Pia flytter ind i seniorbofællesskab: Vil ikke være ensom som ældre

Nye seniorbofællesskaber på vej i hele landet efter flere år med byggetørke.

61-årige Pia Christoffersen og hendes mand bytter efter 20 år villaen ud med et nybygget seniorbofællesskab til næste år. - Vi er som små børn juleaften, siger hun. (Foto: Pia Christoffersen © (c) privatfoto)

Det er igen blevet populært at skifte livet i parcelhuset bag ligusterhækken ud med en tilværelse i et seniorbofællesskab.

Efter flere år med stilstand i byggeriet af nye seniorbofællesskaber på grund af finanskrisen bliver der nu igen taget spadestik til nye bofællesskaber for personer over 55 år rundt omkring i landet. Det viser en optælling af byggeprojekter, som P4 København har foretaget.

Det sker blandt andet i Ballerup Kommune, hvor 61-årige Pia Christoffersen og hendes mand om et år kan flytte ind i et af de 20 nybyggede klyngehuse i seniorbofællesskabet Lystoftegård.

- Hold fest, hvor vi glæder os. Vi er som små børn juleaften. Vi kan slet ikke vente. Sådan har vi det alle sammen, siger hun.

Parret har valgt at sige farvel til parcelhuset gennem tyve år, hvor de har boet med deres fire nu voksne børn, og i stedet flytte ind med en gruppe ukendte mennesker for at sikre sig mod ensomhed.

- En dag bliver en af os alene. Det er livets vilkår. Så er det rart at vide, at den, der bliver tilbage, er et sted, hvor naboerne vil en, siger Pia Christoffersen.

En anden årsag til, at Lystoftegård bliver parrets næste hjem er, at seniorbofællesskaber kan have en positiv indvirkning på beboernes helbred og forhindre – eller udskyde – at plejehjemmet bliver ens sidste hjem.

- Vi har hørt, at ældre i seniorbofællesskaber lever længere, sundere og brugere færre af kommunens penge. Derfor vil vi gerne flytte, siger hun.

Ekspert: Seniorbofællesskab kan forhindre plejehjem

Ifølge en undersøgelse fra fonden Realdania lavet sammen med blandt andre SFI - Det Nationale Center for Velfærd - giver seniorbofællesskaber op til syv gange lavere træk på offentlige udgifter til praktisk hjælp til beboerne. Samtidig oplever ni ud af ti beboere, at de får øget livskvalitet.

Pia Christoffersen og hendes mand er ikke alene om at søge mod et seniorbofællesskab for at gardere sig mod ensomhed, sygdom og et ophold på plejehjem. Det bekræfter Max Pedersen, der er antropolog og ph.d.-studerende med speciale i ældres boformer ved Arkitektskolen i København.

- Mange har en idé om, at de kan udskyde eller helt undgå at komme på plejehjem, hvis de flytter i seniorbofællesskab, siger han men advarer samtidig mod at tro, at boformen helt kan sikre en mod plejehjemmet.

Men det kan hjælpe en til at kunne blive boende længe i hjemmet, siger Max Pedersen.

- Det sociale netværk slutter sammen om folk. Det begrænser i nogen udstrækning behovet for offentlig hjælp, siger han.

Kommune ser positivt på flere bofællesskaber for ældre

Udsigten til flere selvhjulpne ældre og muligheden for at spare penge på blandt andet hjemmehjælp og medicin er også blandt grundene til, at der lige nu er fem seniorbofællesskaber på tegnebrættet i Furesø Kommune.

Her har man siden 2013 arbejdet aktivt for at få flere seniorbofællesskaber. Blandt andet ved at opføre almene bofællesskaber, udpege områder til ny bebyggelse og ændre lokalplaner, fortæller Lene Munch-Petersen (S), der er medlem af udvalget for byudvikling og bolig.

- Det er vigtigt, at borgerne bor tæt på hinanden og får udnyttet fællesskabet og laver aktiviteter. Det har en stor værdi rent socialt og sundhedsmæssigt. Det vil vi gerne støtte, siger hun.

Og det er den helt rigtige vej at gå, lyder det fra Per Schultze, der er programchef i fonden Realdania, der udvikler nye boformer for seniorer. Han mener, at flere kommuner skal tage aktivt stilling til, om de vil have flere seniorbofællesskaber i kommunen og hjælpe dem på vej.

- Kommunerne kan sørge for, at lokalplanerne er i orden, så folk kan komme til at bygge. Der er stor efterspørgsel for denne slags boliger, men der er ikke så mange tilbud, siger han.

På den anden side af kommunegrænsen i Ballerup bliver første spadestik til de 20 klyngehuse med fælleshus, hobbyrum og værksteder taget til august. Selvom byggeriet endnu ikke er begyndt, går snakken allerede livligt mellem de kommende naboer om, hvordan man skal indrette de nye fælles områder.

- Vi er nogle, der gerne vil have en petanquebane. Mændene er mest til et billardbord, en havetraktor og jord under neglene. Men det passer mig godt. For så slipper jeg for det, siger hun.

Facebook
Twitter