KORT: Fordelingen af idrætsanlæg er helt skæv

Der er stor forskel på danskernes adgang til idrætsanlæg. Særligt i hovedstadsområdet er der mange borgere om hver sportshal og boldbane.

Der kan være tæt trafik i hovedstadsområdets svømmehaller. Der er nemlig markant flere borgere om hvert idrætsanlæg i og omkring København. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Hvis du pludselig får lyst til at spille badminton eller måske tænker, at du vil sende dit barn til fodbold, så skal du muligvis væbne dig med tålmodighed - i hvert fald hvis du bor i hovedstadsområdet.

Hovedstadskommuner indtager nemlig 13 af de 15 dårligste placeringer over kommuner med flest borgere per idrætsanlæg. Det viser tal fra facilitetsdatabasen, som Idrættens Analyseinstitut og Lokale- og Anlægsfonden står bag.

Værst ser det ud i København, hvor der sammenlignet med en gennemsnitlig jysk kommune er næsten tre gange så mange borgere om hvert af kommunens 424 idrætsanlæg.

- Man har simpelthen ikke kunnet følge med befolkningstilvæksten i de større byer - det gælder særligt i København. Udbygningen af idrætsanlæg følger ikke befolkningstilvæksten, forklarer Esben Danielsen, der er direktør for Lokale- og Anlægsfonden.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Og selvom hovedstadsborgerne i højere grad tager løb og fitnesscentre til sig, så løser det ifølge Esben Danielsen ikke problemet.

- De større byer i Danmark har markant for få faciliteter til idræt. Selvom man løber mere og bruger andre faciliteter, så er det stadigvæk et kæmpeproblem - især i København, siger han.

- Hvor er visionen?

Det kan formanden for Hovedstadens Svømmeklub Allan Nyhus nikke genkendende til. Han har flere gange gjort opmærksom på problemet.

- Idrætsforeningerne skaber både samfundsmæssig og social værdi. Hvis ikke vi kan det, fordi der ikke er nok idrætsanlæg, så får vi et fattigere samfund. Det kan ingen være interesserede i, siger Allan Nyhus.

Han gør sig dog ingen forestillinger om, at København skal op på niveau med kommuner i provinsen.

- Jeg tror ikke, at der er nogen i den københavnske idrætsverden, der mener, at vi skal have lige så mange sportshaller og svømmehaller per borger, som man har i en provinskommune. Men vi vil gerne vide, hvor mange idrætsanlæg vi så skal have, for at vi mener, at vi har nok. Der mangler vi nogle politikere med en vision, mener Allan Nyhus.

Idrætsanlæg skal på budgettet

Men den vision er på vej. I hvert fald hvis det står til kultur- og fritidsborgmester i København Niko Grünfeld (AL).

- I Alternativet arbejder vi på en vision for hele kultur og idrætsområdet, for der er ingen tvivl om, at det her er med til at skabe gode liv og sammenhængskraft, siger han.

Borgmesteren mener, at idrætsanlæggene i højere grad skal tænkes ind i kommunens økonomi.

- Det er et tydeligt udtryk for, at det ikke indgår i prioriteterne, når man laver det samlede budget. Det skal vi have lavet om på, så vi sikrer, at der er idrætsfaciliteter i alle bydele i København, mener Niko Grünfeld.

Han peger også på, at idrætsanlæg skal tænkes mere ind i byplanlægningen.

- I Alternativet ønsker vi, at man nærmest demografi-regulerer, så når der kommer et nyt antal borgere i et område - både børn, unge og ældre - så skal man tænkte et tilsvarende antal kultur- og idrætsfaciliteter ind, forklarer Niko Grünfeld.

Facebook
Twitter