'Man skal have lov til at bo, som man vil. Vi lever i et frit land'

Berit Mortensen og Esben Banke bor ikke som de fleste. DR har undersøgt livet blandt nogle af dem, der enten bor ulovligt eller ikke betaler husleje.

Det kræver god balance at komme ud til Agnete.

28 meter lange våde glatte bjælker ligger i vandoverfladen, og er den eneste vej ud til Esben Bankes hjem.

Agnete er en af omkring 20 både og tømmerflåder, der ligger i Fredens Havn midt i Københavns Havn.

Esben Banke har med håndkraft selv bygget den 28 meter lange gangbro ud til sine fire både, der ligger for anker i Fredens Havn.

- Jeg kom sejlende for mange år siden og forelskede mig i det her smukke paradis lige midt i byen, siger Esben Banke, mens han kravler rundt på sin køkkenbåd og rydder op efter morgenmaden.

For 13 år siden gik Esben Banke personligt konkurs efter mange års arbejde inden for design og bådebyggeri. Han stod pludselig midt på gaden på Nørrebro uden en krone på lommen og uden tag over hovedet.

- Jeg var tvunget til at se efter nogle alternative måder at leve på. Jeg havde ikke en bank, jeg kunne bede om hjælp længere. Den mulighed var gået fløjten. Derfor var det også af nød, at jeg kom herud, siger Esben Banke.

Esben har i alt fire både liggende for anker: ‘Tumleren’ hvor han sover, ‘Agnete’ som er køkken- og værkstedsbåd, en gæstebåd til overnattende venner og en lille, ældre båd, som han lejer ud til en anden beboer i Fredens Havn.

Det er nemlig ikke kun Esben Banke, der har forelsket sig i naturen på Christianshavn.

Rundt om Esben Bankes både og langs med sivskoven i vandet ligger flere andre både og hjemmebyggede tømmerflåder, som alle danner små kollektiver og hjem for 20 - 30 beboere.

I de varme sommermåneder bor der lidt flere, mens der i de kolde vintermåneder bor færre.

  • Tre af Esben Bankes både. Til venstre ligger køkkenbåden 'Agnete', i midten den blå båd ‘Tumleren’, hvor han sover, og til højre en lille hvid båd til gæster.
  • I "Fredens Havn" er flere af bådene helt eller halvt sunket i vandet.
  • "Fredens Havn" er placeret midt i Københavns havn i Erdkehlgraven, og er nabo til michelin restauranten 'Noma'.
1 / 3

På trods af navnet er der ikke kun fred og fordragelighed i den flydende fristad.

Siden 2010 er bunken af mails med klager, indsigelser og bemærkninger om havnen vokset hos Københavns Kommune og Kystdirektoratet.

Klagerne kommer fra naboer til området, som har fået en helt anden udsigt end forventet, og fra Kulturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Søværnets Dykkerskole, Friluftsrådet København, Foreningen HavneForum København, Christianshavns Lokaludvalg, fra kajakklubber, bådelaug og mange flere.

Men klagerne rører ikke Esben Banke det store.

- Jeg kan ikke lave om på, at vi i Danmark har allemandsret langs dansk kyststrækning, siger han.

Men kan du forstå, hvorfor naboer og andre tæt på mener, at det er uretfærdigt, at I næsten bor på samme adresse og med samme udsigt til naturen - du betaler bare ikke en krone for det?

- Det kan jeg sagtens forstå, men jeg er også helt sikker på, at vi kan blive enige med dem, som har brugt rigtig mange penge på at investere i en ejendom på den anden side, om at der skal være et naturliv her, og det passer jeg på, mener Esben Banke.

Esben Banke og de andre bådfolk i Fredens Havn er ikke de eneste, der bor og lever anderledes end de fleste andre.

Campinglivet hele året rundt

Sorte lædermøbler med blå fleecetæpper fylder det meste af det fasttømrede fortelt.

Ved siden af står spisebordet, der er fyldt med planter, dækkeservietter og en stor blå IKEA-pose.

Inde i campingvognen er der både et rum med seng og dyner og en hyggekrog med små hvide gardiner foran ruderne.

