Opråb fra fiskere: Skarven truer pressede fiskebestande

Der skal skydes flere skarver, hvis bestanden af torsk og ål skal genrejses, lyder advarsel fra forsker.

En skarv er her i gang med at sluge en ål, som er en af de truede fisk, der står højt på skarvens menukort. Foto: Lars Mejlby (Foto: © Lars Mejlby)

Den fredede fugl skarven æder dagligt tonsvis af fisk langs de danske kyster, og det er et problem.

Højt på skarvens menu står blandt andet ål og torsk, fiskearter der i dag er pressede. Derfor skal der reguleres flere skarv, så fiskebestandene har mulighed for at rejse sig igen.

Det mener Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, som nu er gået sammen i et egentligt samarbejde om at få skarvproblematikken på dagsordenen Christiansborg.

Sker det ikke, kan det både få konsekvenser for fiskebestandene og for fiskerne, mener Svend-Erik Andersen, Formand for Danmarks Fiskeriforening.

- Vi efterlyser en balance, så der både er plads til et fiskerierhverv og skarven. Det er den balance, der ikke bliver taget hånd om af myndighederne, siger han.

De to organisationer vil fremlægge fire helt konkrete initiativer for myndigheder og politikere, der skal beskytte fiskebestandene bedre mod skarv, når den nye regering er dannet.

Skarven bliver allerede reguleret i dag, blandt andet ved at pensle æg og skyde fugle. Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker nu, at mulighederne for, at regulering på havet forbedres, og at myndighederne i højere grad tager ansvar for reguleringen. I dag hviler hovedansvaret for regulering - ifølge de to organisationer - i for høj grad på frivillige.

Forsker: Det er et problem

Striden mellem lystfiskere og erhvevsfiskere på den ene side og skarven på den anden handler ikke kun om misundelse, fordi skarven stjæler torsk, ål og andre fiskearter for næsen af fiskerne.

Nødråbet fra fiskerne er reelt, understreger Niels Jepsen fra DTU Aqua, der forsker i skarv.

- Det er et problem, hvis man har et rovdyr som skarven, der kan spise en meget stor del af bestanden, sådan at bestanden går helt i bund. Det er præcis det samme, der ville ske, hvis det var fiskere, som overfisker og fanger for mange af fiskene. Så kollapser fiskebestandene, siger han.

Ifølge Niels Jepsen er problemet, at overfiskeri og forurening har presset flere fiskearter i bund. Men selvom kvoterne på flere arter er beskåret markant, så har bestandene svært ved at rejse sig, når skarven spiser en stor andel af de fisk, der er tilbage, forklarer forskeren.

- Specielt fordi skarven spiser relativt små fisk. Ofte kan der jo blive spist rigtig mange, og så er der ikke så mange, der bliver store. Så under almindelige omstændigheder ville man sige: Det er bare en fugl. Problemet er, at vi har så få fisk tilbage.

"Det er så alvorligt"

En af de fiskere, der mener, at der skal skydes langt flere skarver, er erhvervsfisker Jørn Larsen, som holder til i Mosede Havn ved Greve.

Han fisker blandt andet fladfisk, torsk, sild og makrel og har oplevet, hvordan fiskeriet er gået markant tilbage i Køge Bugt. Og når der går fisk i hans bundgarn, bliver de ofte spist eller bidt i stykker af de skarver, som holder til på de bundgarnspæle, der står omkring hans net.

- Når enten sild eller torsk går ind i bundgarnet, så jagter de dem til døde, og de jagter også makreller fuldstændigt til døde, så vi ikke kan bruge dem til noget som helst, siger Jørn Larsen.

Jørn Larsen har arbejdet som erhvervsfisker siden begyndelsen af 1970'erne. Han oplever jævnligt, at skarven spiser de fisk, der går i hans bundgarn. (Foto: © Peter Langkilde, DR)

Når der går ål i hans ruser, kan skarverne lave hul i netmaskerne. De ål, der ikke bliver spist, svømmer ud, forklarer Jørn Larsen. Han understreger, at skarven ikke alene bærer skylden for fiskeriets deroute i Køge Bugt.

