Lynetteholm: 228.000 kubikmeter slam dumpet i Køge Bugt

Den svenske miljøminister vil have stoppet dumpningen.

I Køge Bugt bliver der for tiden dumpet store mængder af forurenet slam.

Stop dumpningen af slam fra Lynetteholm i Køge Bugt. Så klar er beskeden fra den svenske socialdemokratiske miljøminister Annika Strandhäll i et brev til den danske regering, som hun sendte den 18. marts i år.

I brevet, der er stilet til transportminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S), skriver den svenske minister, at de områder i Køge Bugt, hvor der i øjeblikket dumpes store mængder af forurenet slam, er uegnede til formålet.

- De svenske myndigheder har under vores dialog tydeligt understreget, at dumpningspladserne i Køge Bugt er upassende, specielt når det gælder forurenede muddermasser, skriver Annika Strandhäll i brevet.

Sådan ser det ud, når en pram dumper flere hundrede tons slam i Køge Bugt. DR var til stede, da det skete den 23. marts 2022. Optagelsen her er lavet af Klimabevægelsen.

Ministeren skriver videre, at den overvågning af dumpningen og løbende dialog, der har været mellem Danmark og Sverige, ikke ændrer på den svenske holdning.

Overfor DR uddyber Annika Strandhäll, at der er behov for, at den danske regering standser den nuværende dumpning af slam.

- Vi skal samarbejde og udveksle viden og synspunkter, når det kommer til ting, der kan påvirke Øresunds havmiljø eller Østersøen markant, forklarer ministeren.

Kritikken fra den svenske minister står langt fra alene. Beslutningen om at dumpe de store mængder slam og havbundsmaterialer i Køge Bugt har mødt skarp kritik fra både kommunerne langs Køge Bugt, miljøorganisationer og eksperter. I Greve mener borgmester Pernille Beckmann (V), at den svenske ministers henvendelse understreger situationens alvor:

- At en svensk minister går ind i sagen og beder decideret om at få stoppet projektet, synes jeg er ekstra bekymrende, siger hun.

Pernille Beckmann har sammen med borgmesterkollegerne i Stevns, Køge, Solrød, Vallensbæk, Brøndby og Ishøj Kommune dannet initiativet "Fælles Front". Et samarbejde der bl.a. er opstået for at forhindre dumpningen af slam i Køge Bugt.

- Kvaliteten af det vand og havmiljø, som vi værner om og passer på, og som vores børn skal overtage, den bliver jo truet, når man begynder at lave de her tiltag, der påvirker havet, siger hun.

Professor: Den værst tænkelige måde

Dumpningen af slam i Køge Bugt startede den 6. januar i år. Indtil videre er 228.000 kubikmeter blevet gravet op og dumpet. Og det er planen, at ca. 2,3 millioner kubikmeter skal samme vej i løbet af de kommende år. Materialet flyttes fra havbunden af et område ud for Københavns Havn for at gøre plads til den kunstige ø Lynetteholm.

Det er selskabet By og Havn, der er ejet af Københavns Kommune og staten, der står for anlægget af Lynetteholm og flytningen af slammet fra havbunden. By og Havn har fået tilladelse af de danske myndigheder til at dumpe slammet. Det er også de danske myndigheder, der har anvist området i Køge Bugt.

By og Havn har gennem hele forløbet fastholdt, at miljøkonsekvenserne er ubetydelige for havmiljøet.

Den udlægning er professor og havmiljøforsker ved Aarhus Universitet Stig Markager lodret uenig i.

- Det indeholder en masse giftstoffer og næringsstoffer. Og det her slam flytter man på den værst tænkelige måde, til det værst tænkelige sted og på det værst tænkelige tidspunkt. Så jeg kan simpelthen ikke forstå, at man gør det på en måde, der er maksimalt skadelig for miljøet, siger han og fortsætter:

- Det er faktisk sådan, at der vil blive tilført flere hundrede tons kvælstof til Køge Bugt, og det er altså et område, hvor man skal reducere tilførslen af kvælstof med 20-25 procent for at overholde EU's direktiver, siger Stig Markager.

Gravemaskine graver havbund op den 23. marts 2022, hvor Lynetteholm efter planen skal ligge. (Foto: Jonas Deiborg © DR)

Danmarks Naturfredningsforening er også kritisk. Selvom dumpningen af slam er fortsat efter den svenske henvendelse til den danske regering, håber Lynetteholm-talsmand Michael Løvendal Kruse, at transportminister Trine Bramsen (S) tager kritikken til sig.

- Jeg håber, at man tænker sig ordentligt om og gennemtænker projektet endnu en gang. Så man ikke bare dumper slammet et andet sted, men finder ud af om det her overhovedet er den rigtige måde at gøre tingene på, siger han.

Det samme satser borgmesteren i Greve, Pernille Beckmann, på. Men hun undrer sig samtidig over, at dumpningen er fortsat i de seks dage, der er gået, siden det svenske brev landede hos de danske ministre.

- At man bare fortsætter og ignorerer gode venner på den anden side af Sundet, synes jeg faktisk er et problem for transportministeren, siger hun.

Enhedslisten trækker transportministeren i samråd

Miljøminister Lea Wermelin (S) har ikke ønsket at stille op til interview. Ministeriet henviser i stedet til Transportministeriet, hvor Lynetteholm er forankret.

Her vil transportminister Trine Bramsen (S) heller ikke medvirke i et interview med DR, men svarer kort i en mail:

- Jeg er efter min tiltrædelse som minister ved at danne mig et overblik over såvel problemstillinger og interessenter. Lynetteholm er et stort projekt, og jeg synes, det er både vigtigt og rigtigt at sætte mig ind i alle aspekter, skriver ministeren.

DR ville gerne spørge ministeren, hvad hun siger til den svenske bekymring for havmiljøet, og om henvendelsen får betydning for dumpningen af slam i Køge Bugt.

De spørgsmål vil Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested også gerne have svar på. Han kalder det en "uhørt frækhed", at man har startet dumpningen uden at have grønt lys fra svenskerne, og har derfor kaldt ministeren i samråd om brevet.

- Det viser sig jo, at svenskerne slet ikke er tilfredse og mener, at de forhandlinger, der er foregået mellem Danmark og Sverige, ikke er afsluttet, siger han.

Ved samrådet vil Enhedslisten kræve svar på, hvad Trine Bramsen har tænkt sig at svare den svenske miljøminister.

- Det er jeg ret spændt på, for jeg synes ikke, at der er et godt svar på det her, siger Henning Hyllested.