Kommuner og patienter sender nødråb til Heunicke: Vi har brug for en sundhedsplan nu

Sundhedsopgaver vælter fra hospitaler ud til kommuner. Patienterne ender med at blive taberne, frygter organisationer.

Der er pres på Magnus Heunicke fra flere sider. Blandt andet KL's formand Jakob Bundsgaard, Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) samt Morten Freil, direktør Danske Patienter og Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen. (Foto: (c) Scanpix © (c) DR/Scanpix)

Hospitalsafdelingerne er overfyldte, og der sker alt for tidlige udskrivninger af syge patienter til kommunerne flere steder i Danmark.

Sådan lyder nødråbet fra patientorganisationer og kommuner til regeringen.

Deres budskab er klart: Det haster med den sundhedsreform, som politikerne på Christiansborg i flere år har talt om, men som de endnu ikke har leveret.

- Man sover i timen i regeringen og på Christiansborg, når man ikke får sat strøm til arbejdet med at få lavet en reform af det nære sundhedsvæsen, mens vi har nogle patientforløb, der ikke er værdige, siger Benedikte Kiær, borgmester for De Konservative i Helsingør Kommune.

Hun bakkes op af Kommunernes Landsforening, KL, interesseorganisationen for landets 98 kommuner.

- Vi oplever, at der er rigtig mange opgaver, der tidligere er blevet løst på sygehusene, som har lidt mindre komplicerende karakter, og de strømmer ud i kommunerne i øjeblikket, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL og borgmester i Aarhus Kommune for Socialdemokratiet.

Det usammenhængende sundhedsvæsen

Problemet består i, at politikerne har nedlagt tæt på hver fjerde hospitalsseng, siden de besluttede at bygge de såkaldte supersygehuse i 2007. 24,7 pct helt præcist, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

- Så bliver man enten udskrevet for hurtigt, og så er der ikke nogen til at gribe en, når man kommer hjem (til kommunen, red.), eller også oplever patienterne, at der simpelthen er overbelægning på afdelingerne, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Det er især de ældre og kronisk syge patienter, der bliver tabt mellem de to stole, hospitalerne og kommunerne. Og det kan ultimativt koste liv, forklarer Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen.

- De konkrete helbredsmæssige konsekvenser er, at sygdomsforløbet tager for lang tid, at man ikke får den korrekte behandling, og man kan risikere dødsfald, siger han.

Folkeskoler betaler prisen

Selvom du hverken er gammel eller kronisk syg, risikerer du at mærke konsekvenserne af opgaveglidningen fra hospital til kommune.

DR har spurgt otte hovedstadskommuner om udviklingen i sygepleje og behandlingsopgaver i perioden fra 2016 til 2020.

I seks ud af otte kommuner stiger brugen af intravenøse behandlinger, en opgave der historisk set har ligget på hospitalet, i 2020. De sidste to kunne ikke levere data. Brugen af sygepleje- og delegerede sygeplejeydelser vokser i seks af kommunerne. I en kommune er der et fald, og en kunne ikke levere data.

Men der følger ikke penge med det øgede antal opgaver, og når udgifterne vokser til sygepleje, så breder konsekvenserne sig som ringe i vandet i kommune-økonomien, forklarer borgmester Benedikte Kiær:

- Det er et kæmpe stort problem, vi står med i øjeblikket, hvor vi udhuler den velfærd, vi ellers har i kommunerne, for at løfte en opgave, som ikke er finansieret, siger hun.

Hos Kommunernes Landsforening genkender formand Jacob Bundsgaard det billede.

Han fortæller, at de fastsatte minimumsnormeringer gør det svært at skære i velfærden på daginstitutionsområdet.

- Det betyder, at det er de tre andre store velfærdsområdet, altså skoler, socialområde og ældrepleje, der må holde for, siger Jacob Bundsgaard.

Kommunerne står med sorteper

Nødråbet fra kommuner og patientorganisationer sætter fokus på et af sundhedsvæsenets mest presserende problemer. Det vurderer to af landets førende sundhedsøkonomer.

- Alle, der arbejder med sundhedsvæsenet, ved, at det er en meget presserende opgave at få planlagt rammerne og finansieringen af det, vi kalder det nære sundhedsvæsen, det vil sige alt det uden for sygehusene, siger Jes Søgaard.

Han mener, at ansvaret for problemet ligger begravet på Christiansborg og i Sundhedsministeriet.

- Der har været for lidt sundhedsministeriel interesse for det her. Sundhedsministeriet og skiftende regeringer har stort set udelukkende fokuseret på sygehusområdet, siger Jes Søgaard.

Også Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi hos VIVE, vurderer, at kommunerne har en pointe.

- Kommunerne har ikke fået de resurser, man kunne forvente, når man ser på, hvad sygehusene har fået. De står med sorteper og har svært ved at se, hvordan det skal hænge sammen, og det forstår jeg godt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker ikke at stille op til interview eller svare på spørgsmål i sagen. I stedet sender han en kommentar gennem sine pressefolk, hvor han skriver.

‘Det er fortsat regeringens klare ambition, at der skal indgås en bred sundhedsaftale. Regeringen forventer at kunne levere en samlet sundhedsaftale i efteråret 2021', skriver Magnus Heunicke.

Facebook
Twitter