Lasse var misbruger, psykopat og bandemedlem: Systemet har svært ved at håndtere folk med dobbeltdiagnoser

Vi har et behandlingssystem i Danmark, som ikke er gearet til mennesker med flere forskellige diagnoser, lyder det fra seniorforsker.

Lasse Hessel har et godt råd til unge, som har det svært.

Kokain var det primære.

Men senere kom der mange, mange flere til på listen af kemiske stoffer, som kunne få Lasse til at flygte fra sig selv og sine følelser efter en barndom med store omsorgssvigt.

Det hele startede på en firmafodboldtur, da han som 17-årig arbejdede som mekanikerlærling og blev introduceret for amfetamin.

- Det var skidesjovt, synes jeg. Jeg sov faktisk ikke i flere dage, fortæller Lasse til det konstruktive journalistiske program Public Service på P1.

Lasse Hessel er i dag 42 år. Han er opvokset på Københavns vestegn og bor nu i Hvidovre.

I omkring 20 år tog han stoffer og var en del af bandemiljøet.

Det startede som teenager, men med årene fyldte stofferne mere og mere i hans liv.

- Det var nogle gange så slemt, at hvis jeg ikke havde noget, så var det hovedpinepiller, jeg bare proppede i hovedet som bolsjer, så det har været lidt af hvert, fortæller Lasse.

Efter en fængselsdom, 20 år i bandemiljøet, flere ophold på den psykiatriske afdeling og et liv med stofmisbrug forsøgte han at kæmpe sig tilbage til en almindelig tilværelse, og efter flere år lykkedes det ham at få job på en fabrik, der producerede bilruder.

Men en dag faldt hammeren.

Lasse Hessel endte med at tage stoffer i cirka 20 år. (Foto: Pernille Stiesdal // Grafik: Signe Heiredal)

- Jeg kom på arbejde lige som alle andre dage. Jeg kunne godt mærke, at humøret var lidt trykket – ikke ked af det eller noget, bare lidt presset og nedtrykt.

- Mit hjerte begyndte at banke. Jeg begyndte at se alle de ting, jeg skulle lære: e-Boks, Nem-ID, en masse gæld, jeg skulle have styr på. Alt det der med at skulle være en del af samfundet. Det blev sgu for meget.

- Så før jeg fik set mig om, sad jeg på gulvet på arbejdspladsen og kampsvedte og vidste ikke, hvad der skete, siger Lasse Hessel.

Lasse kontaktede sin socialrådgiver for at få hjælp.

- Der er et eller andet helt galt. Jeg sidder her på gulvet og kan ikke gøre det alene, sagde han til sin socialrådgiver i telefonen den dag for cirka fire år siden.

Misbrug og psykiske lidelser hænger sammen

Det viste sig, at være kompliceret at hjælpe Lasse, fordi det ikke kun var stofmisbruget, han skulle i behandling for, men også de psykiske problemer. Han havde blandt andet tidligere fået diagnosen dyssocial personlighedsstruktur.

- Det man i gamle dage kaldte psykopat, forklarer Lasse.

Derudover fik han også diagnoserne ADD og PTSD.

Lasse fortæller, at misbruget og de psykiske lidelser gik hånd i hånd.

- Jeg tror, stofferne har påvirket mine diagnoser på én måde og samtidig den anden vej rundt.

For Lasse var de psykiske lidelser og stofmisbruget tæt forbundet, og stofferne gav ham psykiske følgevirkninger. (Foto: Pernille Stiesdal // Grafik: Signe Heiredal)

Men den hjælp, som Lasse og andre mennesker med dobbeldiagnoser, har brug for, når de står på kanten, er ikke nødvendigvis så nem at komme i gang med.

For starter man med en behandling for sit stofmisbrug eller for de psykiske lidelser?

Konsekvenser ved dobbeltdiagnoser

Folk med dobbeltdiagnoser er en meget blandet gruppe, derfor kan konsekvenserne være meget forskellige alt efter misbrug og psykiske lidelser, forklarer Katrine Johansen, seniorforsker hos Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser i Region Hovedstaden.

- Men generelt er der en meget tæt sammenhæng mellem den psykiske lidelse og misbrug. De forskellige rusmidler, som man bruger, giver symptomer, som minder om de symptomer, man har ved psykiske lidelser, fortæller hun til Public Service på P1.

Og konsekenserne ved ikke at få den rette hjælp, kan være fatale.

- Hvis vi ser på den mest belastede del af målgruppen, så ved vi, at de dør markant tidligere, dels end normalbefolkningen, men også i forhold til de mennesker, som kun har psykisk lidelse, fortæller Katrine Johansen.

Den mest belastede del af målgruppen har også en dårligere prognose.

- Deres udsigt til at komme sig og blive helbredt af deres psykiske lidelse og komme ud af deres rusmiddelbrug er dårligere, end hvis vi sammenligner med folk, som enten kun har den ene eller den anden problematik, siger hun.

Behandling for dobbeltdiagnose

Katrine Johansen, seniorforsker hos Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser i Region Hovedstaden, ser en stigende problematik på området.

- Vi har jo i Danmark et behandlingssystem, som ikke er særlig godt gearet til at håndtere denne gruppe, siger hun, og understreger det overordnede billede:

- Vi har en psykiatri, som ikke er særlig god til at arbejde med rusmidler, og vi har en rusmiddelbehandling, som ikke er særlig god til at arbejde med de psykiske lidelser, som nogle af deres brugere vil have.

