Naturafbrænding skal give flere sommerfugle i Hvidovre

For at skabe bedre biodiversitet prøver flere kommuner i hovedstadsområdet kræfter med afbrænding som naturpleje.

Hvidovre Kommune vil bruge afbrænding som naturpleje. Flere andre kommuner benytter allerede metoden. Her er det på Nørrevangssletten i Birkerød. (Foto: © Camilla Bruun Manscher)

Hvem vil ikke gerne gå en tur blandt vilde planter og smukke sommerfugle?

Sådan tænker de i Hvidovre. Og for at få flere urter og insekter vil kommunen forsøge sig med at brænde græsoverfladen af i udvalgte områder.

I første omgang skal der tændes op i den store ukrudtsbrænder på Avedøresletten, når vejret bliver mere tørt.

Op til premieren har mandskabet været på kursus i biodiversitet, der er indkøbt brandsikre bukser, og den store vandvogn er fyldt op med 2000 liter vand, så man er på den sikre side, hvis ilden skulle brede sig på en måde, der ikke er planmæssig.

- Og så har vi også nogle vandkander, som vores folk tager med sig rundt fysisk, hvis noget skulle gå galt, siger Kurt Nielsen, der er driftsleder i Hvidovre Kommune.

Grobund for nyt liv

Afbrænding af naturarealer er ikke en fremgangsmåde, der er udpræget tradition for at bruge herhjemme. I stedet er det ofte de store slåmaskiner, der trækkes ud af materielgårdene, når de kommunale græsskråninger og beplantningsområder skal trimmes

Men metoden bliver brugt i flere andre kommuner, for eksempel Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk.

Og den har flere fordele, siger skov- og landskabsingeniør Jens Galby, der er driftsleder i Lyngby-Taarbæk Kommune.

- Vi presser de grove græsser væk og får mere åben og fri jord, der giver grobund for flere blomstrende urter. Det kan være pomeranshøgeurt, perikon, blåhat, blåtop og forskellige vejbred. Arter, som tiltrækker sommerfugle og andre insekter, siger han.

Han har tidligere arbejdet i Rudersdal Kommune, hvor der dukkede flere nye ting op af jorden efter afbrænding.

- I Rudersdal kunne man efter første afbrænding pludselig se violetrandet ildfugl. Det er en truet sommerfugl. Den kom ret hurtigt og er nu en af de stærke populationer i Nordsjælland, fortæller han.

(Foto: © Camilla Bruun Manscher)

Sort er godt

I modsætning til flaksende sommerfugle er det knap så smukt med de sorte og afsvedne områder, der står tilbage efter en naturafbrænding. Ligesom det også kan virke ulogisk at skabe tæt røgudvikling i naturen under selve afbrændingen. Men her beroliger Jens Galby:

- Når det er sort, kommer der mere varme. Små vilde bier er næsten alle sammen jordrugende, og deres yngel får det bedre, jo varmere jorden er i overfladen. Desuden indeholder asken en masse næringsstoffer, som urterne kan bruge for at spire bedre, siger han og fortsætter:

- Hvad røgen angår, har vi ofte at gøre med et-årige urter, som ikke har ophobet meget CO2 i sig. Og skulle vi have været ude at bruge maskiner, ville vi frigive fossile drivmidler. Så i min verden er alternativet til afbrænding værre.

Kan nok bruges flere steder

Tilbage i Hvidovre gør de klar til at tage metoden i brug for første gang.

Udover den konkrete træning af kommunens folk, der skal stå for afbrændingen, er begivenheden kommunikeret ud til borgerne blandt andet via sociale medier, bare så de ved, hvor røgen stammer fra, og at alt er under kontrol.

Når røgen så har lagt sig, og foråret og sommeren har givet svar på, om der er kommet flere spændende planter og insekter til Hvidovre, vil kommunens grønne afdeling overveje, om manøvren skal gentages.

- Vi har mange grønne områder i Hvidovre, så jeg tænker, at denne metode kan bruges flere steder, hvis det viser sig, at den er så god og effektiv, som vi regner med, siger driftsleder Kurt Nielsen.