Københavns Hovedbanegård skal bygges om for 1,9 milliarder kroner. Rejsen skal være mere simpel og nem at finde ud af, og rejsetiden skal forkortes på én af Danmarks mest trafikerede stationer.

Sådan lyder det i regeringens infrastrukturudspil som Folketingets politikere i disse dage har indledt forhandlingerne om.

Det er BaneDanmark, der driver landets jernbaner, der har lavet analysen for regeringen. Her lyder regnestykket, at ombygningen vil kunne skære 20 sekunder af rejsetiden for passagererne.

Som det er nu, er Københavns Hovedbanegård ét stort spornet med mange sporskifter.

Det betyder nemme forsinkelser, der let forplanter sig mellem forskellige baner på Københavns Hovedbanegård og ud til resten af landet.

Samtidig kan togene ikke køre særligt hurtigt forbi de samme sporskifter.

Noget, der både giver forsinkelser og sporskiftefejl, viser beregningerne.

- Man får en mere robust togkøreplan, hvor færre tog er forsinkede, fordi de forskellige togsystemer ikke påvirker hinanden, siger professor i trafikmodellering ved Danmarks Tekniske Universitet og ekspert på banetransport, Otto Anker Nielsen.

Men det er ikke alt ved planen, der nødvendigvis giver mening, mener han.

- Ulempen er, at mange flere passagerer skal skifte, fordi der er færre gennemgående tog. Og selvom toget kører 20 sekunder hurtigere, så bliver det en ulempe for den person, der får et besværligt skift.

Kortere rejsetid og færre fejl

Med ombygningen skal rejsen også blive nemmere for passagererne, fordi togene altid skal køre fra de samme perroner. Og det er gode nyheder for flere pendlere.

For Roskilde Pendlerklub er en mere simpel daglig rejse gode nyheder.

- Endelig vil man gøre noget ved pålideligheden, rettidigheden og trafikafviklingen. Det vil gøre meget for de daglige forsinkelser, vi oplever.

Det siger Danny Pedersen, medlem af Roskilde Pendlerklub.

Selvom 20 sekunder ikke lyder af meget – så vil det for pendlerne betyde en hel del.

- Set over det lange stræk vil det være en kæmpe gevinst. Ikke mindst fordi de 20 sekunder betyder noget for den samlede trafik, siger Danny Pedersen.

Japansk og hollandsk forbillede

Regeringen lægger i udspillet op til at ombygningen sker efter japansk og hollandsk forbillede.

Efter en totalombygning af hovedbanegården i Utrecht i Holland i 2016 oplevede man mere punktlighed.

Men trafikforsker Otto Anker Nielsen mener ikke, at de 20 sekunder nødvendigvis opvejer den lange ombygningsproces.

- Man får en mere regulær togdrift med færre forsinkelser. Men først og fremmest får man en meget lang anlægsfase med færre spor, større forsinkelser og færre tog. Forskning viser, at hvis man har en lang periode med færre tog eller mindre stabil togdrift, så vil nogle passagerer falde permanent bort.

Transportminister, Benny Engelbrecht, vil ikke kommetere på ombygningen af hovedbanegården - så længe partierne er i politiske trafikforhandlinger.