Lærere overvejer jobbet på grund af dårlig akustik

Dårlig akustik fører til dårlig trivsel blandt lærerne, som ligefrem overvejer at sige op på grund af støj i klasselokalet. Det viser ny undersøgelse.

Dårlig akustik i klasselokalerne skaber ikke kun dårlig trivsel blandt eleverne, men også blandt lærerene viser ny undersøgelse. Så meget at mange ligefrem har overvejet at sige op. (Foto: Magnus Bjerg © DR)

Dårlig akustik i klasselokalet, kan betyde at flere lærere siger op.

Det viser en netop

offentliggjort
del undersøgelse om støj og stress fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA. Undersøgelsen fokuserer for første gang på lærerenes opfattelse af akustik, og er lavet på ti københavnske skoler blandt lidt over 100 lærere.

Lærere, der arbejder i klasseværelser med dårlig akustik, opfatter simpelthen det såkaldte sociale indeklima i klassen som mere konkurrencepræget, konfliktfyldt og mindre afslappende.

- Det betyder at mange lærere går trætte og nedslidte hjem fra en dags arbejde og mange simpelthen har overvejet at sige op og skifte til en anden skole eller

branche
, siger seniorforsker fra NFA Jesper Kristiansen, der er projektleder på undersøgelsen.

Kun på tide med bedre akustik

Undersøgelsen hvis konklusioner er kommet frem via uddelte spørgeskemaundersøgelser viser at baggrundsstøj og dårlig akustik i et klasselokale blandt andet skaber frustrationer og går ud over de sociale relationer mellem elever og lærere.

Hos Københavns lærerforening genkender formand Jan Trojaborg sine medlemmers frustrationer.

- Det er jo almen viden at akustik betyder rigtig meget for undervisningsmiljøet og det er kun godt at endnu en underøsgelse peger på hvor vigtigt et område det er. Jeg har selv en fået nedsat hørelse efter mine mange år i folkeskolen og det tror jeg også mange andre kollegaer har, så det er da i høj grad på tide at der gøres noget, siger Jan Trojaborg.

Københavns Kommune har taget fat

Og det gøres der også i København. Kommunen har i de sidste mange år begyndt at fokusere på hvad akustikken gør ved både børn og voksne.

Gennem projektet "Plads til Alle" fokuserede man i høj grad på instutioner og skolefritidsordninger og hvordan man kunne forbedre akustikken. Og nu er turen for alvor kommet til skolerne, oplyser arbejdsmiljøkonsulent i Københavns Kommune Ole Egelund.

- Vi har taget vigtig viden fra blandt andet "Plads til alle" projektet samt fra undersøgelser hos det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø over i skoleområdet. Derfor har kommunen også besluttet at alt skole nybyggeri samt renovering, skal have en maksimum grænse på det man kalder efterklang på 0,4 sekunder, hvor de lovmæssige bygningsregulativer kun kræver 0,6 sekunder, siger Ole Egelund.

Ny skolereform kræver bedre akustik

Flere skoler har derfor også allerede oplevet at få en bedre akustik i klasselokalerne og flere kommer til. Og det skulle gerne føre til bedre undervisning.

- Vi ved at med den kommende skolereform undervisningskrav og mere inklusion af børn med særlige behov, er der i højere grad brug for bedre akustik i klasselokalerne, fordi de er mere følsomme overfor larm i klassen, siger Ole Egelund.

De

tiltag
man ofte kan gøre er at sætte lydabsorberende lofter op og sætte akustik plader på væggene.

Facebook
Twitter