Det er Berit Mortensens hjem.

Trækker man gardinerne til side er der udsigt til campingvogne, så langt øjet rækker.

- Jeg har ikke en kistebund med masser af guld, siger Berit Mortensen, som hverken vil eller har råd til at flytte fra sin campingvogn.

Berit Mortensen bor på campingpladsen Corona Camping i Køge året rundt. For to et halvt år siden kom hun i en økonomisk klemme, der betød, at hun og ægtemanden ikke kunne betale for at bo i en lejlighed.

- Jeg har en mand, der er pensionist, og vi har ikke råd til en lejlighed. Vi har en indtægt på 15.000 kroner om måneden, så det kan vi ikke betale, siger hun.

Derfor valgte de campinglivet for at få luft i økonomien.

Corona Camping er hjem for omkring 80 mennesker hele året rundt - også selvom det er ulovligt og i strid med campingreglementet.

Men det rører ikke beboerne på pladsen.

Her kan de nemlig leve et liv, hvor de ikke skal passe ned i en kasse.

- Man skal have lov til at bo, som man vil. Vi lever i et frit land. Hvorfor skal vi alle sammen leve på samme måde, når man ikke trives i det og gerne vil leve anderledes, siger Berit.

Store fastbyggede terrasser, flagstænger med dannebrog, parkerede biler, hønsebure og andre dyr, der lister rundt mellem vognene, er en stor del af Corona Camping.

Og så er der arrangementer, fællesspisning og altid en nabo, der vil tale. Alt sammen noget, som Berit Mortensen og de andre beboere sætter stor pris på.

Nogle, der til gengæld ikke er begejstrede for campingområdet, er naboerne. Ligesom i Fredens Havn har der været mange klager over campingpladsen.

Det viser en række indsigelser, som Køge Kommune har modtaget, og som DR har fået aktindsigt i.

Klagerne handler om støj, ulovlig helårsbeboelse, for mange arrangementer og trafikgener. Klager, som Berit Mortensen er uforstående over for.

- Naboerne ligger langt væk, så jeg kan ikke forstå, at nogle mennesker skal klage over det her, siger hun.

I Køge Kommune har man i en længere periode kæmpet med området. Både beboere, ejere og naboer har været involveret, og der er heller ikke lang tid til, at der rent faktisk sker noget.

Kommunen har ikke ønsket at udtale sig om sagen, men skriver til DR i en mail, at der er sat initiativer i gang om campingpladsen.

"Køge Kommune har udstedt påbud om at rydde op på campingpladsen og om at ophøre med helårsbeboelse. Ejeren har fået frist til den 2/1 2020," skriver kommunen.

Ægteparret Susanne og Michael Farnø, som ejer Corona Camping, har dog ikke tænkt sig at give op.

- Jeg kan ikke se folk i øjnene, hvis jeg skal sende dem på gaden. Det kan jeg simpelthen ikke. Vi er her for at hjælpe, og det er vigtigt, at vi hjælper andre mennesker, siger Michael Farnø.

Og Berit Mortensen har da heller ikke tænkt sig at flytte.

- De må bære mig ud. Jeg bliver her uanset hvad, for jeg har ikke andre muligheder. Jeg har ikke en kistebund med masser af guld, siger hun.

Fredens Havn og Corona Camping er langt fra de eneste alternative steder at bo. Alene i hovedstadsområdet er der en række områder, hvor folk bor ulovligt eller uden at betale husleje. Det er blandt andet i Københavns Sydhavn, Nordhavn og Ballerup.

Kolonihavehuse og en guldkyst

Kolonihavehusene i Ballerup ligner en hvilken som helst anden haveforening. Her bliver det primitive liv nydt hele sommeren igennem - og lidt mere til.

Selvom pladsen kan være trang i de dukkehusagtige huse, og vandet stopper med at komme ud af hanen, når kalenderen har passeret oktober, danner flere af husene hjem for beboere hele året rundt.

Men det er i strid med Kolonihaveloven, forklarer Hella Tiedemann, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Ballerup Kommune.

