Over halvdelen af landets kommuner vil have penge fra fattigdomspulje

62 kommuner har søgt om at få del i den 360 millioner kroner store statslige pulje.

Det er især børneområdet som lægger pres på økonomien, lyder det fra flere kommuner. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Der mangler kroner på stadig flere kommunale kistebunde.

I hvert fald ansøger stadig flere kommuner om at få en økonomisk håndsrækning fra staten i to puljer for vanskeligt stillede kommuner.

I år har 62 kommuner søgt om at få del i den 360 millioner kroner store pulje, som hele landet kan søge. Det er det højeste antal i fem år.

Samtidig har 19 kommuner søgt en særlig pulje kun for hovedstadsområdet. Det er rekord.

I Ishøj Kommune har man hårdt brug for penge udefra og har derfor søgt begge puljer.

Det forklarer kommunens borgmester, Ole Bjørstorp (S).

- Vi har store økonomiske vanskeligheder. Vi får stadig flere borgere, og de koster penge. Samtidig har vi et lavt skattegrundlag og mange indvandrere og kontanthjælpsmodtagere, siger han.

Han afviser, at kommunen kan klare sig uden de omkring 22 millioner kroner, som hovedstadspuljen sidste år kastede af sig. Også selvom Ishøj får mange millioner fra udligningsordningen og ligger tæt på vækstlokomotivet København.

- Uden pengene bliver vi nødt til at spare på børne-, skole- og socialområdet. Det vil vi meget gerne undgå, siger han.

Velhaverkommuner kan også være vanskeligt stillede

Blandt de rigere ansøgerkommuner finder vi Skanderborg Kommune.

Også her har man søgt i den landsdækkende pulje, selvom der kommer mange tilflyttere.

Problemet er, at det er dyrt, forklarer borgmester Frands Fischer (S).

- Vi er en vækstkommune, så vi får rigtig mange nye tilflyttere, men vi er også en kommune, der udligner rigtig meget til andre kommuner. Når vi samtidig vækster, bliver vi ramt af, at der ikke er penge nok til at følge med i forhold til nye børnehaver, skoler og plejehjem, siger han.

Udligningssystemet, som Frands Fischer henviser til, betyder, at rige kommuner må aflevere en del af deres indtægter til fattigere kommuner.

Derfor mener borgmesteren, at hans kommune er særligt vanskeligt stillet og har hårdt brug for de 20 millioner kroner, den har bedt om.

- Vi mangler børnehaver, og de koster 30-35 millioner. Vi skal have lavet flere børnehaver allerede næste år, så det er dét, pengene skal bruges til, siger han.

Ekspert: Kommuner søger, selvom de har god økonomi

Når 62 ud af 98 kommuner søger hjælp fra en pulje for "særligt vanskeligt stillede kommuner", skulle man tro, at det står helt elendigt til.

Men man skal nok tage ordene "særligt vanskeligt stillede" med et gran salt, mener en af landets førende eksperter i kommunaløkonomi, Niels Jørgen Mau fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

- Det slider selvfølgelig lidt på ordet "særligt", når to tredjedele synes, de er vanskeligt stillede. Men det er en årelang erfaring, at når der er den slags puljer, så søger man dem. Også selvom kommunernes kassebeholdninger overordnet ser pæne ud for tiden, siger han.

Kommunerne oplister alle deres økonomiske problemer i deres ansøgninger til Social- og Indenrigsministeriet.

Mange af dem slås især med udgifter til børn og ældre, men det kan også, som i tilfældet med Skanderborg Kommune, være udtryk for vanskeligheder forbundet med ellers positive udviklinger.

- Det kan eksempelvis være børnetallet, som stiger i nogle kommuner, vurderer Niels Jørgen Mau.