Kommune kan intet gøre ved bander i kulturhus

Det er poltiet og ikke Københavns Kommune, der skal få has på bander i kulturhus, siger borgmester

- Det er helt uacceptabelt, at de frivillige føler sig presset ud af Folkets Hus på grund af bander, men kommunen kan intet gøre.

Sådan lyder det fra kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev, efter at det kommunalt-ejede Folkets Hus på Nørrebro har mistet en stor del af deres frivillige. 

Det især det bærende cafeudvalg i huset, der er trætte af unge med tilknytning til bandegruperinger, som skaber udtryghed - blandt andet ved at sælge hash i og omkring Folkets hus.

Politiet skal ramme bander i Folkets Hus

Ifølge Pia Allerslev kan Københavns Kommune ikke gøre noget i sagen, og derfor vil hun nu havde politiet endnu mere på banen i området omkring Folkets Hus.

- Politiet skal gribe ind overfor de kriminelle elementer. Samtidig må folk ikke lade sig skræmme af banderne. De skal tage huset til sig og gøre det til borgernes, siger hun.

De frivillige, der har trukket sig i Folkets Hus vil ikke kommentere beslutningen overfor medierne,  men de har skrevet en fælles udtalelse, hvor de ærger sig over, at Folkets Hus har udviklet sig i en - efter deres mening - forkert retning.