Overforbrug tvinger kommuner til at spare: Henriks mor på 91 år får mindre rengøring

Samlet står kommunerne til at bruge så mange penge i år, at det udløser bøde fra staten, vurderer KL.

Henrik Høier er frustreret over, at hans 91-årige mor nu får mindre rengøring og færre aktiviteter på sit plejehjem i Helsingør, fordi kommunen skal spare.

Henrik Høier bladrer stakken af sin mors regninger igennem. Mere end 4.500 kroner om måneden for ting som mad, rengøring og vinduespudsning på plejehjemmet, og dertil kommer husleje.

- Det er hverken specielt billigt eller muntert at bo på plejehjem i forvejen, og nu skærer de så ned på rengøring og aktiviteter på min mors plejehjem. Det synes jeg ikke er rimeligt, siger Henrik Høier.

Rengøringen på plejehjemmene er bare en af de ting, som Helsingør Kommune har været nødt til at skære på, efter at det står klart, at man har brugt alt for mange penge på serviceydelser til børn, ældre og handicappede, i forhold til hvad der var budgetteret med.

I alt regner kommunen med at bruge 64 millioner kroner mere end planlagt.

Det samme er tilfældet i mange andre af landets kommuner.

En gennemgang af budgetterne i 22 kommuner viser en samlet overskridelse på 396 millioner kroner.

Det betyder besparelser og dårligere service resten af året og mange steder et godt stykke ind i næste år også.

- Vi har nogle store velfærdsområder, som i den grad er løbet løbsk, siger borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær (K).

Uforudsete udgifter

Et andet sted, hvor borgerne kommer til at mærke, at kommunen skal spænde livremmen ind, er i Thisted Kommune.

Her har man brugt 23 millioner kroner mere end budgetteret på børn, ældre og handicappede.

- Og det vil man kunne mærke. For meget af alt det her handler om lønkroner, siger borgmester i Thisted Kommune Ulla Vestergaard (S).

På Plejecentret Vibedal er der iværksat en handleplan, som skal tage hånd om merforbrug på centret. Det fremgår af et referat fra Social – og sundhedsudvalget.

- Der vil det helt klart blive oplevet som en serviceforringelse, siger Ulla Vestergaard.

Hun forklarer især kommunens overforbrug med de uforudsete udgifter til især specialområdet.

- Vi kan jo ikke vide, hvor mange borgere, der pludselig får behov for hjælp, og det giver ikke mening at sætte penge af, som der ikke bliver brug for, siger hun.

En forklaring, der går igen blandt de fleste borgmestre. Men argumentet holder kun til en vis grad, siger Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Når der kommer flere borgere, der har brug for hjælp, er kommunen forpligtet til at tilbyde hjælp. Men i forhold til den støtte eller det botilbud, man tilbyder, har kommunen frihed til at vælge noget mindre omkomstningsfyldt, siger han.

KL: Ret op, hvis I vil undgå kæmpebøde

Det går ikke kun ud over de enkelte kommuner og deres borgere, når der ikke er styr på økonomien. For hvis landets 98 kommuner samlet set bruger flere penge på service, end de har aftalt med regeringen, vanker der en milliardstor bøde, som alle kommuner skal være med til at betale.

Noget, der meget vel kan blive tilfældet i år, siger formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jacob Bundsgaard (S), som også er borgmester i Aarhus Kommune.

- Forventningen på nuværende tidspunkt er faktisk, at man laver en samlet overskridelse. Så der ligger en opgave i alle kommuner med at få tallet ned, siger han.

Der er stor forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner står til at overforbruge, men en overskridelse vil få konsekvenser lige meget hvad, forklarer professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg.

- Uanset hvor lille en overskridelse det bliver, er det nok til at kommunerne samlet får en økonomisk straf, siger han.

I Helsingør Kommune er udsigten til en kollektiv bøde ikke noget, der huer borgmester Benedikte Kiær.

- Det er noget, jeg er dybt bekymret over. Men jeg håber, at regeringen vil være lydhør, hvis vi går over den aftale, vi har indgået, så de giver os i kommunerne en hjælpende hånd og tager ansvar, siger hun.

Minister ser tiden an

Det har ikke været muligt at få et interview med social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), men i en mail skriver hun, at "det afgørende, når regnebrættet skal gøres op, er, at kommunerne under ét overholder de samlede budgetter. Det er lykkedes indtil nu. Og lad os se, om det ikke også lykkes i år."

Hos Henrik Høier, hvis mor må finde sig i mindre rengøring på plejehjemmet, er der forståelse at spore. Og så alligevel:

- Selvfølgelig skal en kommune have pengene til at passe, det forstår jeg godt, men jeg synes, man burde finde pengene et andet sted end hos de ældre. Og så må kommunerne simpelthen blive bedre til at sætte penge af i budgettet, ligesom vi andre gør på et almindeligt husholdningsbudget, siger han.

Sådan gjorde vi:

  • Vi har udvalgt 22 kommuner, hvor vi har undersøgt, hvordan det går med at overholde servicerammen for 2019. Vi har gennemgået kommunernes seneste budgetopfølgninger, hvor det fremgår, hvor meget man regner med at gå over eller under budget, når året er gået.

  • Nedenfor ses de kommuner, vi har undersøgt. De kommuner, der har underskud på budgettet, er markeret med fed.

  • Albertslund: 24 mio. kr. i underskud

  • Ballerup: 14 mio. kr. i underskud

  • Dragør: 14,5 mio. kr. i underskud

  • Fredensborg: 2,78 mio. kr. i underskud

  • Frederikssund: 1,1 mio. kr. i underskud

  • Haderslev: 3,4 mio. kr. i overskud

  • Halsnæs: 8,5 mio. kr. i overskud

  • Helsingør: 64,6 mio. kr. i underskud

  • Herning: 17,1 mio. kr. i underskud

  • Holstebro: 14 mio. kr. i underskud

  • Hvidovre: 16,2 mio. kr. i underskud

  • Hørsholm: 1,4 mio. kr. i underskud

  • Lyngby-Taarbæk: 53,1 mio. kr. i underskud

  • Morsø: 27 mio. kr. i underskud

  • Ringkøbing-Skjern: 16,4 mio. kr. i underskud

  • Roskilde: 57,2 mio. kr. i underskud

  • Skive: 8,1 mio. kr. i overskud

  • Struer: 13,2 mio. kr. i underskud

  • Thisted: 23 mio. kr. i underskud

  • Vallensbæk: 15,3 mio. kr. i underskud

  • Vejen: 7,2 mio. kr. i overskud

  • Viborg: 48 mio. kr. i underskud