Leika havde otte plejefamilier på otte år: Børn bliver overset i sagsbehandlinger

Et nyt projekt i Roskilde, Faxe og Tårnby forsøger at inddrage børn bedre i deres egne sager.

Leika har været anbragt i forskellige plejefamilier, siden hun var 10 måneder gammel. Hun ærgrer sig over, at sagsbehandleren ikke lyttede til hendes ønske om at blive fast del af plejefamilierne. (Foto: Anne Diklev Pallesen © (c) DR)

I sager om anbringelser, tvangsfjernelser og overgreb er det barnet, der står i centrum.

Men når sagerne går i gang, bliver børnene ofte ikke inddraget godt nok. Og netop det problem har et projekt i tre kommuner forsøgt at gøre op med. Her har man i fire år arbejdet på at inddrage udsatte børn bedre i deres sagsbehandling.

En af dem, der ved, hvad det vil sige at være barn i kontakt med socialrådgivere og sagsbehandlere, er 25-årige Leika Fuglsang.

Da hun var ti måneder, blev hun anbragt i en plejefamilie, fordi hendes mor, der led af sklerose, ikke kunne tage sig af hende og derfor gik med til en frivillig anbringelse, der gav moren stor indflydelse på, hvad der skulle ske med Leika.

- Jeg følte aldrig, at jeg blev set af sagsbehandleren. Hun var der ikke for mig, hun var der for min mor. Hun var som en slags veninde for min mor, og når hun kom, så var det aldrig for min skyld, siger Leika Fuglsang.

I de næste otte år af Leikas liv blev hun flyttet rundt til otte forskellige plejefamilier. I flere af familierne ville hun gerne blive, og plejeforældrene ville gerne beholde hende. Men det er hendes oplevelse, at moren ville det anderledes.

- Når jeg blev flyttet fra en plejefamilie - og det kunne være fra den ene dag til den anden, blev der ikke spurgt, om jeg havde lyst til at blive der, om jeg synes, det var godt, og om jeg var tryg der. Det, synes jeg, er forfærdeligt, for jeg har virkelig mistet nogle gode mennesker, der kunne have gjort meget godt for mit liv, siger Leika Fuglsang.

Udsatte børn føler sig ikke hørt

Mange børn føler sig ligesom Leika Fuglsang overset, når de er i kontakt med kommunen.

Sådan lyder det fra Børns Vilkår, der har undersøgt børns møde med det offentlige system og sagsbehandlere.

- Børn føler sig ikke godt nok lyttet til, inddraget og forstået. Og det betyder, at de ikke kan se sig selv i de sager, der er, siger Vicedirektør i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen.

Og netop derfor har Børns Vilkår sammen med Trygfonden haft et projekt i gang fire år, hvor man i Roskilde og Tårnby har arbejdet med at inddrage børnene bedre i deres sagsbehandling.

Med forskellige greb, lytter sagsbehandlerne i kommunerne i højere grad til børnene og inddrager dem i udviklingen af deres sag.

I Roskilde kommune har man blandt andet givet medarbejderne individuel sparring, når de arbejder med sager, der involverer børn.

Man har også gjort en ekstra indsats for at citere børnene i de referater, der bliver skrevet. Derudover har man givet børnene mere indflydelse på, hvad der skal ske på møderne.

- Vi er blevet dygtigere til at tale med barnet i øjenhøjde og være opmærksomme på barnets alder. Og så er vi blevet dygtigere til at oversætte vores funktion, altså: hvad er det egentlig en socialrådgiver laver, og hvorfor skal du tale med mig, fortæller Susan Harnow, der er afdelingsleder i for-visitationen i Roskilde kommune og har været med i projektet.

Hun mener, at indsatsen vil få stor betydning for børns møde med kommunen fremover.

- Perspektivet er, at børn vil opleve det mindre voldsomt at være blevet en social sag og skulle tale med myndighedsvoksne, siger Susan Harnow, som mener, at indsatsen kan få betydning for barnet fremover.

- Det, at børnene føler, at de får lov til at tage ansvar for deres eget liv, vil bidrage til øget livsduelighed på den lange bane, siger Susan Harnow.

Projektet er netop blevet evalueret af VIVE og viser, at børneinddragelsen har fået et løft i kommunerne.

Ifølge Børns Vilkår understreger det, hvor vigtigt det er, at sagsbehandlerne bliver efteruddannet i at inddrage børnene.

- Så fagpersonerne føler sig godt klædt på til at inddrage børnene i praksis, siger Helle Tilburg Johnsen.

Ærgerligt, at det ikke er en selvfølge

Da Leika Fuglsang blev 12 år gammel, havde hun for første gang en samtale alene med en socialrådgiver, som spurgte hende, hvad hun gerne ville. Den uvante interesse kom som noget af en overraskelse for hende.

- Det var første gang, de ville lytte til, hvad jeg havde lyst til, og hvad jeg havde brug for. Men der er jeg tolv år gammel, og jeg har boet i otte plejefamilier og på et akut børnehjem, og generelt havde jeg mødt rigtig mange mennesker. Så jeg havde svært ved at tage stilling til det, for havde jeg overhovedet noget at sige? Og hvad kunne jeg sige, for jeg havde ikke en stemme før, siger Leika Fuglsang.

Leika Fuglsang er i dag glad for, at der bliver sat fokus på at inddrage børn, som man gør i Børns Vilkårs samarbejde med Tårnby, Faxe og Roskilde Kommuner. Men hun ærgrer sig dog over, at man først begynder på at have det fokus nu.

- Det er nogle rigtig gode intentioner, men jeg bliver også bare rigtig ked af, at det ikke er en selvfølge. At det ikke er en selvfølge, at socialrådgiverne ikke bliver uddannet i at inddrage børn, for det er jo primært dem, det handler om, siger Laika Fuglsang.

Facebook
Twitter