Regeringens fokus på hovedstaden begejstrer Venstre-politikere

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal finde en ny hovedstadspolitik. Det falder i god jord hos politikere fra Venstre i hovedstaden.

Dragørs borgmester Eik Bidstrup er glad for, at regeringen ønsker at styrke hovedstaden. Han har tidligere foreslået, at man finder en hovedstadsminister. (Foto: KELD NAVNTOFT © Keld Navntoft)

Det vækker begejstring i Venstres bagland, at regeringen vil lave en ny hovedstadspolitik.

For i dag præsenterer erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) et nyt udvalg, der skal fokusere på at forbedre livet i

hovedstadsområdet
.

Regeringens planer kommer efter flere år med udflytninger af

arbejdspladser
og uddannelser til
provinsen
og kritik fra borgmestre - blandt andet fra det borgerlige bagland.

En af kritikerne er Eik Bidstrup fra Venstre, som er Dragørs borgmester. Han har savnet fokus på hovedstaden og foreslået, at man finder en hovedstadsminister.

- Vi har i nogle år gjort opmærksom på det, vi oplever som en

skævvridning
i forhold til land og hovedstad. Derfor er vi glade for, at man nu ønsker et stærkt land samtidig med en stærk hovedstad.

Eik Bidstrup er ikke den eneste, der har ventet på, at regeringen sætter ind i København.

Også Martin Geertsen, som er Venstres politiske leder i

Region
Hovedstaden og medlem af Folketinget, er positiv over for, at regeringen har lyttet til debatten.

- Der har været en kæmpe frustration blandt borgere og beslutningstagere i hovedstaden over, at man fra

Christiansborg
ikke har taget hovedstadens problemer alvorligt. Derfor er det jo intet mindre end fantastisk, at regeringen nu laver en
decideret
hovedstadsplan, siger han.

Selvom fokus skal være på hovedstaden, hvor Københavns Kommune spiller en

afgørende
rolle, så er det nødvendigt med et udvalg på nationalt plan, mener Jan E. Jørgensen, som er folketingsmedlem og formand for by- og miljøudvalget i Frederiksberg Kommune.

- Der er en række nye investeringer, der er statslige. Det kræver ændringer på tværs af kommuner og også nogle lovændringer.

Optimeret infrastruktur skaber vækst

Det nye udvalg skal undersøge, hvordan man kan bygge flere boliger, styrke erhvervslivet samt mindske

trængsel
og forurening.

For det er essentielt, hvis København skal skabe mere

vækst
, siger Martin Geertsen.

- Jeg glæder mig især over, at regeringen peger på behovet for flere infrastrukturinvesteringer og et renere miljø. Både en havnetunnel og mere metro vil hver på deres måde give et bidrag til at afhjælpe de problemer.

Jan E. Jørgensen mener også, at

infrastrukturen
spiller en stor rolle for byens
vækst
.

- Hvis man fortsat skal have en by, hvor folk skal kunne komme til og fra arbejde, møder og så videre, så skal vi have et effektivt metrosystem, og det skal selvfølgelig udvides, så

væksten
kan sprede sig som ringe i vandet og hovedstaden kan være det kraftcenter, som det har potentiale til at blive.

Det første

udspil
fra udvalget skal ligge klar senest i begyndelsen af det nye år.

Om det så stiller regeringens borgerlige kritikere tilfredse, vil Eik Bidstrup dog ikke ud med.

- Vi skal se, hvad er det, der konkret ligger i det her

udspil
. Men jeg vi også opfordre regeringen til at inddrage os borgmestre i det her spændende arbejde, som ligger forude.

Facebook
Twitter