Kommuner finder selv penge til flere pædagoger, mens Christiansborg-politikere diskuterer

I Herlev kan de blandt andet se frem til 35 nyopslåede stillinger.

I en række kommuner har byrådene selv fundet penge til at sikre minimumsnormeringer. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Minimumsnormeringer i daginstitutioner var ét af valgkampens helt store emner i foråret.

Og mens politikerne på Christiansborg snakker normeringer i finanslovsforhandlingerne, så tager flere kommuner sagen i egen hånd og afsætter penge til bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver.

Målet med minimumsnormeringen er at sikre, at der højst er tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne.

Det mål vil man gerne nå i de sjællandske kommuner Frederikssund, Helsingør, Frederiksberg, Albertslund og Herlev, hvor byrådene selv har fundet penge til at sikre minimumsnormeringer senest i 2023.

35 nye pædagoger til Herlev

Herlev og Frederikssund kommuner skriver i deres budgetaftaler, at de allerede fra næste år kan sikre minimumsnormeringer.

I Herlev betyder det eksempelvis, at der skal ansættes 35 ekstra pædagoger til kommunale institutioner efter nytår.

- Efter store administrative besparelser er det nu muligt for os at løfte niveauet til det, der svarer til minimumsnormeringerne, siger Herlevs socialdemokratiske borgmester, Thomas Gyldal Petersen.

Det vækker stor glæde i kommunens institutioner.

Blandt andet i Æblehuset, hvor leder Lars Danielsen allerede har sat et jobopslag i den lokale avis.

Selvom det kun medfører én ekstra pædagog, ser Lars Danielsen frem til ekstra hænder.

- Det betyder, at vi får mere nærværende voksne, der kan støtte og guide børnene i de læreprocesser, der udfordrer dem i hverdagen, siger han.

Hvis stillingen besættes, kommer den nye pædagog til at være på institutionens overgangsstue mellem vuggestuen og børnehaven.

Stuen hedder Hvalpestuen, og her går Tristian og Victor, der er to år og tvillinger. Deres far Jack Streit ser meget frem til mere overskud i institutionen.

- Flere hænder blandt andet i ydertimerne er altafgørende for vi forældres og børnenes start på dagen, siger Jack Streit.

BUPL: 'Et bundniveau'

Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, BUPL, er meget tilfreds med kommunernes ambitioner, men hun ser det ikke som en løsning, der kan stå alene.

- Minimumsnormeringer er en start. Men det betyder ikke, at alt er godt. Her er blot tale om et minimum - altså et bundniveau, siger hun.

Elisa Rimpler understreger, at kommunerne har et ansvar for at bygge oven på:

- Kommunerne skal også tage et medansvar for, at kvaliteten bliver bedre fremadrettet, siger hun og fortsætter:

- Det betyder, at de (red: kommunerne) skal bygge oven på med flere pædagoger, sociale normeringer, støttetimer og pædagogandel, siger Elisa Rimpler, som også peger på en rekrutteringsindsats, der sikrer flere pædagoger i fremtiden, og et løft af kvaliteten af pædagoguddannelsen.

Charlotte Ringsmose, der er professor i kultur og læring ved Aalborg Universitet, mener ikke, at flere pædagoger på stuerne automatisk kan sikre bedre forhold for børnene.

For at minimumsnormeringerne kan slå til, skal de ekstra pædagoger, der ansættes, også medbringe kvalificeret pædagogisk faglighed, forklarer hun.

- Flere hænder er et billede for flere pædagoger på stuerne. Men det er vigtigt, at man forstår, at det ikke kun handler om flere hænder til alt det praktiske i hverdagen, siger hun.

Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen understreger, at han godt er klar over, at flere hænder ikke løser alle problemer.

- Vi vil gerne have fart i diskussionerne omkring fagligheden og kvaliteten i daginstitutionerne i vores kommune, siger han.

Minimumsnormeringerne i Herlev kommer til at koste forældrene maksimalt 100 kroner ekstra per barn i vuggestuerne og 79 kroner ekstra per barn i børnehaverne hver måned.