Regeringen, kommuner og regioner afsætter 200 mio. kr. til kunstig intelligens

Pengene går til 15 projekter, der skal teste, hvordan kunstig intelligens kan bruges.

Det er blandt andet på strålebehandling, at den kunstige intelligens kan bruges. (Foto: Dennis Olsgaard © dr)

Mange af os bruger kunstig intelligens, når vi laver oversættelser på nettet, når Netflix kommer med filmforslag på baggrund af, hvad vi tidligere har set, eller når vi åbner vores telefon med ansigtsgodkendelse.

Men nu skal teknologien i højere grad bruges inden for sundhed-, social- og beskæftigelsesområdet.

Det mener regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, som har afsat 200 millioner kroner til projekter, der skal teste, hvordan man kan bruge kunstig intelligens.

For det handler om at få nogle erfaringer og noget viden om teknologien, siger Christian Harsløf, som er direktør i Kommunernes Landsforening.

- I første omgang skal vi blive klogere og dygtigere på området og få øje på de faldgruber, der er.

Han tror på, at det kan blive et meget brugbart redskab.

- Velfærdsstaten går nogle år i møde med et stort pres på udgifter. Først og fremmest drevet af, at der kommer flere ældre i samfundet. Og vi tror på, at kunstig intelligens kan være en del af løsningen på fremtidens udfordringer, siger Christian Harsløf.

Et af de projekter, der skal afprøve kunstig intelligens, er et strålebehandlingsprojekt på Rigshospitalet.

Her er man glad for, at der bruges penge på teknologien, siger Claes Ladefoged, som er postdoc på Rigshospitalet.

- De mængder data, vi generer, som for eksempel billeder, tekst og lyd, er mere, end vi har personale til på daglig basis. Så al den hjælp, vi kan give lægerne, er positivt.

Hvordan skal det så bruges?

Projektet med kunstig intelligens skal bruges på en række områder. Blandt andet ved at matche ledige borgere og virksomheder på arbejdsmarkedet.

Derudover skal det bruges i Københavns Kommune til at få kortere svartid på byggeansøgninger. Teknologien skal tjekke byggeansøgninger for dokumenter. Og hvis der så mangler oplysninger, får borgeren besked. På den måde giver det kortere sagsbehandlingstid.

Og så skal teknologien altså anvendes i sundhedsvæsenet - blandt andet ved at diagnosticere sygdomme hurtigere og bedre end i dag og være med til at redde liv.

På Rigshospitalet skal teknologien også prøve at nedsætte stråledosen for kræftpatienter i strålebehandling.

Det har man allerede gode erfaringer med på Herlev-Gentofte Hospital.

I videoen nedenunder kan du se, hvilke erfaringer man har gjort sig på hospitalet.

Det er en god idé at bruge flere penge på området, fordi det fungerer upåklageligt, mener Brian Holch Kristensen, som er cheffysiker på Herlev-Gentofte Hospital.

- Indtil videre har det vist sig, at teknologien gør det samme, som hvis et menneske havde gjort det. Og i nogle tilfælde udføres tingene på få minutter i modsætning til timer eller dage, når det bliver udført af mennesker, siger han.

Der er i alt 15 projekter i kommuner og regioner, der har fået penge til at afprøve kunstig intelligens.