Det kan være lukrativt for kommunalpolitikere at sidde i bestyrelsen for det lokale forsyningsselskab. Alligevel står stolene ofte tomme i bestyrelseslokalerne.

Af aktindsigter, som DR har fået hos 25 fjernvarmeselskaber, vandværker og andre forsyningsselskaber i hovedstadsområdet, fremgår det nemlig, at en række politikere melder fra til mere end hvert tredje bestyrelsesmøde. De mange afbud kommer til trods for, at politikerne modtager årlige vederlag på mellem 15.000 og 125.000 kroner for bestyrelsesarbejdet.

- Set i lyset af, at kommunalpolitikere ofte har meget travlt, så er det måske ikke så overraskende, at de bliver væk fra mange af de her møder. Men i modsætning til byrådsarbejdet, så gælder det for en del af de her bestyrelser, at man bliver vældig godt betalt. Set i det lys er det meget overraskende, at man ikke møder op til de ganske få møder, der er hvert år, siger Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Over 60 procents fravær

En af de politikere, som har et højt fravær, er Jonas Bjørn Jensen, der sidder i Københavns Kommunes borgerrepræsentation for Socialdemokratiet.

Han er udpeget til at sidde i bestyrelsen for Danmarks største affaldsselskab Vestforbrændingen, der ejes af 19 hovedstadskommuner samt i bestyrelsen for Centralkommunernes Transmissionsselskab, som leverer fjernvarme til sine fem ejerkommuner.

I perioden fra januar 2015 til midt i september 2016 har Jonas Bjørn Jensen tjent omkring 79.000 kroner på sit bestyrelsesarbejde. I samme periode har han meldt afbud til ti ud af 16 bestyrelsesmøder i de to selskaber.

- Jeg er brandærgerlig over, at jeg ikke har kunnet deltage i de her møder, men jeg er fritidspolitiker, og jeg har både familie og arbejde samt det politiske arbejde på rådhuset. Jeg kan ikke være to steder på en gang, så jeg har været nødt til at melde afbud til bestyrelsesarbejdet de gange, hvor jeg har haft noget andet, jeg skulle på rådhuset eller i forbindelse med mit arbejde, forklarer Jonas Bjørn Jensen.

210.000 kr. i vederlag

Den unge socialdemokrat står dog langt fra alene med sit høje bestyrelsesfravær. Tidligere teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, SF'eren Ayfer Baykal, er udpeget til at sidde i en af bestyrelserne for Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR red.), der er ejet af en række hovedstadskommuner.

Fra 1. januar 2015 og til og med 14. september 2016 løber hendes samlede vederlag for bestyrelsesarbejdet op i mere end 210.000 kroner. I samme periode har hun meldt afbud til seks ud af ni bestyrelsesmøder i HOFOR Forsyning Holding P/S.

- Jeg har en kronisk sygdom, der gør, at jeg har nogle sygdomsperioder, og de er tilfældigvis faldet sammen med de her bestyrelsesmøder, forklarer Ayfer Baykal.

DR har gennemgået Ayfer Baykals mødeaktivitet i Københavns Kommunes borgerrepræsentation og socialudvalg. I perioden fra 1. januar 2015 til og med september 2016 har hun sygemeldt sig til otte ud af mere end 50 møder.

- Det er en sygefraværsprocent, som ligger langt under den, du har i HOFORs bestyrelse. Hvordan hænger det sammen?

- Jeg har ikke planlangt, at sygdommen skulle ramme de dage, hvor der er bestyrelsesmøder i HOFOR, siger Ayfer Baykal.

- Har du overvejet at droppe bestyrelsesarbejdet, når nu det er så svært at passe på grund af din sygdom?

- Jeg kan godt forstå, at du spørger på den måde. Men jeg synes, at det er spændende arbejde, der foregår i den bestyrelse, og jeg prøver at passe det, så godt som jeg kan. Men at sygdommen har ramt de dage, kan jeg ikke forklare, siger Ayfer Baykal.

Hun understreger, at det ikke er vederlaget, der får hende til at blive siddende i bestyrelsen.

DR har været i kontakt med bestyrelsesformand i HOFOR Forsyning Holding P/S, Leo Larsen. Han ønsker ikke at stille op til interview, men han skriver i en mail til DR, at sygdom altid kommer på tværs. Men det skal man kunne klare i en periode. 'Og det har vi gjort'.

Ingen regler på området

Kommunalforsker Roger Buch forklarer, at bestyrelsesposterne typisk bliver brugt som en slags politisk valuta, når et nyvalgt byråd skal udformes.

- Disse poster indgår i de konstitueringsforhandlinger, man har internt. Hvis man for eksempel ikke kan blive borgmester eller få en udvalgsformandspost, så kan man kompensere taberne, eller nogle at støtterne, ved at give dem bestyrelsesposter uden for byrådsarbejdet, som de så får en god betaling for, forklarer Roger Buch.

Han vurderer, at det kan påvirker politikernes attitude i forhold til bestyrelsesarbejdet, at man ser på posterne som belønning eller et plaster på såret.

- Samtidig er der ikke noget reglement, der pålægger politikerne at passe disse opgaver på en ordentligt måde. Så det er fristende for enhver politiker at melde fra til møderne, hvis der måske ikke skal tages nogle vigtige beslutninger, eller fordi man har travlt, forklarer Roger Buch.

- Jeg får referaterne

En af de travle politikere er Ole Rasmussen (S), som er formand for trafik- og teknikudvalget i Gladsaxe Kommune. Han er samtidig næstformand i bestyrelsen for Mølleåværket, der er et rensningsanlæg, som renser spildevand fra dets ejerkommuner Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte.

Den tjans har Ole Rasmussen fra januar 2015 til september 2016 tjent omkring 43.000 kroner på. I samme periode har han meldt afbud til fire af syv bestyrelsesmøder.

- De lægger møderne om formiddagen, og jeg er privatansat, så det kniber med at kunne blive ved med at få fri, forklarer Ole Rasmussen.

- Men når din kalender er så presset, hvorfor har du så sagt ja til at sidde i denne her bestyrelse?

- Jeg blev valgt til det, da den seneste byrådsperiode startede, og dengang vidste jeg ikke, at møderne lå på den tid af dagen.

- Da du så fandt ud af, hvordan møderne ville ramle med dit arbejde, overvejede du så at droppe bestyrelsesarbejdet?

- Ja, men nu er jeg også formand for trafik- og teknikudvalget, så jeg skal sørge for at følge med, og det gør jeg ved, at jeg får dagsordener og referater fra bestyrelsesmøderne.

- Men de dagsordener og referater kan jeg også få. Det behøver man da ikke sidde i bestyrelsen for?

- Ja, det er rigtigt.

- Det er borgerne, der betaler det vederlag, som du får for at sidde i bestyrelsen. Burde du ikke set i det lys lade posten overgå til en, der har bedre tid til at komme til møderne?

- Det kan du have fuldstændig ret i. Derfor vil jeg også, når denne valgperiode er ovre, tage op til kraftig overvejelse, om jeg skal sidde der, siger Ole Rasmussen.