To måneder ind i det nye år: Flere kommuner skal allerede spare

Genåbnede budgetter er blevet mere udbredt, vurderer forsker.

I Hørsholm Kommune skal man blandt andet spare 26 millioner kr. på grund af øgede udgifter. - Når det er så massivt et merforbrug i forhold til budgettet, så skal vi ud og have fat i alle områder, siger borgmester Morten Slotved (K). (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

På kalenderen står der februar, og 2019 er stadig et relativt nyt budgetår. Men i flere kommuner har man allerede måttet genåbne budgetterne for at finde besparelser.

Senest har Odense varslet fyring af mindst 100 administrativt ansatte, og i Hørsholm bliver grønthøsteren kørt frem for at finde besparelser på tre procent på grund af uventede udgifter.

Genåbnede budgetter er mere udbredt nu end tidligere, vurderer Kurt Houlberg, der er professor i kommunal økonomi på Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det er et billede, som vi ser bredt ud over hele landet. Min vurdering er, at man ser det oftere nu, end man har gjort tidligere år, siger Kurt Houlberg.

Kort fortalt: Flere ældre og flere børn

Det er flere forskellige ting, som presser kommunerne til at spare uden for budgetforhandlingerne, forklarer Kurt Houlberg. Men overordnet set går to ting igen.

- Kommunerne er over en bred front presset af, at der kommer flere ældre. Det gælder i stort set alle kommuner. Og så er der også mange kommuner, der har stigende børnetal efter et fald i en årrække, siger han og fortsætter:

- Så mange kommuner står i det, som man kan kalde et dobbelt demografisk udgiftspres, hvor der både kommer flere ældre og flere børn, og det er jo nogle af de grupper, som trækker meget på de kommunale velfærdsydelser.

I Hørsholm er forklaringen uventede udgifter til børn med særlige behov, flere udgifter til voksne handicappede og øget medfinansiering af sygehusudgifter. I alt et hul i budgettet på 26 millioner kroner, forklarer borgmester Morten Slotved (K).

- Når det er så massivt et merforbrug i forhold til budgettet, så skal vi ud og have fat i alle områder. Det er de allersvageste, som får nogle ekstra penge, og der må vi alle sammen lige rykke lidt tættere sammen og være med til at finansiere, siger han.

Derfor har man valgt grønthøstermodellen, hvor alle kommunale institutioner er blevet bedt om at finde tre procent på budgettet.

- Vi har lagt det ud til de enkelte institutioner; daginstitutioner, skoler, plejehjem og kulturinstitutioner, at det er dem selv, der skal finde ud af, hvordan de klarer 2019 med de besparelser, der skal gennemføres, siger Morten Slotved.

Og netop grønthøsteren kan være praktisk politisk set, når der skal gennemføres besparelser uden for budgetforhandlingerne, siger Vive-forsker Kurt Houlberg.

- Det kan der være fornuft i, både når man skal forklare over for borgerne, der bliver ramt af besparelser, men også over for medarbejderne, at der ikke er nogen områder, der bliver ramt uforholdsmæssigt meget, men at alle er nødt til at bære lige meget, siger han.

Facebook
Twitter