Kommuner slår alarm: Hospitaler udskriver patienter, før de er færdigbehandlede

Tæt på hver fjerde hospitalsseng er skåret væk. Det rammer nogle af de mest sårbare patienter i sundhedsvæsenet.

DR København har spurgt otte kommuner i hovedstadsområdet, om de har oplevet en stigning i pleje- og behandlingsopgaver. Alle har svaret ja.

Svækkede og sårbare patienter bliver udskrevet før deres sygdom er færdigbehandlede.

Det er lige nu meldingen fra flere bekymrede hovedstadskommuner.

- Vi ser meget ofte, at patienterne kommer tidligt hjem og ikke er færdigbehandlede. Jeg vil ikke sige, at det er dagligt, men det sker meget ofte, siger Karsten Längerich (V), borgmester i Allerød Kommune.

Han forklarer, at kommunerne mangler personale med de rette sundhedsfaglige kompetencer til at tage sig af de især ældre patienter, som er en stor del af de udskrevne, og det øger risikoen for genindlæggelser.

- Så bliver de sendt tilbage til hospitalerne, og så bliver de en form for kastebolde mellem kommuner og regionen, siger Karsten Längerich.

DR København har spurgt otte kommuner i hovedstadsområdet, om de har oplevet en stigning i pleje- og behandlingsopgaver.

Alle har svaret ja.

Syv ud af otte vurderer, at stigningen skyldes, at der glider opgaver ud fra hospitalerne til kommunerne, og aktindsigter viser, at kommunerne internt følger udviklingen nøje.

I et notat fra Helsingør Kommune fra efteråret 2020 står der eksempelvis:

"I dag har vi et mere solidt grundlag for at konkludere, at hospitalerne faktisk udskriver for tidligt og borgerne ikke er færdigbehandlede".

På rådhuset i Helsingør er borgmester Benedikte Kiær fra Det Konservative Folkeparti bekymret:

- Det er ekstremt ubehageligt for borgerne, fordi der er talt om nogle af de mest sårbare borgere i det danske sundhedsvæsen, siger hun.

Hver fjerde hospitalsseng er forsvundet

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU, forstår godt, at kommunerne er bekymrede. Han forklarer, at problemerne, de oplever, er et udtryk for en landsdækkende trend.

Siden man på Christiansborg besluttede at bygge supersygehusene i 2007 er der ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen nedlagt 4.483 hospitalssenge i Danmark. Det svarer til 24,7 procent af det samlede antal hospitalssenge.

Nedskæringen er led i en plan om at sende patienterne hurtigere hjem, og det er sådan set fornuftig, understreger Jes Søgaard.

Men planen forudsætter, at man i Folketinget har sikret, at der er tilstrækkeligt med praktiserende læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter i kommunerne, til at tage sig af de mere syge patienter, som hospitalerne udskriver. Det har de ifølge Jes Søgaard ikke gjort:

- Det er fint at effektivisere sygehusvæsenet, men det forudsætter, at du bygger noget alternativ kapacitet op uden for sygehusene, og der har vi simpelthen svigtet i det danske sundhedsvæsen, siger han.

Nedlægningen af hospitalssenge fortsætter de næste år frem. Når det nye supersygehus i Nordsjælland tages i brug i 2024, vil der eksempelvis være 92 færre fysiske sengepladser end på det eksisterende hospital.

Derfor planlægger Region Hovedstaden, at patienterne de kommende år skal sendes endnu hurtigere hjem til Allerød-, Helsingør- og de øvrige nordsjællandske kommuner.

Sådan er visualiseringen af det nye hospital i Nordsjælland. Nordsjællands Hospital. (Foto: Foto: © Herzog & de Meuron - Vilhelm Lauritzen Arkitekter © Nordsjællands Hospital)

Det store ældreboom

Mens antallet af hospitalssenge falder, stiger antallet af ældre eksplosivt. Ifølge helt nye tal fra KL vil der i 2030 vil være omkring 434.000 ældre over 80 år mod 272.000 i 2020.

Stigningen i ældre patienter og faldet i hospitalssenge bekymrer Bjarne Hastrup, direktør for Ældresagen.

- Jeg synes, det er farligt at begynde at nedlægge sengepladser, før man har kvalificeret personale på plads ude i kommunerne, siger han.

Direktøren i Ældresagen vurderer, at de ældre betaler med deres helbred for udviklingen.

- De bliver en kastebold, fordi man udskriver for hurtigt. Det er ikke bare ubehageligt for ældre mennesker, det kan også være sundhedsfarligt, og det er vi meget ulykkelige over, siger Bjarne Hastrup.

Han vurderer, at en ubalance mellem hospitalssenge og patienter - såkaldt overbelægning - er forklaringen på, at ældre udskrives fra hospitalerne, før de er færdigbehandlede.

Region: Læger har ansvaret for udskrivning

Hos Region Hovedstaden understreger Leila Linden (S), næstformand for sundhedsudvalget, at det er lægerne, der giver grønt lys til en udskrivning.

- Hvis en læge ikke synes, at en patient skal udskrives, så skal patienten ikke udskrives. Så man må formode, at en patient er færdigbehandlet, når lægen vurderer, at en patient skal ud af hospitalet.

- Ja eller nej: Tænker du, at det kan påvirke hastigheden, man udskriver patienterne med, hvis der er flere patienter end senge?

- Ja, det kan da godt påvirke. Men det er lægens ansvar at udskrive patienten, og hvis ikke lægen vurderer, at patienten er klar til udskrivning, så tror jeg ikke lægen udskriver patienten.

- Men det kan da godt være, at man (lægen, red.) tænkte, at det kunne være rart at patienten var her til i morgen, men jeg tror egentligt heller folk vil hjem end at ligge på en presset afdeling, siger Leila Linden.

DR har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) Han ønsker hverken at stille op til interview eller at svare på skriftlige spørgsmål i sagen.

Gennem sine pressefolk sender sundhedsminister Magnus Heunicke en kommentar, hvor han skriver:

- Der er behov for at se på sammenhængen mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. Derfor er netop en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet en vigtig prioritet for regeringen i den kommende sundhedsaftale.

I kommentaren står der ydeligere:

- Regeringen forventer at kunne levere en samlet sundhedsaftale i efteråret 2021.

Facebook
Twitter