Nu er det vedtaget: Retoucherede reklamekroppe skal mærkes i København

Fremover skal det fremgå af billeder i reklamestandere, på busser og i metroen i København, når de viser retoucherede kroppe.

Billeder med perfekte kroppe er med til at skabe et forstyrret kropsideal, mener politikere i Københavns Kommune. Men ikke alle er enige i det nye tiltag. (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

Perfekt hud, kridhvide tænder og en åleslank talje. Den slags reklamebilleder bidrager til urealistiske kropsidealer, der giver unge mennesker dårligt selvværd. Derfor har et flertal af politikerne i Københavns Borgerrepræsentation vedtaget, at de skal mærkes, så man kan se, at der er tale om redigerede billeder.

Det er et vigtigt tiltag, mener Fanny Broholm fra Alternativet, der står bag forslaget.

- Det her er et tydeligt signal fra kommunens side om, at vi ikke ønsker, at virksomhederne skal tjene penge på at underminere unge kvinders selvværd. Det er en håndsrækning til de mange unge kvinder, der kæmper med psykiske udfordringer.

Hun peger på, at hver fjerde unge kvinde ifølge Sundhedsstyrelsen har dårligt mentalt helbred.

- Borgernes trivsel er kommunens ansvar, og når vi har så stort et trivselsproblem blandt unge kvinder, er det mindste, vi kan gøre, at minde dem om, at de her billeder er urealistiske.

Skepsis på rådhuset

Forslaget om en mærkningsordning har vakt heftig debat, siden idéen blev præsenteret i foråret. Og det er heller ikke alle politikerne i København, der bakker op om initiativer. Hos Radikale kalder Tommy Petersen initiativet for ’plat’.

- De unges selvværd er et vigtigt område, men det har ikke nogen effekt at lave et mærke i hjørnet af et billede. Man stikker folk blår i øjnene og præsenterer det som om, vi gør noget ved unges selvværd. Man burde i stedet bruge krudtet på at inddrage forældrene i skolearbejdet og lave indsatser mod mobning.

Udover at Tommy Petersen tvivler på effekten, synes han også, at det er overflødigt med en mærkningsordning.

- Folk ved godt, at reklamebilleder er redigerede. Alle unge er på Instagram, Snapchat og Youtube, og for dem er det helt indlysende, at de selv og andre billedbehandler.

Kravet om mærkning gælder reklamer, der hænger i København Kommunes cirka 900 reklamestandere. Der er også lagt op til, at kravet skal gælde reklamer hos kommunalt ejede selskaber, hvilket betyder, at ordningen også skal omfatte reklamer i Metroen, på Movias busser og i Multiarenaen.

Idéen til en mærkningsordning er hentet i Norge, hvor det er blevet indført i Trondheim og senest Oslo.

Facebook
Twitter