Michael er advokaten de hårdeste kriminelle vil have: Min telefon er aldrig slukket

PORTRÆT: Om få dage falder der dom i en af de mest spektakulære bandesager. Michael Juul Eriksen er forsvarer i sagen. Og han tøver ikke med at kalde sig selv den bedste.

Klokken er ti om formiddagen, da forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen byder indenfor på sit kontor. Her er væggene plastret til med hylder til bøger, alle fyldt med advokaternes hellige gral - Karnovs gule lovsamlinger. Han har bjerge af papirer liggende på det bord, vi skal sidde ved. Alle om sagen mod sin seneste klient, Shuaib Khan, der er leder af banden Loyal to Familia i København, og som af mange – politikere især – betegnes som hovedmanden til bandekrigen, der raserede København i 2017.

- Jeg tænkte først, at sagen så mærkelig ud. Den fylder alle de bunker her. Normalt i en sag som denne ville bilagene fylde en halv centimeter, siger Michael Juul Eriksen og peger på de otte store papirbunker, sagen i virkeligheden fylder.

Michael Juul Eriksen virker dog ikke betynget af den kolossale mængde af papir.

- Man skal bare starte fra en ende af, klukker han.

Hans arbejdsdag starter klokken fire om morgenen, uden hverken tid til kaffe eller morgenmad, før han starter bilen og kører mod hovedstaden.

- Jeg bor i Aarhus, men jeg har mange sager i København, så det er op, ud i bilen og derudaf.

Køreturen er starten på en hektisk arbejdsdag, hvor han fra morgen til aften kun har jura i hovedet og tænker på, hvordan han vil forsvare sin klient. Det kræver en målrettethed. Noget, Michael Juul Eriksen har med helt fra barndommen.

Militærdisciplin og beslutsomhed

Michael Juul Eriksens forældre ejede både en kiosk i Blokhus og var blomsterhandlere i Pandrup. De arbejdede altid hårdt med skæve arbejdstider og meget få ferier. Hverken påske, sommerferie eller sågar jul blev det tid til, når der skulle sælges blomster.

Det betød, at Michael Juul Eriksen var overladt til sig selv det meste af tiden. Men til gengæld lærte han en masse om hårdt arbejde.

- Tingene kommer ikke af sig selv. Man skal arbejde for det. Det lærte mine forældre mig.

Interessen for jura kom allerede i folkeskolen, hvor han altid var repræsentant for klassen. For ham var det i begyndelsen noget, hvor man skulle argumentere og vinde. Regler var også noget, der tiltalte Michael Juul Eriksen.

- Jeg er ret ekstrem i det her. Det er enten eller. Beslutningen om at blive jurist blev taget på kort tid, og så er det siden kun gået én vej. Der skal meget til, før jeg ændrer en beslutning, siger han og fortsætter:

- Jeg har aldrig genovervejet det. Nu var beslutningen taget, så der var ikke grund til at tænke mere over det. I dag kan jeg heller ikke forestille mig at lave andet, siger han.

Inden starten på jurastudiet havde Michael Juul Eriksen et år i militæret som værnepligtig ved kamptropperne. Han lærte at presse sig selv til det yderste. Noget, som han har taget med sig videre i sin karriere.

- Det var spændende og hårdt. Man får noget ekstra i bagagen. Jeg kunne mærke det, da jeg kom på universitetet. Jeg havde lært at presse mig selv. Der havde andre på universitetet en lidt mere forkælet tilgang til, hvor meget man skulle arbejde. Der kom jeg med en høj grad af disciplin, siger han.

Arbejdshest og pioner

Disciplin og ambition har fulgt Michael Juul Eriksen i hele karrieren og har på mange måder formet ham som advokat. Da han i 90’erne startede hos advokatfirmaet TVC, hvor han stadig arbejder i dag, gik der ikke lang tid, før kontoret gik fra at have et ikke-eksisterende strafferetskontor til at have næsten 20 advokater og at være et af de største i Danmark.

Michael Juul Eriksen indførte en ny form for forsvar i Danmark, som udfordrede på det faglige i langt højere grad end hidtil. Før havde det været på anklagerens præmisser, hvor forsvarsadvokaten altid tog udgangspunkt i anklagerens beviser. Det vendte Michael Juul Eriksen på hovedet ved selv at finde beviser og alternative måder at forsvare sine klienter på.

Det gjorde ham lynhurtigt populær og gav ham mange nye klienter. Men det faldt ikke i god jord i branchen.

