Kun få eller ingen ansøgere: Få bosteder har aftale med en praktiserende læge

Det har ellers god effekt, viser erfaringer fra Fredensborg.

I 16 år har botilbuddet Lindegården i Fredensborg haft en fast aftale med en praktiserende læge. - De har et fantastisk samarbejde, siger centerleder Helle Petersen. (Foto: Oliver Breum © (c) DR)

Det giver tryghed for både beboere og medarbejdere, når der er en fast læge tilknyttet bosteder med psykisk syge og udviklingshæmmede.

Men i hovedstadsområdet er det svært for bostederne at finde læger, der vil påtage sig opgaven.

I flere år har det ellers været et nationalt politisk mål at få den slags bosteder til at lave faste aftaler med praktiserende læger, så beboerne får tilbud om at bruge den samme læge samtidig med, at personalet kan søge råd og vejledning hos lægen.

Kun seks ud af 22 bosteder i Region Hovedstaden er lykkes med at lave en aftale med en praktiserende læge, viser en kortlægning, som regionen har lavet.

Det er ikke tilfredsstillende, mener Flemming Pless, der er formanden for regionens Plan- og Praksisudvalg (S).

- Det er ikke optimalt. Derfor har vi også en arbejdsgruppe i gang for at se på, hvordan det kan gøres bedre.

En af de kommuner, der har søgt forgæves efter praktiserende læger, der vil indgå i faste aftaler med bostederne, er Frederiksberg Kommune.

Her har man haft et jobopslag ude til tre socialpsykiatriske institutioner, men der var ingen ansøgere, fortæller udførerchef i kommunen, Niels Henrik Jensen.

- Der er ikke tvivl om, at det er en god idé med en bostedslæge. Problemet er simpelthen at få nogen i kassen. Vi havde ellers vendt opslaget i det samarbejdsforum, vi har med de praktiserende læger.

I stedet har Frederiksberg Kommune ansat en læge i sin socialforvaltning, som alle kommunens institutioner kan trække på, for eksempel, hvis der opstår en akut situation med et kompliceret sår, forklarer Niels Henrik Jensen.

Det gør det dog ikke ud for at være fast læge for beboerne, men det er klart bedre end ingenting, siger Niels Henrik Jensen.

- Hun kan ikke erstatte en praktiserende læge, men vi har været nødt til at tænke kreativt, og heldigvis kan vi se, at der er en god dialog mellem medarbejderne og sociallægen.

Tunge patienter stiller krav til lægen

Et af de steder, hvor man kender fordelene ved at have en fast læge tilknyttet, er Lindegården i Fredensborg Kommune, der har 37 udviklingshæmmede borgere boende.

I 16 år har stedet haft et samarbejde med den lokale praktiserende læge, fortæller centerleder Helle Petersen.

Stine Fjermedal Andersen i sin praksis i Helsingør. Udover sine egne patienter er hun også fast tilknyttet botilbudet Lindegården. (Foto: Oliver Breum © (c) DR)

Aftalen betyder, at 32 af beboerne har den samme læge, der blandt andet kommer en gang om året og laver et fast sundhedstjek af beboerne. Hun har også stået for at vaccinere beboerne mod influenza og lungebetændelse.

Det er stedets to sygeplejersker, der koordinerer kontakten med lægen, fortæller Helle Petersen.

- De har et fantastisk samarbejde. Sygeplejerskerne ringer eller sender et billede til lægen, når behovet opstår, og hun er super tilgængelig for os. Det gør det hele meget nemmere for os, at hun kender de enkelte beboere, og at man ikke skal starte forfra hver gang.

Især fordi beboerne er udviklingshæmmede og kan have svært ved selv at forklare, hvordan de har det, giver det mening at have et stærkt samarbejde med en enkelt læge, er Helle Petersens erfaring.

- For eksempel ved hun, at en af vores beboere har en lav kropstemperatur, og at hun ikke behøver reagere på det. Så det giver bare en tryghed for beboerne og medarbejderne – og i sidste ende også de pårørende.

Det er læge Stine Fjermedal Andersen, der har samarbejdet med botilbuddet.

For hende er det ikke kun det at hjælpe beboerne, som giver hende noget.

- Jeg udvikler mig også som læge. Det er jo nogle andre problemstillinger, jeg møder end i min praksis. Det har været meget givtigt, og jeg er glad for at se, at de lykkes, siger hun.

Læger: Et spørgsmål om tid

Region Hovedstaden har bedt de praktiserende læger komme med input til, hvordan man får flere læger til at lade sig ansætte af bostederne.

Ifølge Flemming Pless er en af udfordringerne, at medarbejderne på bostederne sjældent har en sundhedsfaglig uddannelse, og derfor ikke taler samme sprog som lægen.

- Samtalen mellem den praktiserende læge og personalet bliver besværliggjort, og det skal vi finde ud af at gøre bedre.

Hos PLO Hovedstaden peger man på, at den væsentligste barriere er, at de praktiserende læger i hovedstadsområdet har så mange patienter, at der ikke er tid til at påtage sig ekstraopgaver uden for deres konsultation.

- Vi er også i en situation med lægemangel, siger Peder Reistad, formand for PLO Hovedstaden og fortsætter:

- Det er en blanding af flere faktorer. Dels komplicerede patienter med psykiske diagnoser eller dårligt sprog, som kan have svært ved at forklare, hvordan de har det. Og dels medarbejdere, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse, hvor man skal bruge tid på at forklare helt basale ting, siger Peder Reistad.

Men er det ikke netop på steder, hvor der ikke er sundhedsfagligt personale, at der er brug for, at medarbejderne har en fast læge at sparre med?

- Jo, men som praktiserende læge kunne man også ønske sig, at der blev opnormeret med sundhedsfagligt personale. Det, ville jeg tro, kunne lette rekrutteringen, siger han.

I Region Hovedstaden har Flemming Pless, formanden for Plan- og Praksisudvalget ikke løsningen på, hvordan man får lægerne til at søge stillingerne på bostederne, men indsatsen fortsætter, forsikrer han.

- Vi bliver ved med at kigge på den gordiske knude, indtil den er løst. Vi skal sørge for sammen med PLO og kommunerne at finde en ordning, hvor borgerne får en ordentlig behandling. Og hvis de i Fredensborg har en løsning, der virker dér, så ville vi jo være dumme ikke at skele til det, siger han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter