Det kan være særdeles svært for folk med for eksempel posttraumatisk stress eller aspergers at færdes ude i offentligheden alene.

En hund med servicevest kan være en afgørende hjælp for mennesker med svære psykiske problemer - en såkaldt psykiatrisk servicehund.

Men der er forskel på, om kommunerne i hovedstadsområdet vil betale for, at folks egne hunde bliver trænet til at blive en servicehund.

Ved træningen lærer hunden blandt andet at agere, så folk med psykiske lidelser undgår angstanfald. Hunden får en blå vest, der betyder, at de kan tage hunden med ind i supermarkeder, butikker og busser, hvor de ellers ikke kommer, fordi det giver dem angst.

En af dem, der har fået afvist sin ansøgning er 19-årige Liv Molter.

Hun lider af en række psykiske sygdomme, og det tager hårdt på hende.

- Det frustrerer mig rigtig meget, at jeg ikke kan noget selv. Jeg kan ikke engang hente min egen medicin. Det bliver min mor nødt til, når hun kommer hjem fra arbejde. Det er virkelig hårdt ikke at kunne hjælpe til, siger hun.

Det er ikke kun Liv Molters hverdag, der bliver ramt. Når hun skal til terapi, så går det også udover forældrenes arbejdsdag.

- Min mor skal gå tidligt fra arbejde, så hun kan være ved mig i den time, mens jeg er til terapi. Min far er nødt til at tage fri fra arbejde, hvis han skal køre mig til og fra gruppeterapi.

Hvis Liv Molters hund, Simba, blev godkendt til psykiatrisk servicehund, ville det ændre hendes liv markant.

- Jeg ville kunne begå mig offentligt uden den angst, som jeg har i dag. Jeg ville blive meget mere selvstændig. Noget så simpelt som at hente en is ville være muligt for mig, siger hun.

Men stort set samtlige kommuner i hovedstadsområdet afviser ansøgninger om at træne folks egen hund til psykiatrisk servicehund, det viser en gennemgang, som Trinitas, der træner hundene, har foretaget.

Det undrer formanden i Landsforeningen for Psykisk Sundhed, Knud Christensen, at kommunerne ikke vil bevillige penge. Han kan se mange positive ting i psykiatriske servicehunde.

Han mener kommunerne i det lange løb kan spare penge ved at investere i psykiatriske servicehunde.

- Hundene kan afhjælpe nogle af de symptomer, som er forbundet med psykiske sygdomme. Det betyder, at patienterne bliver bedre hjulpet. På den måde kan kommunerne for eksempel spare på bostøtte eller anden hjælp, siger han.

Hvidovre: Det giver god mening

Hvidovre kommune er den eneste kommune i hovedstadsområdet, der konsekvent godkender folks egen hund til psykiatriske hunde i Region Hovedstaden.

- Man nærer jo et meget tæt bånd til en hund. Lidt ligesom et familiemedlem. Derfor tænker vi, at det giver god mening, at man får lov til at træne sin egen hund, siger formanden i social- og sundhedsudvalget Lars Gundelack Jensen (S).

For Liv Molter har hun fået afvist sine ansøgninger hos Københavns Kommune. De har ikke ønsket at stille op til et interview om, hvorfor Liv Molter eller andre psykisk syge ikke kan få tilskud til at træne en hund til at blive en psykiatrisk servicehund.

I et skriftligt svar skriver de til DR at, de overordnet set ikke giver tilskud til træning af egen hund.

Det ærgrer Liv Molter.

- Det er ikke rart at være afhængig af andre mennesker. Jeg vil gerne kunne ting selv, og det kan en servicehund hjælpe med.

I gennemsnit koster det ifølge Trinitas 15.000 kroner at få trænet sin hvalp til at at blive psykiatrisk servicehund.