Taster du som borger i Region Hovedstaden tallene 1813 på telefonen for at få fat i hjælp til en akut skade eller sygdom, så kan du risikere fortsat at sidde lang tid i telefonkø.

For regionens akuttelefon har så svært ved at ansætte læger og sygeplejersker, at det giver ekstra lang ventetid i telefonkøen.

Så svært, at akutberedskabet nu selv kalder situationen for 'kritisk'.

Det skriver Akutberedskabet, der står bag 1813, i en dagsorden til Region Hovedstadens sundhedsudvalg, der har møde onsdag i denne uge.

Samtidig oplyser Akutberedskabet også, at der ikke kan ’opretholdes en stabil drift’ og, at der derfor er længere ventetider end ønsket.

Den situation vækker bekymring hos Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter, en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger.

- Vi er bange for, at underbemanding, travlhed og lange svartider på akuttelefonen kan betyde, at man overser alvorlige sygdomme hos patienterne, siger Morten Freil.

Akuttelefonen har længe haft svært ved at leve op til kravet om, at syv ud af ti opkald skal besvares inden for tre minutter. I oktober var det således kun 24 procent af alle opkald, der blev taget inden for tidsrammen.

Den lange svartid fik i sidste måned et flertal i regionsrådet til at afsætte ti millioner kroner til området.

Men der skal endnu mere til på den korte bane, mener Morten Freil. Særligt i den kommende jule- og nytårsperiode, hvor telefonlinjerne kan blive rødglødende.

- Derfor forventer vi selvfølgelig, at regionen gør alt for at sikre, at alle kræfter sættes ind i den kommende juletid, så vi ikke ender i en uoverskuelig situation, der går ud over patienterne. Det kan være lægestuderende og praktiserende læger, som vi må appellere til, tager en ekstra indsats, siger han.

Onsdag i denne uge skal sundhedsudvalget i Region Hovedstaden så mødes og diskutere de kritiske bemandingsproblemer hos akuttelefonen 1813.

For bordenden i udvalget sidder Christoffer Buster Reinhardt (K). Hos ham vækker den nuværende situation bekymring.

- Det er dybt bekymrende og utilfredsstillende for borgerne, der skal hænge i kø. Det er også et udtryk for, at sundhedsvæsnet generelt mangler arbejdskraft, siger han.

Han kalder samtidig situationen for usædvanlig.

- Mange sygeplejersker er stoppet med at tage ekstravagter på 1813 efter sygeplejekonflikten, påpeger han.

Ser man på sygeplejerskesituationen i Akutberedskabet, mangler der i øjeblikket 40 procent af sygeplejerskebemandingen, når man måler det på årsværk.

Samtidig er 25 procent færre læger tilknyttet akuttelefonen sammenlignet med sidste år, viser dokumenterne sendt til Region Hovedstadens sundhedsudvalg.

Regionsrådsformand: ’Vi gør alt, hvad vi kan’

Samtidig med at regionen forsøger at få ansat mere personale til 1813, skal der også arbejdes på arbejdsmiljøet i Akutberedskabet.

Det er, ifølge Lars Gaardhøj (S), der er formand for Region Hovedstaden, en af løsningerne på problemerne hos 1813.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at få flere ansat. Vi har afsat ti millioner kroner, der blandt andet skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøet, men også bakke op om flere medarbejdere, og vi arbejder også på at få nogle flere lægestuderende ind til specifikke opgaver, siger han.

Han tør dog ikke sætte en tidshorisont på, hvornår akuttelefonen igen kan leve op til målsætningen om, at syv ud af ti opkald besvares inden for tre minutter.

- Det er svært at love, hvornår vi kan få ansat tilstrækkeligt personale. Vi sætter fuld fart på forbedringerne, og at de skal virke så hurtigt som muligt. Det er alle politikere i Region Hovedstaden enige om, siger han.

Akutberedskabets ledelse har ikke ønsket at stille op til interview.