Islamisk Trossamfund skal tage afstand fra vold og drab, hvis de skal være med i samarbejdet og kampen mod radikalisering.

Sådan lyder kravet fra et flertal på Københavns Rådhus bestående af Venstre, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og De Konservative, skriver Berlingske. Ifølge partierne har Islamisk Trossamfund en måned til at tage kritikken til sig.

Sker det ikke, skal der sættes en stopper for kommunens samarbejde med Islamisk Trossamfund, efter at der gentagne gange har været inviteret kontroversielle gæsteprædikanter til landet.

- Man kan ikke samarbejde med foreninger, der ikke vil tage afstand fra drab på andre mennesker, eller som synes, at man må slå på kvinder. Det er fuldstændigt uacceptable holdninger i 2015, siger medlem af Københavns Borgerrepræsentation Lars Aslan Rasmussen (S).

Talsmand: Ingen hold i virkeligheden

Hos Islamisk Trossamfund afviser man kategorisk beskyldninger om, at man har inviteret radikale gæsteprædikanter til landet, siger talsmand Imran Shah, der også fortæller, at trossamfundets arbejde med at kæmpe mod radikalisering fortsætter, selvom kommunen skulle vælge at trække sig fra samarbejdet:

- Kommunen må selvfølgelig selv bestemme, hvem man vil samarbejde med, men vi fortsætter vores frivillige arbejde med de unge muslimer, siger han.

Samtidig forbereder trossamfundet at slå tilbage juridisk mod de personer, der har fremsagt beskyldningerne om, at man skulle have inviteret radikale prædikanter, der prædikede had og vold.

Unødig straf og revolverpolitik

Mens der har samlet sig et flertal på Københavns Rådhus for at ekskludere Islamisk Trossamfund fra det kommunale samarbejde, hvis foreningen ikke tager afstand til nogle af deres gæsteprædikanter, møder beslutningen også hovedrysten:

- Man skal ikke straffe en hel organisation, fordi nogle få idioter har sagt noget dumt, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev (R), der kalder flertallets udspil for revolverpolitik.

Ifølge Anna Mee Allerslev er Islamisk Trossamfund med til at sikre, at unge mennesker i risikozonen for radikalisering bliver opfanget og hjulpet. Uden en dialog og et samarbejde med organisationen vil man ifølge hende miste grebet om problemet.