Sælerne bruger jævnligt hans garn som buffet, og forurening med næringsstoffer har også skabt dårligere forhold i havmiljøet. Mens Jørn Larsen taler kigger han ud i Køge Bugt, hvor hans bundgarn står. På pælene sidder der flere skarver, som DR efterfølgende kan dokumentere med en drone.

Og skarverne er med til at gøre en dårlig situation håbløs, fortæller Jørn Larsen, som nu overvejer at kaste håndklædet i ringen

- Jamen det er så alvorligt, at var det ikke fordi at jeg allerede havde bådene og mine garn, så kunne jeg aldrig nogensinde drømme om at starte op på det. Jeg er lykkeligt glad for, at min søn er i lære som elektriker, siger han.

Skarvene sidder hver dag på Jørn Larsens bundgarnspæle. Herfra kan de let dykke ned og snuppe fiskene i hans net. (Foto: © Peter Langkilde, DR)

Ornitologer: Regulering nytter ikke

Hos Dansk Ornitologisk Forening, der er en naturbeskyttelsesorganisation med særligt fokus på fugle, mener biolog Knud Flensted ikke, at løsningen på de lave fiskebestande er en øget regulering af skarver.

- Vi mener, at man skal fokusere reguleringen der, hvor den er mest effektiv, så man ikke går ud og skyder over det hele.

Han anerkender, at der er steder, hvor skarven sætter fiskebestande under pres.

- Det betyder ikke, der skal skydes flere skarver. Det betyder bare, at man skal skyde skarverne der, hvor de volder flest problemer.

- Hvorfor tror du ikke på en øget regulering af skarv, som fiskerne ønsker?

- Der skal være en mere fokuseret regulering. Det er ikke effektivt at regulere skarv overalt. Derfor skal man fokusere bekæmpelsen, der hvor den truer fiskearterne mest, siger Knud Flensted.

Minister i EU: Skarven truer sårbare fisk

DR ville gerne spørge fungerende miljøminister Lea Wermelin (S) og fungerende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S), om de mener, der skal reguleres flere skarver. På grund af regeringsdannelsen har det ikke været muligt at få svar.

Skarven er omfattet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, og i Danmark er det Miljøstyrelsen, der har det administrative ansvar for regulering af skarver. De ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail, at Miljøstyrelsen anerkender “at skarven kan udgøre en trussel for lokale fiskebestande”, og fiskerne her kan søge tilladelse til at regulere skarv lokalt.

Lystfiskernes og erhvervsfiskernes frustration over skarven er blevet hørt. På et rådsmøde for landbrug og fiskeri i EU, fremlagde Rasmus Prehn kort inden folketingsvalget problemerne med skarven.

- Vi vil gerne opfordre til, at man tager hånd om problemet med sæler og skarv i Østersøen. Vi oplever en uforholdsmæssig stor indvirkning på grund af de her arter.

- De forårsager stadig store problemer, når vi taler om sårbare fiskebestande, sagde Rasmus Prehn blandt andet på mødet, der fandt sted den 26. september.

Tilbage i Mosede Havn håber Jørn Larsen nu, at det nye samarbejde mellem erhvervsfiskerne og lystfiskernes medlemsorganisationer kan få råbt Christiansborg op, så skarvbestanden når et niveau, hvor fiskebestandene igen kan begynde at vokse.

- Før i tiden kunne vi sige: Det bliver bedre i morgen, men det gør det bare ikke.

- Nok skal skarverne være her, men slet ikke i den mængde, siger Jørn Larsen.

- Hvorfor er det, at skarven ikke har førsteret til naturen fremfor fisker og lystfiskere?

- Der er ikke nogen, der siger, at skarven den skal udryddes fuldstændigt. Den skal jo bare ned til et lavere niveau, siger Jørn Larsen.