Omstridt kostskole havde Danmarks dårligste gennemsnit

Ministerium brugte år på at afslutte tilsyn med kritiseret kostskole. Nu kaldes minister i samråd.

Kostskolen Havregården har de seneste mange år ligget i bunden, når det gælder karaktergennemsnit. Samtidig advarede Socialtilsynet i 2019 om, at flere børn havde massivt fravær.

3,8.

Sådan lød karaktergennemsnittet i bundne fag på Havregården Kostskole i 2018.

Dårligst af alle landets 394 landets fri- og privatskoler, viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Kostskolen Havregården har de seneste mange år ligget i bunden, når det gælder karaktergennemsnit. Samtidig advarede Socialtilsyn Hovedstaden i 2019 om, at flere børn havde massivt fravær.

Alligevel fik det ingen konsekvenser for skolen.

Nu får Børne- og Undervisningsministeriet skarp kritik for langsom sagsbehandling og for ikke at reagere på advarsler om det høje fravær.

- Forældre kan miste deres børne- og familieydelse, hvis børnene ikke kommer i skole, men når fraværet sker på en kostskole for anbragte børn og unge, så sker der ingenting, fordi tilsynene ikke fungerer, siger Christine Hemme, lektor ved VIA University College.

Den nye kritik kommer efter, at P1 Dokumentar den seneste uge har kunne afsløre, at skolen i årevis har haft problemer med vold, stofmisbrug og seksuelle overgreb blandt eleverne.

Derudover påpegede Arbejdstilsynet gentagende gange i en række påbud fra 2014 til 2020, at kostskolen i årevis har taget børn ind, som medarbejderne ikke havde kompetencerne til at håndtere.

Kontrolbesøg fik ingen konsekvenser

I slutningen af 2016 blev Havregården udtrukket til kontrol, fordi kostskolen havde for dårlige eksamenskarakterer. I foråret 2017 aflagde Undervisningsministeriet derfor skolen et besøg. Her forklarede skolens ledelse blandt andet, at årsagen til de lave karakterer skulle findes blandt de mange udsatte elever, som skolen havde taget imod.

Efter besøget kontaktede ministeriet ikke længere skolen i forhold til det igangværende tilsyn. Det viser en aktindsigt, P1 Dokumentar har fået.

To år skal der gå, før ministeriet vender tilbage til skolen med en konklusion og en afslutning på tilsynsbesøget, samt en beklagelse over den lange ventetid.

Det er alt for lang tid, mener Eva Naur Jensen, der er lektor i socialret ved Aarhus Universitet.

- Jeg har svært ved at se, hvordan to år er en rimelig sagsbehandlingstid. Det er jo to år, der går væk fra nogle børn, der er på skolen, siger hun.

Skolen bliver værre, men tilsynet griber ikke ind

Da Børne- og Undervisningsministeriet i 2019 afsluttede deres tilsyn, er det med en konklusion om, at kostskolen levede op til friskolelovens krav om, at undervisningen skal stå mål med den undervisning, der gives i en almindelig folkeskole.

Men i en ny måling fra 2018, to år efter skolen blev udtaget til tilsyn på grund af lave karakterer, var kostskolens resultater blevet endnu værre.

Denne gang faldt Havregården igennem alle de tre faktorer, ministeriet måler skolerne på. Skolens elever fik dårligere eksamenkarakterer, havde dårligere beskæftigelse efter skoleafslutning, og så løftede skolen ikke længere eleverne tilstrækkeligt i forhold til deres sociale baggrund. Det viser en aktindsigt fra Undervisningsministeriet, som P1 Dokumentar har fået.

Alligevel vælger Børne- og Undervisningsministeriet ikke at tage på nyt tilsynsbesøg på skolen, fordi ministeriet stadig ikke har afsluttet det første tilsyn fra 2016. Ministeriet beder heller ikke skolen om en redegørelse for de nye resultater fra 2018, som er markant forværret.

'for god ordens skyld skal jeg understrege, at Havregården Lille Kost- og Dagskole ikke er udtaget til tilsyn, da skolen allerede er i tilsyn.' Sådan skriver en ansat i Undervisningsministeriet til kostskolen.

Og det er ikke godt nok, siger forsker i socialret Eva Naur Jensen.

- Når sagsbehandlingen går over så lang tid, så kan der jo være sket meget på den skole. Man burde i stedet for tage fat i den nye sag, da det er for sent at bruge den gamle sag til noget. Det er jo meget tydeligt, at man ikke rigtig er interesseret i at gå ud og indhente et nyt øjebliksbillede af, hvordan det ser ud ude på skolen. Det virker uforståeligt og ude af trit med den virkelighed, de fører tilsyn med, siger hun.

Reagerede ikke på advarsler fra socialtilsyn

I oktober 2019 finder Socialtilsyn Hovedstaden en række kritiske forhold på Havregården Kostskole. Derfor tager tilsynet kontakt til Børne- og Undervisningsministeriet. Men i knap en måned kan tilsynet end ikke få et svar tilbage fra ministeriet, og først i december måned lykkedes det at afholde et møde mellem de to myndigheder.

