Langt flere bliver som Kenneth behandlet for en blodprop i hjernen

Ny forskning har gjort det muligt at behandle flere patienter med blodpropper i hjernen.

47-årige Kenneth Kejlberg er taknemmelig for, at det lykkedes lægerne at suge den blodprop ud, som i februar ramte hans hjerne. - Det betyder, at jeg er her i dag, siger han. (Foto: (privatfoto))

- Jeg sad på toilettet og spillede på min telefon. Pludselig var der ikke forbindelse fra min arm til min skærm, og det kunne jeg ikke forstå, så jeg prøvede at trykke lidt hårdere.

Sådan fornemmede 47-årige Kenneth Kejlberg fra Ishøj det, da han i februar blev ramt af en blodprop i hjernen.

- Så opfattede jeg, at jeg faldt forover og ned til venstre på gulvet, fortæller Kenneth Kejlberg.

Hans kone hørte faldet ude på badeværelset og fik hurtigt ringet efter en ambulance. Da han vågnede på Rigshospitalet, var han forvirret.

- Så kom min kone hen og forklarede mig, hvad der var sket, og jeg kunne ikke rigtig fatte det, fortæller Kenneth Kejlberg

Imens han havde været væk, havde lægerne opereret ham og suget den blodprop, som havde ramt hans hjerne, ud.

Kan nu behandle blodprop efter flere timer

Kenneth Kejlberg er langt fra alene. I 2018 blev 2.334 af de 10.565 danskere, som blev ramt af en blodprop i hjernen, behandlet enten medicinsk (trombolyse, red.) eller kirurgisk (trombektomi, red.).

Dermed lykkedes det at behandle 22 procent af alle tilfælde - en stigning på fem procentpoint på bare to år. Det viser en spritny årsrapport fra Dansk Apopleksiregister.

Ifølge overlæge på Neurologisk Klinik på Rigshospitalet, Helle Iversen, er en ny undersøgelsesmetode og ny viden på området hovedårsagerne til den markante stigning.

- Vi kan nu tilbyde behandling til udvalgte patienter, der vågner med en blodprop i hjernen eller patienter med svære symptomer, hvor der er gået op til 24 timer. Det kunne vi ikke før, forklarer Helle Iversen.

Ny metode og viden

  • Blodpropper i hjernen bliver enten behandlet med blodpropopløsende medicin, trombolyse, eller ved store blodpropper med et kirurgisk indgreb, trombektomi, hvor man suger blodproppen ud.

  • Trombolyse blev tidligere kun givet op til fire en halv time efter blodproppen var indtruffet. Herefter var risikoen for hjerneblødning for stor.

  • Men forskning, hvor danske centre deltog, har nu identificeret nye markører ved MR skanning, der kan vise, om patienten har øget risiko for at få en hjerneblødning. De patienter, der ikke har øget risiko, kan nu modtage trombolysebehandling efter tidsgrænsen er overskredet.

  • Tidligere foretog man kun trombektomi op til seks timer efter blodproppen indtraf, fordi man ikke havde metoder, der sikkert kunne afgøre, om der var hjernevæv at redde.

  • Nye internationale studier viser, at hjernevævet hos nogle patienter kan reddes i mange timer efter, at blodproppen har ramt. Derfor behandler man nu patienter i op til 24 timer efter, de har fået en stor blodprop.

  • Kilde: Rigshospitalet

En øget risiko for hjerneblødning betød, at man tidligere ikke ville behandle patienter med medicin, hvis der var gået mere end fire en halv time, siden blodproppen ramte. Imens tidsgrænsen for operation lød på seks timer.

Men ny forskning har vist nye måder at undersøge patienter på, der betyder, at man nu kan behandle flere patienter, efter at tidsgrænserne er overskredet.

Og behandlingen er altafgørende.

- Ens chancer for at få mindre handicap eller slet ikke noget handicap er forøget markant med hurtig behandling, siger Helle Iversen.

Hjernesagen: 'En glædelig nyhed'

Hos foreningen Hjernesagen er man begejstret for de mange flere behandlede patienter, siger formand Lise Beha Erichsen.

- Det er en meget glædelig nyhed. For det at blive ramt af en blodprop i hjernen er en meget alvorlig ting. Det får så mange konsekvenser for det liv, man får fremadrettet. Derfor er det også godt at blive behandlet korrekt og hurtigt, siger hun.

Selvom flere bliver behandlet for blodpropper i hjernen, så savner Hjernesagen, at sundhedsvæsenet oplyser mere om blodpropper, symptomer og eftervirkninger, siger Lise Beha Erichsen.

- Det er ret vigtigt, at folk kender symptomerne, så de får ringet efter en ambulance og kommer hurtigt på hospitalet. Og der efterlyser vi helt klart mere viden hos befolkningen om, hvilke symptomer der er på en blodprop i hjernen.

I Ishøj er Kenneth Kejlberg glad for, at hans kone og lægerne handlede hurtigt og fik ham på operationsbordet så hurtigt, som de gjorde.

- Det gør, at jeg er her i dag. Uden deres hurtige behandling kunne min hjerne meget let have taget alvorligt skade, vurderer han.

Facebook
Twitter