Lynetteholm: Kommuner stejlede over omdiskuteret amerikansk studie allerede før dumpning af slam

På dagen for endnu et samråd om Lynetteholm er flere partier bekymrede over ny kritik af den kunstige halvø i Københavns Havn.

Mens udgravningen af Lynetteholm allerede er i gang, møder det store anlægsprojekt på ny kritik. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

RETTELSE: Det fremgik tidligere at en 40 år gammel amerikansk forskningsartikel bruges i miljøvurderingen for dumpning af slam fra byggeriet af Lynetteholm til at beregne, hvor store mængder af næringsstoffer, der vil blive udledt til havmiljøet i forbindelse med dumpningen i Køge Bugt. Ifølge konsulentfirmaet Rambøll, som har udarbejdet miljøkonsekvensvurderingen, er den amerikanske artikel inddraget i miljøkonsekvensvurderingen for at understøtte Rambøll-medarbejdernes egne konklusioner. Det er nu rettet til i artiklen.

Flere kommuner melder sig nu på banen i ny kritik af et af Danmarks største anlægsprojekter, Lynetteholm i København, som efter planen skal være en helt ny halvø i den nordlige del af hovedstaden.

Det er igen et amerikansk studie fra 1981, der er i fokus. Studiet bruges i miljøvurderingen ifølge konsulentfirmaet Rambøll, der har udarbejdet rapporten, til at bakke op om konsulentfirmaets konklusioner for, hvor store mængder af næringsstoffer, der vil blive udledt til havmiljøet i forbindelse med dumpning af slam i Køge Bugt.

Men brugen af studiet har fået stor kritik. Blandt andet også fra forfatteren selv.

Slammet skal transporteres fra udgravningen af Lynetteholm og ned til bugten, hvor det altså dumpes.

I et notat fra bygherren By & Havn, som DR har fået aktindsigt i, viser det sig nu, at Stevns og Køge kommuner allerede i oktober sidste år stillede spørgsmål til det amerikanske studie og direkte bad om "dokumentation for, at kun 1 procent af næringsstofferne frigøres til vandfasen i Køge Bugt."

Det var før, der begyndte at blive dumpet slam i Køge Bugt.

Ellen Hvidt Thelle, der er direktør i Stevns Kommune, tvivlede nemlig, flere måneder før dumpningen af slam begyndte, på, at det amerikanske studie var brugbart.

- Derfor stiller vi spørgsmålstegn ved artiklen fra 1981. For der er jo andre, der siger, at det er fem procent af næringsstofferne, der frigives til vandet. Og i Danmark er der nogle, der siger, at det er helt op til 50 procent, siger hun.

Det 40 år gamle studie indgik i den miljøvurdering, der lå til grund for anlægsloven, som Lynetteholm-projektet hviler på. De to kommuners bekymring over studiet rejser dermed et langt større spørgsmål, vurderer Ellen Hvidt Thelle.

- Hvis man tager den stramme embedsmandskasket på, så vil vi jo sige, at vi stiller spørgsmålstegn ved det grundlag, som anlægsloven er vedtaget på, siger hun.

Sendte spørgsmål til Lynetteholm-bygherre

På vegne af borgmestrene i Køge og Stevns kommuner sendte Ellen Hvidt Thelle den 15. oktober en række spørgsmål til By & Havn, der er bygherre bag Lynetteholm.

I et af hendes spørgsmål blev der spurgt, om By & Havn kunne fremsende dokumentation for beregningerne for udledningen af næringsstoffer til Køge Bugt.

Spørgsmålene blev besvaret i et notat 4. november, som DR har fået aktindsigt i. Her skriver By & Havn, at deres rådgivere ‘har vurderet, at angivelsen af mængden af næringstoffer, der frigives til vandsøjlen, er retvisende’.

Det kortfattede svar opfattede kommunerne hverken som dokumentation eller afklarende i forhold til inddragelsen af det amerikanske studie.

- Vi mener ikke, at vi fik svar på vores spørgsmål, siger Ellen Hvidt Thelle.

