Netværksgrupper for socialt udsatte skyder op flere steder

Siden Blå Kors startede det første familienetværk for to år siden, er der dannet 13 netværk landet over.

Et af Blå Kors initiativer er blandt andet fællesspisning. Her er det en fællesspisning på Vesterbro i København. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Fællesspisning, lektiehjælp for børn, spilaftener og udflugt til Bakken.

Det er nogle af de ting, der er på programmet hos Blå Kors Familienetværk.

Formålet er, at udsatte personer, som er ensomme eller på anden måde mangler et fællesskab, kan blive en del af netop et fællesskab og lære andre i lokalområdet at kende.

Og tilslutningen er stor.

For siden Blå Kors sammen med lokale initiativtagere startede det første familienetværk for to år siden, er der nu dannet 13 netværk over hele landet - blandet andet i København, Esbjerg, Holbæk, Middelfart og et helt nyt på Frederiksberg.

En af dem, der bruger Familienetværket i hovedstadsområdet, er 32-årige Louise Nielsen.

- Jeg er sammen med folk, der er i samme situation som mig selv. De andre lytter til mig, forstår mig og hjælper mig, og jeg føler mig rigtig godt tilpas og velkommen i fællesskabet.

Hun flyttede til København for fem år siden, men blev syg efter et par år. Derfor havde hun ingen kollegaer og kom heller ikke så meget ud. Det gjorde det svært for hende selv at bygge et netværk op.

- Det med at opsøge folk, det gør man bare ikke. Jeg føler, det er lidt akavet.

Og Louise Nielsen er ikke den eneste, der har haft svært ved at danne sit eget netværk.

Forskellige baggrunde, men fælles behov

I 2018 havde Familienetværket kontakt med over 1.000 børn og voksne landet over.

Og selvom folk kommer til netværksarrangementerne med forskellig baggrund - enten fra et hjem med misbrug, sygdom eller en hårdt presset økonomi - så er fælles for dem, at de mangler samvær med andre mennesker, siger projektleder for Familienetværket på Nørrebro Tina Brask.

- Ensomhed er et af de mest gennemgående temaer for de enlige og familierne, selvom de har forskellige udfordringer, siger hun.

Og udsatte borgere har typisk et dårligere netværk end andre.

Derfor er det vigtigt at styrke det, så borgerne kan få noget selvtillid og føle sig som en del af fællesskabet, siger Helle Hygum Espersen, der er chefanalytiker hos Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det at have et netværk og komme ud kan være med til at udvikle borgerne. Og det kan styrke troen på dem selv, fordi de bliver mødt af autentiske og ligeværdige mennesker.

Ikke kun relationer til ligesindede

Selvom det er godt at være sammen med folk, der står i nogenlunde samme situation som en selv, er det også vigtigt, at udsatte borgere får relationer til ressourcestærke mennesker, siger Helle Hygum Espersen.

- Det er meget vigtigt, når der er tryghed og tillid i de lukkede fællesskaber, at man så også kan koble til nye netværk, for ellers er det meget svært for mennesker at flytte sig.

Og det er der også fokus på hos Familienetværk, siger projektleder på Nørrebro Tina Brask.

- Vi har frivillige ressourcestærke mennesker, som kommer hver gang, og flere af dem har dannet relationer til flere af vores familier, så de ses uden for netværksmøderne, forklarer hun.

Facebook
Twitter