Partier vil sætte stopper for skatterabatter på forældrekøb

Forældrekøbere skal betale mere i skat, og pengene skal bruges på nye ungdomsboliger, foreslår De Radikale. Flere partier bakker op.

Med lange ventelister på en ungdomsbolig eller et kollegieværelse får mange unge hjælp af deres forældre til at købe en lejlighed. (Foto: MATHIAS BOJESEN © Scanpix)

Den næsten umulige boligjagt er i fuld sving for de kommende studerende på de videregående uddannelser, særligt i de store studiebyer København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Og med bugnende ventelister på en ungdomsbolig eller et kollegieværelse må mange få hjælp af deres forældre til at købe en lejlighed.

Men ifølge De Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti er de mange forældrekøb med til at skævvride boligmarkedet.

Derfor foreslår De Radikale i dag, at man fjerner to af de nuværende skattefordele, som forældrekøberne ofte benytter sig af, og bruger pengene på at bygge nye ungdomsboliger.

Det er nemlig ikke alle forældre, der har råd til at hjælpe deres børn med en bolig, siger Sofie Carsten Nielsen, uddannelsesordfører (RV):

- Det er forældre med penge, der kan sikre deres børn boliger, mens alle de andre, der ikke har råd til at lave et forældrekøb, deres børn og unge står uden bolig. Det er en meget ulige situation, og det er ikke holdbart, siger hun.

Forældrekøbere får skattefordele

Ofte vælger forældrene at oprette en udlejningsvirksomhed (via den såkaldte virksomhedsordning), hvor de lejer boligen ud til deres barn. Med den konstruktion kan man slippe billigere i renteudgifter, fællesudgifter til ejerforeningen samt ejendomsskatter.

Og når ens barn er færdig med at bo i lejligheden, kan man sælge den billigt til sit barn til en 15 procent lavere pris end den offentlige ejendomsvurdering - vurderinger, som i øjeblikket kan være langt under markedsprisen.

Penge skal gå til ungdomsboliger

Ifølge De Radikales foreslag går statskassen glip af 285 mio. kr. om året på de to nævnte skattefinter. De penge vil partiet i stedet bruge på en fond, som kommunerne og de almene boligselskaber kan søge penge hos, så der kan bygges 20.000 almene ungdomsboliger henover de næste ti år.

- De skattefordele, der findes, vil vi afskaffe, fordi det kommer til at finansiere den her fond. Det kommer alle unge til gode, hvis vi skaber en permanent løsning som en ungdomsboligfond, siger Sofie Carsten Nielsen.

Ejendomsmæglere: Vil have den modsatte effekt

De Radikale skal dog ikke forvente at modtage en buket blomster fra Dansk Ejendomsmæglerforening for dét forslag.

- Jeg synes, det er en dårlig idé, siger Torben Strøm, der er formand for foreningen.

Han undrer sig over, at politikerne ønsker at ramme forældrekøberne:

- Det er ganske almindelige forældre, der gennem lang tid har sparet en friværdi op et sted i provinsen, der gerne vil hjælpe deres børn, der er kommet ind på universitetet, med at købe en lejlighed, siger han.

Han frygter, at flere forældre ikke vil have råd til at købe en lejlighed til deres børn, hvis de skal betale mere i skat. Og så står endnu flere uden tag over hovedet, siger han:

- Du kaster endnu flere unge ud på et boligmarked, der i forvejen er meget lille i forhold til at finde noget at bo i. Så dybest set rammer du de studerende ganske hårdt ved at fjerne den mulighed (at benytte virksomhedsordningen, red.), siger han.

Adspurgt til, at De Radikale i stedet vil bruge pengene på at bygge ungdomsboliger, siger han:

- Hvorfor kan man ikke 'både-og'? Hvorfor kan man ikke bygge de ungdomsboliger, der mangler i de fire universitetsbyer, spørger han.

Ekspert: Forældrene finder andre veje

Lidt mere optimistisk over forslaget er Curt Liliegren, der er direktør for Boligøkonomisk Videnscenter. Han mener, at forældrekøbene i en årrække har skabt ulighed på boligmarkedet og har været med til at presse priserne i vejret. Og det er et problem, mener han:

- Det presser folk, der ikke har rige forældre, ud af byen, siger han.

Han tror dog ikke, at De Radikales forslag i sig selv vil rykke noget:

- Der er andre ordninger end virksomhedsskatteordningen, som man vil kunne anvende, siger han og nævner her kapitalafkastsordningen som eksempel.

Og selv hvis man fjerner alle mulighederne for at få skatterabat, så vil det ikke ændre på, at de mest velhavende forældre nok skal have råd til forældrekøb:

- De rigeste forældre vil altid kunne gå ud og købe lejligheder til deres børn, siger Curt Liliegren.

Man regner med, at 10.000 ejerlejligheder i Danmark er forældrekøb.

Facebook
Twitter