- Vi tog alle sager i Jylland først. Så startede vi i København, hvor jeg sagde til mine advokater: Vent et halvt år, så tager vi også deres sager. Det var ikke så populært, for det skete som bekendt også.

Hvis man vil revolutionere det at forsvare folk fra drab, terror og spritkørsler, så kræver det også, at man er på. Hele tiden.

Michael Juul Eriksens telefon har derfor heller aldrig været slukket. Heller ikke på ferier.

- Der er nok kommet ti opkald, imens vi har talt sammen, griner han.

Arbejdet kommer altid først, også selvom han tager en sjælden fridag eller tager på ferie. Faktisk kan han ikke huske, hvornår han sidst har holdt sådan rigtig fri.

Michael Juul Eriksen foran Østre Landsret sammen med sin klient Jørn Jønke Nielsen tilbage i 2009. (Foto: casper christoffersen © Scanpix)

Han kigger tænkende op i loftet, før han konkluderer, at det nok var dengang, han var i militæret. For 20 år siden.

For selv på ferier eller fridage får klienterne altid svar. Alt andet ville være under de standarder, han sætter for sig selv.

- Det er måske lidt anderledes, end når andre holder fri. Så svarer man ikke på telefonen i en uge. Nu glider det hele sammen for mig. Jeg kan ikke lægge det fra mig. For uanset hvor du er i verden, så kan dine klienter ringe, siger han og fortsætter:

- Jeg får rigtig mange telefonopkald og mails, og jeg har så mange sager i gang, så jeg får hele tiden noget information. Der er altid noget, der skal ordnes. Du er i gang hele tiden, siger han og tilføjer:

- Heldigvis er der jo nogle ting, man kan lave hjemmefra. Det betegner jeg som at holde fri.

Utraditionel og stjerneadvokat

De utraditionelle metoder og ambitioner har ført til en stor mængde sager, som har fået meget omtale i medierne. Michael Juul Eriksen har både forsvaret den famøse Levakovic-familie, rockeren Jønke og personer sigtet i forbindelse med terrorangrebet på Krudttønden. Han fik dem alle frifundet.

Sagerne indkapsler på mange måder Michael Juul Eriksen som forsvarsadvokat. Han vil have sager, hvor han gør en forskel, men også sager, som er spændende og nye.

Det er en af grundene til, at han elsker sit job og hellere vil arbejde sig ned i sagerne end at sidde med papirnusseri og bestyrelsesarbejde. Derfor åbner han også snart sit eget advokatfirma med blandet andet kontorer i København, så der bliver endnu mere tid til sagerne.

- Som forsvarsadvokat skal du hele tiden sætte dig op til noget nyt. Det kan godt være, sagen ikke er så stor, men selv et klip i kørekortet kan betyde meget i en persons verden, også selvom det ikke er 12 år for drab, siger Michael Juul Eriksen.

Klippet i kørekortet var til fodboldspilleren Nicklas Bendtner, der i 2013 blev dømt for spritkørsel. En af de få sager, hvor Michael Juul Eriksen ikke fik det, han gik efter.

- Jeg kan godt lide, at nogle bliver glade, når jeg får dem frifundet. Jeg kan godt lide at gøre noget for nogen. Som anklager sender man kun folk i fængsel, siger han.

Erfaringerne med nogle af de mest kriminelle personer i Danmark har givet Michael Juul Eriksen et andet syn på retssager. Han mener, at befolkningen ofte dømmer med for lidt grundlag, og læresætningen ”uskyldig indtil det modsatte er bevist” er ikke noget, han så ofte støder på uden for retssalen.

- Dagligt vil der være skyldige, der går fri. Men vi bliver nødt til at have en grænse, hvor vi vil have beviser, før en person kan dømmes. Hele retssamfundet er bygget op på den måde, siger han.

Målet skal altid være, at uskyldige for alt i verden ikke skal dømmes. Derfor er det hans job at forsvare alle uanset baggrund, og uanset hvad de måske har gjort. Men han kan godt sætte sig ind i, hvorfor det nogle gange kan være svært at se det fra en kriminel persons synsvinkel.

- Når jeg ikke har en sag og ser noget i fjernsynet, kan jeg godt tænke: Hold da op en slem person. Men så er jeg blevet forsvarer for personen, og så ændrer mit syn på sagen sig med det samme. Alle ting har to sider.