Kommunen arbejder i øjeblikket på en ændring af lokalplanen, som skal gøre det klart, hvornår og hvor meget man må opholde sig i sin kolonihave.

- Vi forventer, at planen er færdig til foråret, og derfra begynder dialogen med haveforeningerne. Så det er et langt perspektiv, men det skal til, siger Hella Tiedemann.

Et andet område, hvor den ulovlige beboelse finder sted, er på grusvejen "Lorterenden" i Københavns Sydhavn.

Langs vejen ligger tilfældigt placerede hjemmebyggede huse, containere, skurvogne samt skure bygget af træ og blik.

De virker tomme, men der er liv derinde. Folkene i de små hjem vil bare ikke komme ud.

De vil allerhelst være i fred og passe sig selv.

Grusvejen er bredt kendt under navnet "Lorterenden", men de 30-40 beboere kalder selv vejen for "Guldkysten". Der er nemlig udsigt til vandet.

  • En af de mange skurvogne langs grusvejen med udsigt til vandet.
  • Flere af husene og skurene på grusvejen ligger gemt bag buske og træer.
  • De fleste huse langs 'Guldkysten' i Københavns Sydhavn er hjemmebyggede.
  • Mange af husene langs grusvejen er lukket af ud til vejen. De fleste beboere vil gerne være i fred.
  • Langs grusvejen er der flere steder bunker af efterladte ting og sager, som mange af beboerne bruger til at bygge deres huse med.
  • 'Gøgereden' er beboernes fælleshus i Lorterenden.
1 / 6

"Lorterenden" ligger gemt bag Valbyparkens høje træer, og ingen af dem, som bor på vejen, har en formel tilladelse til at bo på det kommunale areal.

Men de gør det alligevel, mest fordi tanken om fire vægge og en opgang skræmmer dem.

En af beboerne, som DR har været i kontakt med, har boet i "Lorterenden" i årtier. Han vil ikke stå frem med sit navn, men fortæller, at selvom der ikke er rindende vand, og toilettet skal tømmes med håndkraft, så kunne han ikke forestille sig at bo andre steder.

En nabo, der også har slået sig ned på grusvejen, stikker forsigtigt hovedet ud af vinduet, da vi går forbi.

- Hvad laver I her?, spørger hun.

Hun vil heller ikke vil stå frem med navn, men vi må godt kigge ind i af vinduet, som fører ind til en stue med en lille lænestol, en standerlampe, malerier på væggene og en reol med alverdens bøger.

Selvom "Lorterenden" og de andre områder i København, Ballerup og Køge i flere år har været til stor frustration for både kommunerne og naboerne, så er det ikke lige til at gøre noget ved stederne.

Overborgmester: 'Områderne er komplekse'

I København er overborgmester Frank Jensen klar over, at der findes steder i byen, hvor folk på mere eller mindre alternativ vis har slået sig ned og bosat sig.

- Selvfølgelig er det ikke i orden, at der er mennesker, der kan bo uden at betale husleje og uden at betale strøm og afgift, men virkeligheden er også, at der findes mennesker, der ikke passer ind i gængse boliger, siger han.

Frank Jensen, overborgmester i København fra Socialdemokratiet. (Foto: Steen Brogaard © Steen Brogaard)

Ser man nærmere på stederne i København, kan de ikke skæres over én kam.

I Fredens Havn er der miljømæssige konsekvenser på spil, og derfor vil Frank Jensen havde stedet ryddet.

Men de ulovlige beboelse i Sydhavnen og Nordhavn er mere komplicerede og omfattende at gøre noget ved.

- Vi er en storby og med den mangfoldighed, vi har, skal vi finde konkrete løsninger, der afspejler, at der er mennesker, vi skal hjælpe, siger han og fortsætter:

- Men det er forskellige forhold og forskellige løsninger, jeg vil bringe i anvendelse. Nogle steder er det sammen med statslige myndigheder - ikke mindst politiet, siger Frank Jensen.

Om der stadig bor folk i "Lorterenden", og om Esben Banke har sine både i Fredens Havn om et år, er ikke til at vide.