Artiklen er opdateret med en sætning om By og Havn.

Et af Danmarks største anlægsprojekter møder modstand på ny.

Byggeprojektet Lynetteholm, der skal huse 35.000 københavnere, får nu klager fra flere organisationer fra lande i Østersøen.

De 17 organisationer klager til EU over byggeprojektet, fordi de mener, at byggeriet i sin nuværende form vil få store konsekvenser for hele Østersøens havmiljø.

Helt konkret kan Lynetteholm blive en prop i Øresund, der kan blokere for vandgennemstrømningen til resten af Østersøen, mener organisationerne bag brevet.

En af organisationerne er Danmarks Naturfredningsforening.

- Østersøen har simpelthen ikke råd til, at vi leger med den og begrænser det livgivende vand, der kommer fra Kattegat og Nordatlanten, siger Michael Løvendal Kruse, der er formand for Naturfredningsforeningen på Stevns.

Organisationerne mener, at det er hele Østersøens havmiljø, der kan blive påvirket, og derfor bør alle lande langs Østersøen inddrages, før Danmark fortsætter byggeriet af den kunstige halvø.

- Østersøen er ikke et lille dansk farvand. Det er et internationalt farvand med en lang række lande omkring, og det er derfor, vi er gået sammen om vores bekymring og har fået støtte fra en lang række organisationer, siger Michael Løvendal Kruse.

Bakkes op af professor

Professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager deler organisationernes bekymring.

For hvis saltindstrømningen i Østersøen ændres, så kan det påvirke miljøet i hele Østersøen. Helt fra Øresund til Finland, vurderer han.

- Det at ændre på indstrømningen af saltvand er noget, man skal analysere meget grundigt, og sådan en analyse skal foretages i samarbejde med alle lande i Østersøen, fordi der er mange forskellige aspekter, og vi kender ikke alle detaljerne.

Selvom Lynetteholm i det store europæiske billede ikke kommer til at fylde særlig meget, kan den alligevel få en større betydning, siger Stiig Markager.

Halvøen kommer nemlig til at blive opført et sted, som kan reducere mængden af saltvand, der kommer ind i Østersøen.

- Lynetteholm ligger lige der, hvor vandet skal ind, og selv en lille formindskelse af den mængde saltvand, der kommer ind, er kritisk, fordi det ændrer sig over år, siger Stiig Markager og fortsætter:

- Konsekvensen er, at Østersøen bliver mindre salt. En generelt lav saltholdighed i Østersøen vil påvirke forekomsten af alle fisk, dyr og planter i hele Østersøen, så vi får en ændret Østersø, siger han.

Andre lande bør komme på banen

Når 17 organisationer går sammen på den her måde og ønsker, at Lynetteholm skal sættes på pause, og alle landene i Østersøen skal høres om projektet, så har de en sag.

Det mener Ellen Margrethe Basse, der er tidligere professor i miljøret.

- Vi har en forpligtelse efter EU’s regler, så vi bør involvere de nærmest liggende nabolande.

Men skal der ske noget, så vil det stå stærkere, hvis det er selve landene i Østersøen, der tager kontakt til EU og ikke organisationerne, siger hun.

- Det, de andre lande kunne gøre og ikke har gjort, er selv at kontakte EU-Kommissionen omkring det. Det er jo ngo’er, der gør det, og det kan have betydning for, hvordan kommissionen opfatter henvendelsen, siger hun.

Nye beregninger på vej

Transportminister Trine Bramsen (S), der er den ansvarlige minister på området, har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

Men Transportministeriet skriver til DR, at ministeren har bestilt en ny rapport, der skal kigge på blokeringseffekten af Lynetteholm, og hvordan den eventuel kan reduceres.

Beregningerne ventes klar til offentliggørelse senere på sommeren.

DR har også spurgt bygherren på projektet By og Havn for en kommentar. De henviser til Transportministeriet.