Bevisernes mand

I øjeblikket har Michael Juul Eriksen syv sager – det er for ham ret lidt. Han er blandt andet forsvarer i nogle drabssager, en sag om afpresning og så sagen om at få udvist bandelederen Shuaib Khan, efter at han er blevet anklaget for at have truet en betjent.

Netop den sag er for Michael Juul Eriksen et eksempel på den effekt, politisk pres kan have på et sagsforløb. For selvom alle sager har to sider, så er det ikke altid, det kommer frem. Det ærgrer ham som forsvarsadvokat.

- Folk har den opfattelse, at man kan konkludere på forhånd, om en person er skyldig eller skal smides ud af landet. Og sådan skal det ikke være i et retssamfund. Der skal være beviser. Det skal ikke være, hvad folk tror.

Folkedomstolen er kendetegnet ved, at en person bliver fremstillet i medierne og dømt af befolkningen, før der er ført en sag. I sit daglige arbejde har han fornemmet mere og mere, hvordan enkeltsager bliver brugt af politikere som redskab i en kampagne eller som argument til et lovforslag. Men det er ikke den rigtige måde at gøre det på, mener han.

- Politikere laver pludselig en masse ændringer, som kan få store konsekvenser for folk. Retsområdet er blevet et hovedområde, hvor politikere kan profilere sig, for folk er interesserede i det. Jeg kan sagtens se, at det er nemt at sige noget grimt om nogen, folk hader. Det er det nemmeste i verden. Men her skulle man måske tro, at politikere ville kunne se, at det ikke er et godt område. Men den ansvarlighed, der var tidligere, den er der ikke mere, synes Michael Juul Eriksen.

Sådan var det også med sagen med Shuaib Khan, mener han. Så da opkaldet om bandelederens anholdelse kom, trak Michael Juul Eriksen bare på skuldrene, fortæller han med et smil.

- Jeg kommer hjem en sen aften og bliver ringet op af en fra Blågaards Plads, der siger, at Shuaib Khan er blevet anholdt. Så tænkte jeg: Nå, ok. Det her er nok starten på et eller andet mærkeligt.

Michael Juul Eriksen på sit kontor i Aarhus. Her gennemgår han sagen mod sin klient Shuaib Khan. (Foto: Mads Gluud © (c) DR)

Han har kendt Shuaib Khan i ti år og har haft mange sager med ham. Så anholdelsen var ikke noget nyt. Men netop den seneste sag mod Shuaib Khan er kørt alt for meget op, hvis man spørger Michael Juul Eriksen.

- Han bliver fulgt af politiet hver dag alle steder, selvom han ikke er sigtet for noget. Man har brugt ufatteligt mange ressourcer på at mandsopdække ham. Det har jeg aldrig hørt om før. Efter min opfattelse kan man ikke behandle en person på den måde.

Social enspænder

Kl. 21.00 er Michael Juul Eriksen tilbage i Aarhus igen hos familien. Hvis ikke de mange retsmøder gør, at han er nødt til at overnatte på et hotel i København, så han kan forberede sig til næste dag.

Men det er ikke noget, der går ham på.

- Jeg tror, man skal vænne sig til det. Det kan godt være hektisk, men selvom jeg har stået i retten en hel dag, så føler jeg mig stadig helt klar, siger han.

- Jeg blev træt til at starte med, men stille og roligt vænner man sig til det, og nu kan jeg dobbelt så meget.

Han er dog godt klar over, at der skal være fritid og være tid til at holde fri, men det er svært at passe ind i dagligdagen.

- Jeg har spillet meget tennis. Det er fedt. Men det kan ikke fungere med en makker (på grund af tidspres, red.), så nu løber jeg. Det passer til mig.

Prioriteringerne har også betydet, at der er blevet mindre tid til at se kolleger og venner, men det er ikke noget, som bekymrer ham så meget.

- Jeg har ikke det store sociale behov. Jeg kan sagtens bare være for mig selv. Jeg møder mange mennesker hele tiden i mit arbejde, så det er fint nok, at jeg ikke behøver at være blandt mange mennesker og underholde.

Han vil dog ikke afvise, at det på et tidspunkt kan blive for meget og for stressende i det lange løb.

- Måske får det en pris en dag.

Blå bog: Michael Juul Eriksen

  • Født 14. januar 1970 i Pandrup i Nordjylland tæt på Aalborg.

  • Bor i Aarhus med en kone og to børn.

  • Cand. jur fra Aarhus Universitet i 1995.

  • Arbejder i øjeblikket som forsvarsadvokat i firmaet TVC, hvor han har været som stud.jur og nu forsvarsadvokat.