Kommune rykker ud på herberg og gader og følger socialt udsatte i tandlægestolen

Mange socialt udsatte dropper tandlægen, da reglerne for tilskud er for besværlige.

Kim Allan Jensen mangler seks tænder i munden. Det giver ham en tilbagevendende tandpine. (Foto: Stine Schmidt Jørgensen © (c) DR)

Et godt tandsæt med sunde tænder er vigtigt for livskvaliteten og selvtilliden.

Men blandt socialt udsatte er det sjældent, at tandlægestolen bliver besøgt.

En af dem, der ikke får set tandlægestolen nok, er Kim Allan Jensen, hjemløs og formand i SAND Hovedstaden.

Kim Allan Jensen mangler seks tænder i munden. Det betyder både en tilbagevendende tandpine, og at der er ting, han eksempelvis må takke nej til.

- Jeg kan ikke spise flæskesvær. Simpelthen fordi jeg ikke har en regelmæssig tandplejerutine, siger han.

For dyrt og kræver meget dokumentation

En af årsagerne til at socialt udsatte alt for sjældent går til tandlæge er, at tilskudsordningen, der skal støtte socialt udsatte økonomisk, ikke bliver benyttet ordentligt.

Sådan lyder det fra Esben Boeskov Øzhayat, der forsker i den samfundsmæssige effekt af sundhedstiltag for kontanthjælpsmodtagere på Tandlægeskolen i København.

- Reglerne er for komplicerede for socialt udsatte, der har svært ved mødet med det kommunale bureaukrati, siger forskeren.

Reglerne afhænger af ansøgerens alder, men som minimum skal man betale 600 kroner af egen lomme årligt for at være omfattet af tilskudsordningen.

Det betyder i alt for mange tilfælde, at socialt udsatte helt dropper at besøge tandlægen.

Esben Boeskov Øzhayat forklarer, at den primære stopklods for udsatte borgere er, at de rammer et privatiseret system.

- Som det er nu, er tandplejen privatiseret, og der tror jeg, at den dårligste tredjedel af kontanthjælpsmodtagere simpelthen ikke passer ind. Det er et system med faste tider til tandlægen, dokumentation til kommunen og egenbetaling, siger han.

Følger de udsatte til tandlægen

På Frederiksberg har man muligvis fundet løsningen.

Her rykker medarbejdere i kommunen ud til herberg og ud på gaderne og hjælper de mest udsatte borgere med at overholde aftalerne hos tandlægen.

Samtidig får de også økonomisk støtte af kommunen.

Den ordning ville Kim Allan Jensen, der har været hjemløs i København i omkring 27 år, gerne have haft.

Derfor kunne en ordning, som den på Frederiksberg, være en redning for en som Kim Allan Jensen.

- Det, at en medarbejder tager en i hånden, betyder meget. Der er mange som lider af tandlægeskræk. Men det er lige så meget det med, at sagsbehandlingen er fjernet fra ens skuldre og er overladt til en anden, det betyder enormt meget, siger han.

Han bakkes op af forsker Esben Boeskov Øzhayat, fra Tandlægeskolen i København.

- Der er ingen tvivl om, at det opsøgende arbejde er vejen frem. For selv om man valgte at lave tandbehandling gratis for den her gruppe, ville der stadig være en udfordring med at få de her borgere til at møde op, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Ikke alle kommuner har råd

Den dyre tandlægeregning, som kommunen hænger på, skræmmer ikke kun patienterne. Det kan nemlig koste mange penge, hvis man skal følge eksemplet fra Frederiksberg.

Det mener de i Greve Kommune.

- Det bliver vores udfordring, at det strander på den økonomiske del, lyder det fra Greves borgmester Pernille Beckmann (V).

- Det er et spændende projekt, og vi har kigget på det. Vi har selv forsøgt os med noget lignende uden held, siger hun.

Hun tror dog på, at forebyggende arbejde er vejen frem, men det er svært at lave et budget.

- For problemet er, at man ikke kan gøre de forebyggende effekter op i kroner og ører lige nu, og det giver bare os en økonomisk udfordring i forhold til at lave sådan et projekt, siger hun.