og snavs. 66 grundejere har fået lov til selv at overtage opgaven.

Indtil videre har 248 grundejere fået afslag på at blive fritaget for ordningen og selv stå for renhold. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Vi vil selv.

Sådan lyder mantraet fra flere beboere i København, der selv gerne vil renholde deres fortove, i stedet for at lade kommunen gøre det.

I år og sidste år har 318 boligforeninger grundejere søgt om lov til selv at holde fortovene fri for skrald og snavs. 66 grundejere har fået lov til selv at overtage opgaven, mens resten har fået nej, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen.

Nogle af dem, der gerne vil fritages fra ordningen, er beboerne i Kroghsgade 3 på Østerbro. De betaler hvert år omkring 6.700 kroner om året til fortovsordningen, siger beboernes formand Lori Stuhr.

- Jeg synes, at vi betaler for noget, som vi ikke får. Der ligger cigaretskod, papirsposer, pizzabakker og ølglas, siger hun. Derfor vil hun gerne ud af ordningen.

Men det er ikke meningen, at grundejerne uden videre skal kunne forlade fortovsordningen, forklarer Jon Pape, der er serviceområdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen.

- Grundlæggende er det blevet politisk besluttet at have den her ordning for at holde byen ren. Vi er nødt til at have en dispensationsordning som stiller krav til grundejerne, for ellers risikerer vi, at byen bliver beskidt, og at ordningen falder til jorden, siger han.

Samtidig påpeger kommunen, at man ikke er enig i kritikken af rengøringsniveauet.

Ifølge kommunens seneste måling er der fra 2010 til 2017 sket en stigning i renholdelseskvaliteten på både fortove og i byområder.

Men Lori Stuhr kritiserer fortsat, at det er svært at blive fritaget fra fortovsordningen.

I Kroghsgade på Østerbro betaler beboerne i nummer tre hvert år omkring 6.700 kroner til kommunen for, at fortovene holdes fri for skrald og blade. Men det ville de gerne være fri for, siger beboerformand Lori Stuhr. (Foto: (privatfoto) © (Privatfoto))

Hun og hendes naboer har undersøgt muligheden for at få dispensation fra fortovsordningen og lade deres egen vicevært feje fortovet, hvilket han ifølge hende alligevel gør. Men det har beboerne opgivet, fordi kommunen stiller en lang række krav.

- Kommunen forlanger, at vi skal dokumentere, hvem der er renholdelsesansvarlig, hvilken renholdelsesmetode vi bruger og en renholdelsesfrekvens med ugedag og tidspunkt for, hvornår der bliver fejet, samt en overordnet rengøringsplan for ejendommen, siger hun.

Grundejerne kan også kun søge dispensation for fortovspassager, der går fra gadehjørne til gadehjørne. For beboerne i Kroghsgade betyder det, at de skal blive enige med naboejendommene om, at de også skal søge dispensation.

Men reglerne er nødvendige, hvis fortovsordningen skal fungere, siger Jon Pape.

- Vi ønsker ikke at dele byen op i en masse små pletter, der er undtaget fra ordningen. Så er det ikke en effektiv ordning, for dem der er med i den, siger han.

Facebook
Twitter