Maria blev mor efter maratonfødsel: 'Hvis det var endt med et kejsersnit, var det ikke det samme'

Sjællands Universitetshospital har succes med at nedbringe brugen af akutte kejsersnit.

- Jeg havde forberedt mig på at presse et barn ud. Jeg synes det var meget vigtigt, at man gjorde det i kroppens og barnets tempo. Så hvis det var endt med, at hun blev skåret ud af maven ville det ikke være det samme, siger Maria Larsen.

Det blev en meget længere fødsel, end Maria Larsen havde regnet med, da hun fik veer om morgenen den 23. december.

Fra hun ankom til Sjællands Universitetshospital i Roskilde, til datteren var i armene på mor og far, gik der næsten halvandet døgn.

Halvandet døgn med smertestillende medicin, 3-4 jordemoderskift og en hel del smerter.

Alligevel ser den lille familie tilbage på en fødsel, som gik så meget som muligt efter deres ønsker - og som ikke endte i et kejsersnit.

- Vi havde en ønskeseddel, inden vi gik ind til fødslen, som handlede om, at det skulle være så naturligt som muligt.

I løbet af fødslen fik Maria Larsen faktisk sagt, at jordemoderen gerne måtte give hende et kejsersnit. Men hospitalet valgte at sige nej.

Og det kan der have været en helt speciel grund til.

Læger og jordemødre taler mere sammen

På Sjællands Universitetshospital i Roskilde har de over en længere periode forsøgt at nedbringe brugen af akutte kejsersnit.

Ved at ændre på kulturen på fødegangen, så læger og jordemødre har fået et tættere samarbejde om fødslerne, er andelen af akutte kejsersnit for førstegangsfødende kvinder faldet fra 11 til 5 procent.

Det svarer til 39 færre kejsersnit i 2019 end året før.

Hospitalet har indført en ny 'værktøjskasse', som blandt andet indeholder konferencer om fødslerne, og timeouts hvor jordemødrene snakker sammen om fødslerne.

Sammen med kollegerne på Sjællands Universitetshospital i Roskilde har Ane Cecilie Nordentoft fået nedbragt brugen af akutte kejsersnit. (Foto: Oliver Breum © (c) DR)

Det handler om at være et skridt foran i fødslens udvikling forklarer klinisk jordemoderspecialist Ane Cecilie Nordentoft.

- Det handler om at forholde sig tålmodigt til fødslen og prøve at give det en ekstra chance, når man kan, selvom fødslen trækker ud, siger hun og fortsætter:

- Hovedparten af de akutte kejsersnit kom på baggrund af manglende fødselsfremgang og ikke på grund af noget meget akut. Det er der, vi har rykket os, siger Ane Cecilie Nordentoft.

Sjællands Universitetshospital i Roskilde har hentet inspiration til ændringen fra blandt andet Sverige og Herning, hvor man har haft succes med lignende forsøg.

Tilbage i lejligheden i Ringsted sidder Maria Larsen og Nicolaj Iversen og kan kigge på deres lille datter Charli Pi Iversen og en fødsel, som de er glade for.

- Jeg havde forberedt mig på at presse et barn ud. Jeg synes, det var meget vigtigt, at man gjorde det i kroppens og barnets tempo. Så hvis det var endt med, at hun blev skåret ud af maven, ville det ikke være det samme, siger Maria Larsen.