Noget af det, der gør det særligt vanskeligt med denne gruppe af mennesker, er de mange forskelligartede problemstillinger, som de kommer med. Derfor skal der en række forskellige fagligheder i spil, forklarer Katrine Johansen.

- Der skal både noget sundhedsfaglighed, noget social faglighed og der skal også være et fokus på at kunne rumme og møde de her mennesker.

- Vi har et behandlingssystem, hvor de enkelte tilbud typisk fokuserer på de enkelte aspekter og ikke det samlede billede, siger Katrine Johansen.

Der er omkring 40.000 mennesker i Danmark, som både har en psykisk lidelse og et misbrug, ifølge en rapport fra VIVE i 2018. Tallene er baseret på folk, der er i behandling, og ikke på den generelle befolkning, derfor kan det ikke fastslås præcist, hvor mange mennesker det egentlig drejer sig om.

'Ellers havde jeg givet op'

Da Lasse Hessel havde rakt ud efter hjælp, oplevede han også at blive kastet rundt mellem flere afdelinger, fordi den ene afdeling kun kunne behandle hans misbrugsproblemer, mens den anden afdeling kunne tage sig af både hans misbrug og psykiske lidelser.

- Det var på vestegnsk ’pisse irriterende’. Man har ikke overskud til at stå i den situation, at have et ben i begge lejre og blive ringet op af begge sider og skal svare på en masse ting, fortæller han.

En opvækst med omsorgssvigt oveni hans eget stofmisbrug og psykiske lidelser gjorde det ikke lettere at føle sig som kastebold.

- Jeg har jo et ordentligt hug i min barndom i forhold til at være blevet forladt, fortæller Lasse Hessel.

I Lasses situation løste det sig forholdvist hurtigt, og han endte med at komme i ét behandlingstilbud på centret Kabs Stjernevang i Valby, hvor de kunne tage sig af både stofmisbruget og de psykiske lidelser.

- Ellers havde jeg givet op, og så ved jeg ikke, hvor jeg havde været i dag, siger han.

Han kom en gang ugentligt på behandlingscentret i tre år.

Tidlig indsats

Landsforeningen Sind udkom i april med en politisk udtalelse, der kommer med nogle konkrete bud på, hvordan man skal løse udfordringen med behandling af folk, som både har psykiske vanskeligheder og et problematisk brug af rusmidler.

Et af de fokusområder, som Sind peger på, er "no wrong door-princippet".

- Det vil sige, at uanset hvor man henvender sig, så skal man ikke sendes videre. Derimod skal man tages i hånden, og så skal man ikke slippes, før man bliver overdraget til nogle, som der kan hjælpe en videre, siger Mia Kristina Hansen, som er næstformand i Sind og har arbejdet flere år i socialpsykiatrien.

Hun forklarer, at det blandt andet er vigtigt at inddrage de mennesker, der mistrives, med en tidlig indsats.

- Det forhindrer, at for eksempel unge mennesker, der bruger rusmidler til at håndtere mistrivsel, udvikler alvorlige psykiske sygdomme, siger hun til Public Service på P1.

Hun oplever, at det er svært for borgerne at finde indgangen til hjælp.

- Når det enkelte mennesker søger hjælp, så bliver man ofte sendt rundt i ring mellem de forskellige instanser/sektorer, og til sidst opgiver personen. Det kræver nemlig rigtig meget af disse mennesker at søge hjælp i første omgang, og hvis man så bliver afvist, så mister de fleste modet og giver op, fortæller Mia Kristina Hansen.

Det er vigtigt, at man ikke skal vente i flere måneder på at få hjælp, og at der i hjælpen også er fokus på et almindelig menneskeligt behov, forklarer Mia Kristina Hansen.

- At man ikke skal puttes ind i en kasse, der passer ind i et behandlingssystem. Mange af disse mennesker har en hverdag hvor de for eksempel er ensomme, så det vil sige, at man også skal sætte ind med noget, der kan fjerne ensomheden, som ganske almindelige gøremål og aktiviteter, så personen kan få en følelse af normalitet, siger Mia Kristina Hansen.

Livet efter behandlingen

Lasse Hessels stofmisbrug og kriminalitet er fortid. Ligesom der kun er skyggerne tilbage af de tatoveringer, som engang prydede hans ansigt.

Det er nu et år siden, at han stoppede sin behandling i Kabs Stjernevang, og han har fundet sin vej til et mere almindeligt hverdagsliv med et arbejde og en familie med børn.

Han er uddannet coach og mentor. En uddannelse, som han tog under den sidste del af sin behandling.

I sit arbejde som coach forsøger Lasse at give de unge, som har problemer, den hjælp og støtte, som han manglede, da han var på deres alder. (Foto: Pernille Stiesdal // Grafik: Signe Heiredal)

- Fordi jeg havde set en vej, jeg gerne ville gå: At give noget tilbage til samfundet, til den yngre generation, som mangler det, jeg også manglede den gang.

Lasse manglede særligt en nøgleperson, et mandligt forbillede, da han var yngre.

- Jeg havde sgu brug for en, der var der hver dag, fortæller han.

Nu ønsker han at bidrage til de unge mennesker, der er omsorgssvigtede eller med milde diagnoser og misbrug.

– Præcis det samme, som noget af det, jeg kender til, siger han.

Regeringen arbejder på en 10-års plan for psykiatrien, som blandt andet skal fremme et bedre samarbejde mellem kommuner og regioner.

Samlet set er der på finansloven afsat 600 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk