Kollegier efterlyser coronaretningslinjer: 'Vi får informationer i øst og vest'

Beboerne vil ikke følge kollegiernes egne regler, oplever flere kollegiebeboerformænd.

Beboerrådsformand på Rebæk Søpark Kollegiet i Hvidovre Karoline Stuhr har sendt et brev til blandt andet Sundhedsministeriet, hvor hun efterlyser retningslinjer. (Foto: Maja Flinthøj / DR © (c) DR)

'Jeg skriver dette opslag i desperation, for vi kan ikke få noget dokumentation nogen steder fra, som kan fortælle os, hvad vi skal gøre på kollegierne. Vi har brug for støtte fra jer, så vi ikke skal stå med ansvaret for at 'bestemme', hvordan flere end 300 mennesker skal gebærde sig på kollegiets arealer.'

Sådan står der i et brev til Sundhedsministeriet sendt i slutningen af oktober. Brevets afsender er beboerrådsformand på Rebæk Søpark Kollegiet i Hvidovre Karoline Stuhr.

Hun er frustreret.

- Jeg føler, at mine naboer hader mig, fordi vi i beboerrådet siger, at de skal bære maske, siger Karoline Stuhr.

I månedsvis har hun forsøgt at få kollegiets 360 beboere til at bruge mundbind på fællesarealerne som et af flere råd, der skal forhindre smittespredning.

Men uden succes.

En del af beboerne nægter at følge de hjemmebryggede regler, der er baseret på myndighedernes generelle råd og flere opkald til myndighedernes coronahotline.

De har været nødvendige at lave, da der ikke eksisterer retningslinjer kun for kollegierne. Og det selvom beboerne ofte bor tæt og består af unge, der hyppigt bliver smittet med coronavirus.

- Mine naboer beskylder os for at lyve. De tror ikke på os. Vi bliver nødt til at komme med officiel dokumentation, som kan vise, hvad de skal, ellers vil de ikke gøre det, siger hun.

Karoline Stuhr er ikke alene med sin frustration. En rundringning blandt en række beboerrådsformænd viser, at der flere steder er problemer med at få kollegianerne til at overholde retningslinjerne.

'Vi må håbe på det bedste'

Det oplever man også hos Sammenslutningen af Storkøbenhavnske Kollegier, SAKK, som dækker 28 kollegier i Københavnsområdet.

Her efterspørger talsperson Siri Svanholm Clorius mere ensrettede informationer, når beboerformændene kontakter myndighedernes coronahotline.

- Vi får informationer i øst og vest. Vi må lappe noget sammen med hensyn til, hvad vi lige har fået at vide af supplerende anbefalinger, og hvad vi tror er fornuftigt for vores kollegie. Og så må vi håbe på det bedste, siger hun.

Men myndighederne bliver nødt til at komme på banen med nogle officielle kollegie-retningslinjer, hvis beboerne skal tage dem seriøst, mener Siri Svanholm Clorius.

- Vi mangler retningslinjer, der siger, hvordan vi skal forholde os, når vi ikke kan holde afstand, hvordan vi skal forholde os, når vi laver mad, og hvordan vi håndterer en karantæne. Det er hele vejen rundt, siger hun.

Det er uklart, hvor stor smittespredningen er på kollegierne. Men i foråret oplevede Rigshospitalets Kollegium, at mindst 70 beboere blev smittet.

Øger risiko for stor smittekæde

Kollegierne kan ses som én stor husstand, og det kan øge risikoen for store smittekæder, siger Christian Wejse, der er speciallæge i infektionsmedicin og lektor i global sundhed på Aarhus Universitetshospital.

- Hvis man bor relativt mange sammen på et lille område og deler køkken og toilet, så vil man være husstandskontakt. Derudover har man selvfølgelig også kontakter på studiet, arbejde og familier, og på den måde har man en større kontaktflade, siger han.

På Rebæk Søpark Kollegiet har Karoline Stuhr stadig ikke fået svar på sit opråb. Imens fortsætter strømmen af opkald og klager over beboerrådets retningslinjer.

- Jeg savner hjælp fra en højere autoritet, der fortæller os, hvad vi skal gøre. Vi er 360 mennesker på 21 fælleskøkkener. Vi bor vildt tæt, og det er virkelig svært at navigere i, siger hun.

DR har forsøgt at få en kommentar fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), men han har ikke ønsket at stille op til interview.

Ministeriet henviser til de generelle retningslinjer som blandt andet indebærer håndhygiejne, afstand og rengøring.

Facebook
Twitter