Påbud i ni danske fængsler: Ansat fik kastet mælkekarton med urin og afføring efter sig

Arbejdsmiljøet i landets fængsler og arresthuse er fortsat under pres, erkender Kriminalforsorgen.

Blandt andet i Vestre Fængsel og Politigårdens Fængsel i København har ansatte været udsat for voldelige overfald. Det viser aktindsigter fra Arbejdstilsynet. (Foto: Martin Ballund © Scanpix)

Livet bag tremmer i landets fængsler og arresthuse er ikke kun hårdt for de indsatte. Vold, trusler og lav bemanding er hverdag for fængselsbetjente som David Jensen.

Ud over at være betjent er han også tillidsrepræsentant i Vestre Fængsel i København.

David Jensen er fængselsbetjent i Vestre Fængsel. (Foto: (privatfoto) © (c) DR)

- Arbejdsmiljøet er slemt. Folk holder hovedet oven vande, men det har konsekvenser både for trivslen og på privatlivsfronten. Det slider voldsomt, når man hele tiden er i en form for alarmberedskab, siger han.

Fængslet er blot ét af i alt ni fængsler og arresthuse, som har arbejdsforhold, der er så grelle, at det har udløst påbud.

Det viser aktindsigter fra Arbejdstilsynet, som DR har fået.

I aktindsigterne beskrives en række overfald og overgreb, som de ansatte er blevet udsat for.

I Vestre Fængsel og Politigårdens Fængsel i København har der eksempelvis været overfald, hvor en ansat har fået slag i hovedet med en termokande, og en anden har fået smidt en mælkekarton fyldt med urin og afføring efter sig.

Sådan her står en episode beskrevet i Arbejdstilsynets rapport:

Selvom påbuddene er voldsomme, så overrasker de ikke Bo Yde Sørensen, der er formand for Fængselsforbundet.

- Arbejdsmiljøet er rigtig skidt. Sådan har det været i mange år som konsekvens af den afgrundsdybe personalemangel i fængslerne. Det betyder, at vi på alle parametre er kørt helt i bund i Kriminalforsorgen, siger han.

Problemet med personalemangel genkender fængselsbetjent David Jensen.

- Jeg har oplevet rigtig mange kollegaer, som er faldet fra, og som har måttet give op på grund af de dårlige arbejdsforhold. Vi har brug for flere fængselsbetjente, ellers frygter jeg, at vi ser endnu flere kollegaer, der flygter fra jobbet, siger han.

Flugtforsøg giver nyt fokus

Det er langt fra nyt, at arbejdsforholdene i landets fængsler og arresthuse er pressede.

I september kunne DR fortælle, hvordan 110 fængselsbetjente blev afskediget i 2019 - efter gensidig aftale - på grund af nedslidning. Det er mere end dobbelt så mange som året før og det højeste tal nogensinde.

Senest har den livstidsdømte Peter Madsens fangeflugt fra Herstedvester Fængsel igen fået Fængselsforbundet til at råbe op om flere betjente.

- Man er havnet i en dødsspiral. Næsten uagtet hvor mange fængselsbetjente, der tager uddannelsen, så stopper der bare endnu flere. I øjeblikket mangler vi 600 fængselsbetjente, og vi kan faktisk ikke dække opgaven længere, siger Bo Yde Sørensen.

Psykolog: 'Du kan blive teflonbelagt og ligeglad'

Det store psykiske pres og de fysiske overfald, som fængselsbetjentene bliver udsat for, har fået en større del af de ansatte til at udvikle PTSD-diagnoser.

Det forklarer psykolog Anja Leavens, som gennem en årrække har arbejdet med fængselssystemet.

- Vi ser desværre flere og flere betjente, der ikke kan holde ud at være fængslerne, fordi risikoen for at komme til skade og blive overfaldet simpelthen er for høj, siger hun og tilføjer.

- Du kan blive teflonbelagt og ligeglad, man du risikerer også at udvikle et forhøjet alarmberedskab, så du hurtigere selv kommer op i det røde felt, fordi du hele tiden skal holde øje med, om der er nogle, der angriber. Det kan man til sidst ikke holde til, og så må man søge væk.

Kriminalforsorgen: Alle kræfter er sat ind

Kriminalforsorgen, som har ansvaret for fængselsbetjentenes arbejdsforhold, erkender, at der er et problem.

- Vi mangler så mange fængselsbetjente, at vi for at dække vagtplanerne bliver nødt til at kalde medarbejderne ind på ekstravagter og overarbejde, siger Ina Eliasen, der er direktør i Kriminalforsorgen.

- Jeg kan bare sige, at vi har sat alle kræfter ind på at få ansat nogle flere og især holde på de medarbejdere vi har, siger hun.

Christiansborg mener både Dansk Folkeparti og SF, at der er brug for handling for at rette op på arbejdsmiljøet i de danske fængsler.

Ifølge Peter Skaarup, der er retsordfører for Dansk Folkeparti, har den socialdemoraktiske justitsminister Nick Hækkerup ikke gjort nok.

- Man er for sent ude, man reagerer ikke på, at man har et kæmpe problem med manglende rekrutering, altså manglende ansatte indenfor fængselsvæsnet, som kan tage hånd om ikke mindst de grove kriminelle, siger han.

Heller ikke retsordfører for SF Karina Lorentzen mener, at der er blevet gjort nok fra ministerens side for at få flere betjente ud i fængslerne. Ligesom Peter Skaarup mener hun, at en løsning kan være at give kommende fængselsbetjente løn under uddannelsen.

- Vi skal give løn, som i de gode gamle dage. Det gør, at folk som har et par år mere på bagen måske også har lyst til at blive fængselsbetjente, og så kan vi rekruttere bredere, siger hun.

DR har også forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

Det har ikke været muligt, men i et skriftligt svar til DR skriver han, at 'regeringen er meget bevidst om det store pres, der er på kriminalforsorgen. Det har jeg på intet tidspunkt lagt skjul på'. Samtidig skriver han også, at 'de problemer, der er opstået over lang tid, kan desværre ikke knipses væk. Derfor skal vi til næste år forhandle med partierne om en ny flerårig aftale for kriminalforsorgens økonomi, hvor det er min forhåbning, at vi får taget livtag med nogle af de store udfordringer, der er på området (...)'.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter