Ny undersøgelse: Færre unge indvandrere føler sig demokratiske

Desuden mener hver fjerde ikke-vestlige indvandrer i København, at religiøse love skal følges, selvom de strider mod dansk lov.

27 procent af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er parat til at tilsidesætte dansk lov for andre kulturelle love og traditioner, viser Integrationsbarometeret. Personerne på billedet har ikke noget med historien at gøre. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Selvom det overordnet går fremad med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i København, så er der masser at arbejde forude.

Blandt de unge københavnere mellem 18 og 29 år er andelen, der betegner sig som demokratiske nemlig faldet, viser Københavns Kommunes Integrationsbarometer 2017.

Og samtidig svarede flere i 2017 end året før, at de er parate til at tilsidesætte dansk lovgivning for andre religiøse og kulturelle love.

Det er en skuffende udvikling, mener Jonas Bjørn Jensen, der er politisk ordfører for Socialdemokraterne på Københavns Rådhus.

- Det er et kæmpeproblem, at unge mennesker i København har en faldende demokratisk dannelse, og det skal vi gøre noget ved, siger Jonas Bjørn Jensen.

I undersøgelsen har man spurgt de unge om, hvad de synes om vores demokratiske, politiske system.

Her svarer kun 82 procent af de unge med ikke-vestlig baggrund, at de betegner sig som demokratiske, mens det hos unge med dansk herkomst er 94 procent. For alle grupper er der sket et lille fald siden 2016 fra henholdsvis 86 procent og 96 procent.

Parat til at tilsidesætte dansk lovgivning

I Dansk Folkeparti vækker det særligt bekymring, at flere unge er klar til at tilsidesætte den danske lov for kulturelle og religiøse af love eller traditioner.

Lidt mere end hver fjerde ikke-vestlige indvandrer i København, 27 procent, svarer i undersøgelsen, at de er enige eller meget enige i, at religiøse love og traditioner skal følges, selvom de strider mod dansk lov. En stigning fra 2016, hvor 24 procent unge med ikke-vestlig baggrund svarede det samme.

For unge med dansk baggrund steg antallet af unge med samme overbevisning fra 10 til 15 procent.

Det er et tegn på, at flere unge udviser radikaliseret adfærd, mener Carl Christian Ebbesen, som er DFs politiske ordfører i København.

- Vi kan se, at der er flere parallelsamfund, hvor en stigende andel med ikke-vestlig baggrund tror på sharia og ikke demokratiet. Og det er en farlig udvikling set med mine og Dansk Folkepartis øjne, siger han.

Tyder på sharia-opbakning

Også Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Cecillia Lonning-Skovgaard (V) ærgrer sig over de unges syn på dansk lovgivning.

- Det er en af de ting, der gør mig rigtig bekymret, for det er klart, at hvis flere unge københavnere føler, at for eksempel sharia-lovgivning står over dansk lovgivning, så har vi en kæmpe udfordring, siger hun.

Skal det ændres, er man nødt til at sætte ind i folkeskolen, mener Jonas Bjørn Jensen (S).

- Vi har allerede nu afsat 120 millioner til en satsning i udskolingen i København de næste fire år. Og det handler om at give de unge nogle demokratiske redskaber og gøre, at de føler sig mere som en del af samfundet, siger Jonas Bjørn.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på kbh@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.