Her advarer souschefen i Socialtilsyn Hovedstaden om at forholdene på skolen og siger, at det er 'stukket helt af'. Det viser et mødereferat, som P1 Dokumentar er i besiddelse af.

I referatet fra mødet mellem de to myndigheder kan man se, at Socialtilsyn Hovedstaden også advarer ministeriet om blandt andet de økonomiske forhold på skolen og skolens ledelse, som begge hører under ministeriets tilsynsområde.

Men heller ikke dette får Børne- og Undervisningsministeriet til at indlede et tilsyn med Havregårdens ledelse og administration.

- Det er helt ubegribeligt, at ministeriet ikke reagerer på oplysningerne fra socialtilsynet. Det er jo ikke at føre tilsyn. Når vi har fået så krævende børn og unge ud i folkeskolen og så samtidigt har fået lagt de her sociale skoletilbud under ministeriets tilsyn, så bekymrer det mig, at de ikke er mere bekymret og ikke reagerer i højere grad på det de får af vide - endda af socialtilsynet, siger Eva Naur Jensen, lektor og forsker i socialret ved Aarhus Universitet.

Børn kom ikke i skole

I starten af oktober måned i år holdt Socialtilsyn Hovedstaden et krisemøde med kostskolens bestyrelse, efter at tilsynet havde været på endnu et uanmeldt besøg på skolen. I referatet fra mødet fremgår det, at socialtilsynet advarer om, at mange af skolens elever ikke får den undervisning de har krav på.

Her kan man blandt andet læse at:

'Flere af de unge slet ikke eller næsten ikke kommer i skole, som ellers er hovedformålet med en anbringelse på en kostskole. Socialtilsynet har set massivt fravær fra undervisningen med op mod 50 procent fravær ifølge de unge og lærerne', står der i mødereferatet.

En lignende advarsel kom socialtilsynet med i 2019. Her skriver de i deres tilsynsrapport at:

'I sænkningen af bedømmelsen har socialtilsynet særlig lagt vægt på, at forældre overfor socialtilsynet direkte udtaler, at deres barn slet ikke har været deltagende i tilbuddets skoledel og ej heller har modtaget undervisning i et helt skoleår.'

Samtidig står der også at, 'nogle forældre beskriver direkte, at deres barn slet ikke har været i skole.'

- Det er dybt paradoksalt at myndighederne med den ene hånd laver lovgivning om, at ulovligt skolefravær på over 15% inden for et kvartal skal give anledning til en underretning til kommunen, men når fraværet sker på en kostskole for anbragte børn og unge, så sker der ingenting, Siger Christine Hemme letor ved VIA University College og ekspert i udsatte børn og unge.

Minister i samråd

P1 Dokumentar ville gerne have spurgt børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, om, hvorfor ministeriet ikke reagerede på advarslerne fra socialtilsynet i 2019, og hvorfor der går næsten et år fra mødet med Socialtilsyn Hovedstaden, til der bliver indledt et tilsyn med kostskolen.

Men Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at stille op til interview. I stedet har hun sendt en mail, hvor hun skriver:

”Det vi hører om på Havregården må ikke kunne ske. Der har været flere myndigheder inde over sagen, men det billede der står tilbage, er et svigt af børnene. Jeg har derfor bedt om en redegørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om forløbet.”

Også Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har sendt et skrifteligt svar:

"Styrelsen burde i lyset af det samlede billede af sagen have reageret på et tidligere tidspunkt i år med tilsynsmæssige skridt, der nærmere kunne afdække spørgsmål i relation til økonomiske, administrative og ledelsesmæssige forhold på skolen. Sagen illustrerer, hvor vigtigt det er, at der er en tæt dialog mellem de relevante tilsynsmyndigheder, og at myndighederne handler resolut. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil tage initiativ til, at dialogen mellem forskellige myndigheder intensiveres yderligere.”

STUK skriver følgende til kritikken om, hvorvidt de burde have reageret på Socialtilsynets advarsler:

'Tilsynet med anbragte børn og unges generelle trivsel ligger ikke under STUK, og STUK kan ikke føre tilsyn specifikt omkring denne del. STUK er aktuelt i tæt dialog med Socialtilsyn Hovedstaden og Arbejdstilsynet om de videre tilsynsmæssige skridt i sagen. Der er meget stort fokus på at sikre de anbragte børns tarv.'

Både Venstre og Dansk Folkeparti vil nu kalde børne- og undervisningsminster Pernille Rosenkrantz-Theil i samråd om sagen.

-Ministeren er nødt til at svare Folketinget på, om vores system er godt nok. Ellers risikerer vi, at der er flere børn og unge, vi svigter, fordi myndighederne ikke taler sammen. Det kan vi ikke være tjent med. Vi skal til bunds i den her sag, også selvom Havregården lukker. Det her en principiel historie om det samlede system, siger børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V).

Udannelsesordfører Jens Henrik Thuelsen Dahl (DF) kalder hele sagen for barok, og han mener, at Pernille Rosenkrantz-Theil skylder børnene på Havregården en undskyldning.

-Det nærmer sig det skandaløse, at det er DR, der skal oplyse myndighederne om de her forskellige advarsler, siger han.

Facebook
Twitter