Politikere: Lukkethed er problematisk

Sagen om de kritiske Køge Bugt-kommuner kommer, samme dag som der er samråd i Folketingets Miljøudvalg.

Her skal miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S) blandt andet redegøre for dumpningen af slam i Køge Bugt. Til samrådet vil den omdiskuterede amerikanske artikel blive et emne, siger Jacob Jensen, miljøordfører for Venstre.

- Det er bekymrende, hvis et 40 år gammelt studie, som de fleste eksperter ikke vurderer er relevant, er med til at ligge til grund for en vurdering af miljøtilstanden i Køge Bugt. Det er blandt andet derfor, vi har et samråd med miljøministeren og transportministeren.

Han mener, at den nye sag fra Køge og Stevns kommuner viser, at der er alt for stor lukkethed i sagen om Lynetteholm-projektet.

- Det er selvfølgelig ikke godt, hvis man konkret har tilbageholdt oplysninger fra kommunerne, som har spurgt efter dem, siger Jacob Jensen.

Også Henning Hyllested, transportordfører fra Enhedslisten, mener, at sagen fra de to Køge Bugt-kommuner skriver sig ind i en større historie om fejl og lukkethed i processen om Lynetteholm-projektet.

- Det er at føre folk bag lyset, når de to kommuner ikke kan få svar på deres spørgsmål fra By & Havn.

- Jeg synes, at sagen her lægger sig i forlængelse af alle de problemer, der har været med dumpningen af slam og miljøkonsekvensvurderingerne i det hele taget, siger han.

By & Havn: Vi har svaret på alle spørgsmål

Udviklingsdirektør i By & Havn Ingvar Sejr Hansen fastholder, at By & Havn har leveret dokumentation for udledningen af næringsstoffer fra dumpningen af slam til de to kommuner i Køge Bugt.

Dokumentationen fremgår ikke af det skriftlige svar til de to kommuner, som By & Havn leverede; et svar, som han erkender ikke var 'fyldestgørende'. Imidlertid var notatet et oplæg til et nyt møde, forklarer Ingvar Sejr Hansen.

Dette møde blev afholdt kort tid efter i katinen på Køge Rådhus.

- Her havde vi mulighed for at gennemgå materialet grundigt og svare på spørgsmål mundtligt, siger Ingvar Sejr Hansen.

Han forklarer, at der efter mødet ikke kom flere spørgsmål i sagen om det amerikanske studie fra de to Køge Bugt-kommuner.

- Det er vigtigt at understrege, at vi spurgte Køge og Stevns kommune, om de havde yderligere spørgsmål. Det havde de ikke, siger Ingvar Sejr Hansen.

DR har i forbindelse med denne artikel talt med Stine Gro Jensen, der er afdelingsleder i Rambøll, som står bag den miljøvurdering. Det er her, at der henvises til det 40 år gamle amerikanske studie, som de sidste uger har skabt debat.

Hun forklarer, at konklusionerne om miljøkonsekvenserne fra dumpningen af slam i Køge Bugt står på en solid faglig vurdering fra Rambølls medarbejdere. Den amerikanske artikel er inddraget i mijøkonsekvensvurderingen for at understøtte Rambøll-medarbejdernes egne konklusioner, forklarer hun.

- Der findes kun den ene amerikanske artikel, der er 40 år gammel, og den har vi taget med for at vise, at vi har også taget de eksterne kilder med, vi kan finde, siger Stine Gro Jensen.

“Jeg håber, vi kan få ryddet ordentligt op”

I går meldte transportminister Trine Bramsen ud, at dumpningen af slam i Køge Bugt forventes stoppet. Den nyhed er Ellen Hvidt Thelle, direktør i Stevns Kommune, glad for at høre.

- Jeg håber, at det er fortid. Så fik vi kun op til 200.000 kubikmeter slam dumpet i Køge Bugt, siger hun.

- Jeg håber, at alle lærer af den her proces. Den har jo ikke været så køn hverken med inddragelsen eller de fakta, der er på sagen. Jeg håber, vi kan få ryddet ordentligt op, så vi får styr på, hvad der er lagt ud i Køge Bugt, siger Ellen Hvidt Thelle.