Bøsse, trans og svans. Det er ord, der flyver igennem luften på ungdomsuddannelserne, uden at de unge nødvendigvis tænker over, at det er stigmatiserende skældsord.

Men selvom det er tænkt som en harmløs bemærkning, er det sårende og frustrerende, siger Laura Bech-Jensen. Hun er ved at uddanne sig til bygningssnedker på NEXT i København, og så er hun biseksuel.

Hun har blandt andet været på en klassetur, hvor en lærer, ifølge Laura Bech-Jensen, fik formuleret sig uheldigt.

- En af mine lærere snakkede om nogle brosten, der engang blev brugt til at bygge, som var nogle store granitsten, og fik sagt, at det ikke var sådan nogle 'bøssesten', fortæller hun.

For Laura Bech-Jensen gør det ondt at høre den slags.

- Jeg bliver utilpas af det. Såret og frustreret.

Det skal fremover være slut med, at de unge ubevidst bruger et sprog, der er nedsættende over for personer, der ikke er heteroseksuelle. Det er holdningen hos Sex og Samfund, der - i anledning af Copenhagen Pride-ugen, søsætter en kampagne for at sætte fokus på sprogbrugen på ungdomsuddannelserne.

- Seksualitet bliver brugt mod nogle mennesker, som noget man ikke ønsker at være, og noget man skal tage afstand fra, siger Lene Stavngaard, der er national chef i Sex og Samfund.

Foreningen deler blandt andet flyers ud på ungdomsskolerne med seks gode råd og har hængt bannere op med sætningen 'bund eller hetero' - en omskrivning af vendingen 'bund eller bøsse'.

Skoleformand: Svær kultur at ændre

På ungdomsuddannelserne er man parat til at gøre noget ved problemet, men det er ikke en let opgave, siger Ole Heinager, der er administrerende direktør på NEXT i København og formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

På erhvervsskolerne bruger eleverne en stor del af deres uddannelse uden for skolens matrikel - og der kan tonen være hård.

- Hvis der er en hård retorik i skurvognen, ender det desværre nogle gange inde på skolen. Det er også nogle af de brancher, som lærerne kommer fra, siger han.

- Det er rigtig vigtigt, at vi både på skolen og i dialog med parterne får sat fokus på, hvad den her sprogbrug betyder for den enkelte. Og det er en lang, lang kulturforandring, vi er i gang med her.

Men det er vigtigt, at ungdomsuddannelserne tager et ansvar for et opgør med brugen af for eksempel ordet 'bøsse' som skældsord, mener Mads Hvid, der er politisk rådgiver i foreningen LGBT+ Danmark.

For det kan være svært at trives i skolen, hvis man er usikker på sig selv og bliver mødt af en nedsættende tone.

- Jeg tror, at rigtig mange er mere tilbageholdende med at stå ved dem selv, når de hører den slags skældsord, siger han.

Sex skal på skoleskemaet på ungdomsuddannelser

Hos Sex og Samfund understreger national chef Lene Stavngaard behovet for flere tiltag. Kampagnen mod homofobisk sprogbrug gør det langt fra alene, siger hun.

- Sexualundervisning er rigtig vigtig, og vi arbejder målrettet på, at det skal være obligatorisk på ungdomsuddannelserne.

På Next gør Laura Bach Jensen gør sig ingen forestillinger om, at hun har hørt den sidste homofobiske udtalelse på sin skole.

- Det bliver en svær opgave og en stor opgave, men jeg føler, at det bliver nødt til at ske, siger hun.